Projektresumé
Otiom – Fremtidens Demenssikring:
Otiom bliver et banebrydende produkt inden for sikring af demente, hvor friheden for de demente er i højsædet; projektets formål er at færdigudvikle, teste og afprøve Otiom i relevante brugsmiljøer og afslutningsvis dokumentere effekten af produktet.
Ved projektets afslutning er der skabt et evidensbaseret grundlag for at demente, både i privat og offentligt regi har gavn af Otiom.Umiddelbart efter projektet vil Otiom blive markedsført, i første omgang til offentlige institutioner.
Projektet består af fire hovedaktiviteter:
- Udvikling/tilretning af en Hardwareplatform, herunder udvikling af retningsbestemt antenne
- Udvikling/tilretning af en mobile App’s til iOS og android
- Udvikling af en IT-kommunikationsplatform, der kan benyttes af de personer, der tildeles administrations- og brugerrettigheder
- Brugertests med prototyper og interviews af relevante personalegrupper og pårørende
Projektets aktører omfatter private virksomheder, kommuner og plejecentre og uddannelsesinstitutioner for at sikre det bedst mulige brugerdrevne design. Der er oprettet en tværorganisatorisk styregruppe, der vil agere som controller-funktion og følge projektets fremdrift tæt.