Projektresumé
Projektet har til formål at omsætte dogmer for bæredygtig destinationsudvikling til konkret handling på tværs af 16 destinationsselskaber gennem fem arbejdspakker:
1) CO2-roadmaps og klimaplaner
2) Bæredygtigt udsyn, skalering og fælles commitment
3) Sammen om lokal klimahandling
4) Data, der understøtter bæredygtighedsarbejdet
5) Bæredygtighedscertificering af destinationsselskaberne.
Projektet bygger videre på det tidligere projekt "Bæredygtige destinationer i praksis", hvor alle destinationsselskaberne tilsluttede sig bæredygtighedsdogmerne. Nu skal dogmerne omsættes til lokal og konkret klimahandling.
Projektets resultater omfatter
1) Mindst 7 ud af 16 destinationsselskaber har igangsat og testet CO2-reducerende tiltag lokalt eller i samarbejde
2) Mindst 7 ud af 16 destinationer har sat øget fokus på at tiltrække gæster fra markeder tættere på end ved projektets start
3) Alle 16 destinationsselskaber har opsat konkrete, tidsspecifikke og målbare mål for deres klimahandling frem mod 2030
4) Andelen af destinationsselskaber med en bæredygtighedscertificering er øget fra 37 pct. i udgangen af 2024 til 84 pct. i udgangen af 2027.