Projektresumé
Projektet vil udnytte de forretningsmæssige potentialer, der opstår i forbindelse med etableringen af et nyt cykelknudepunktsnetværk på Fyn i regi af Dansk Kyst og naturturisme.
Projektet har seks hovedspor:
Hovedaktivitet 1: Der skal udvikles tematiserede turforslag og digitale cykeloplevelser, og turismeaktørerne skal oplæres i at udnytte netværkets kommercielle muligheder.
Hovedaktivitet 2: Der udvikles koncepter for digitale cykeloplevelser mhp. at skabe mersalg i erhvervet
Hovedaktivitet 3: Projektet vil forbedre servicefunktionerne og øge antallet af ladestandere langs ruterne.
Hovedaktivitet 4: Der udvikles en digital kortløsning, som kan vise turforslag og seværdigheder samt muliggøre ruteplanlægning og udvikling af aktørernes egne turforslag.
Hovedaktivitet 5: Cykelproduktet skal markedsføres til nærmarkederne.
Hovedaktivitet 6: Projektets løsninger skal udbredes til andre destinationer.
Alle tiltag forventes at kunne øge turismeomsætningen med ca. 22.780.500 kr. og øge antal overnatninger med 19.645 ved projektets afslutning. 30 pct. af de generede overnatninger forventes at falde i skuldersæsonen. Projektet forventes især at kunne tiltrække flere udenlandske outdoorturister uden for højsæsonen.