Projektresumé
Projektet vil etablere et solidt, analytisk og databaseret grundlag for den fremtidige planlægning og udvikling af Ringkøbings bymidte samt udarbejde en samlet strategi, der sikrer en helhedsorienteret udvikling af Ringkøbings bymidte. Strategien skal tage udgangspunkt i nutidens udfordringer med øget turisme og behovet for en mere levende by, også uden for butikkernes åbningstiderne. Målet er at skabe balance mellem turisme og hverdagsliv, styrke forbindelserne mellem byrum og havn, samt fremme bæredygtige løsninger for trafik, parkering og bynære aktiviteter.
Projektet vil ligeledes styrke samarbejdet mellem midtbyens målgrupper af private og offentlige aktører, ved at sikre at borgere, turismeorganisationer, erhvervsdrivende, ejendomsejere med flere inddrages i et samarbejde om strategiudviklingen sammen med kommunen, administrativt og politisk. Gennem et bredt samarbejde skal der udvikles konkrete initiativer og et prioriteret projektkatalog, der sætter en klar retning for fremtidens attraktive og sammenhængende Ringkøbing.