Projektresumé
Solrød Kommune ønsker at etablere et formelt offentlig-privat bymidtesamarbejde, der skal sikre sammenhæng og koordinering på tværs af de indsatser, der kan styrke Solrød Strand bymidtes attraktionsværdi. Alle bymidtens aktører og interessenter inviteres med i samarbejdet ud fra ønsket om, at alle brugergrupper skal føle sig repræsenteret. Der udvikles desuden en bystrategi, som skal beskrive en tydelig retning for den videre fysiske udvikling af bymidten. Bystrategien vil blive til i tæt dialog med bymidtesamarbejdet. Målet er, at den samlede bystrategiske indsats skal skabe rammen for en bæredygtig byudvikling og et tættere bysamarbejde, som gør det muligt for nye funktioner og aktiviteter at finde plads i bymidten, så hverdagslivet og bylivet også tiltrækkes i fremtiden.