Projektresumé
CO2Vision 2.0 styrker arbejdet med at accelerere virksomhedernes muligheder for at arbejde med CO2 fangst, transport, anvendelse og lagring - benævnt CCUS. Koblingen mellem vækst- og beskæftigelsesmuligheder og emissionsreduktioner via CCUS, er en vigtig del af missionen for CO2Vision og for opnåelsen af reduktionsmålene i den danske Klimalov. Via projektet skabes der mulighed for lokale investeringer i test og demonstrationsfaciliteter, en koordineret udvikling af infrastrukturen, der muliggør CCUS samt formidling af muligheder og begrænsninger på området. CO2Vision sikrer at de mange tiltag og investeringer fordelt i hele regionen, er med til at muliggøre kommende storskala investeringer i CCUS og PtX, der styrker Danmarks vækstpotentiale og position som grønt foregangsland inden 2030.