Projektresumé
Primo 2026 lancerer VisitDenmark i samarbejde med alle landets DMO’er en ny webplatform. Dette nye projekt bygger videre på webplatformen med en landsdækkende Content Hub. Den nye platform skal ikke blot opdatere den tidligere GuideDanmark-løsning, men skabe et markant teknologisk og strategisk løft, der forankrer en moderne og effektiv digital infrastruktur i dansk turisme.
Størstedelen af den nuværende content (fotos og videoer), som findes og deles i dansk turisme, er relateret til ferieturisme og sommersæson. For at synliggøre Danmark som helårsdestination inden for alle 3 forretningsområder vil projektet producere ny højkvalitet-content med fokus på ydersæsonen, som alle aktører i dansk turisme, inkl. turismevirksomhederne nemt kan anvende leveret via den nye Content Hub.
Projektet består af to hovedaktiviteter, der omhandler udvikling af en ny digital content hub og udvikling af strategisk contentproduktion. Det forventes, at projektet skal lede til en række output og resultater herunder bl.a. én opdateret fælles innovativ content hub, 500 stk. contentproduktion i form af video- og billedmateriale, 80 pct. tilfredshed med adgang til content for destinationer og turismeerhverv, der øger agilitet og konkurrenceevne og 20 pct. flere vinterbille der/videoer, der øger synlighed af Danmark som en helårsdestination.