Defend ARKTIS

Projektinformation

  • Startdato

    28.06.2016
  • Slutdato

    01.07.2019
  • Samlede støtteberettigede projektudgifter (kr.)

    7.352.709
  • EU-støtte til projektet (kr.)

    2.675.867
  • Indstillet af

    Vækstforum Nordjylland
  • Fond og indsatsområde

    Regionalfonden, Innovation i SMV'er
  • Støttemodtagerens navn

    Aalborg Universitet
  • Støttemodtagers lokalisering (DK-postnummer)

    9220

Projektresumé

Formålet med projektet er at søge om støtte til innovation, test og derved styrkelse af den eksisterende erhvervsklynge Defend med henblik på etablering af en stærkere og mere strategisk vigtig Nordjysk erhvervsklynge Defend ARKTIS.

Defend – Danish Land Mobile Systems - er en erhvervsklynge bestående af nordjyske underleverandører (primært SMV’er), der i samarbejde med bl.a. Aalborg Universitet udvikler teknologi til forsvaret, miljø- og klimakatastrofer, humanitært arbejde samt SAR- (Search and rescue) og SERVICE-opgaver.

Defend har siden sin etablering i 2013 haft rigtig god succes med netværksaktiviteter og dermed bidraget til beskæftigelsesmæssig og økonomisk vækst i Nordjylland.

Defend har hidtil haft fokus på løsninger til traditionelt europæisk klima, dvs. mellem -20 gr. C – +40 gr. C. Design- og teknologiudvikling af forsvarets maskiner samt andre specialkøretøjer af høj kvalitet er ofte betinget af klima og geologi. I modsætning til det tidligere projekt bliver rammen for det nye klyngesamarbejde og udvikling flyttet til et nyt og uudforsket felt, som går på udvikling af systemløsninger, der lever op til STANAG C3s særlige krav i Arktis (-51 gr.).

Defend ARKTIS har på den baggrund som formål at skabe en stærk platform for innovation mellem erhvervsliv, universitet og øvrige aktører til forankring og opbygning af en nordjysk styrkeposition indenfor det meget strategiske vigtige ARKTIS-område. Målet er at understøtte de nordjyske fremstillingsvirksomheders vækst og konkurrenceevne via bl.a. samarbejde omkring udvikling af teknologi demonstratorer og systemløsninger. Særlig fokus for Defend ARKTIS er forsvarsindustriens markeder, som bl.a. på grund af de meget lange kontrakter og markeder, der ikke følger de gængse internationale, økonomiske konjunkturer.

Projektet løber over en periode på 3 år og indeholder følgende hovedaktiviteter:

  • Hovedaktivitet 1: Arctic Fact Finding (AFF)
  • Hovedaktivitet 2: SME Low Temp. Cluster forming and system visions
  • Hovedaktivitet 3. TD (Technology Demonstrator) and component innovation
  • Hovedaktivitet 4. On-Site test/afprøvning, Frankrig, juni 2018
  • Hovedaktivitet 5. Lessons learned and dissemination
Se evaluering af projektet (PDF)