Projektresumé
Kalundborg er epicenter for massiv vækst og erhvervsudvikling i international skala. Folk fra nær og fjern rejser til Kalundborg, hvilket påvirker hele Sjælland. Byens transformation er tydelig med anlægsprojekter, internationaliserede klyngesamarbejder og flere uddannelser, samtidig med at den lokale ånd og traditioner bevares. Udfordringen er at smelte den internationale og lokale verden sammen til et bæredygtigt samfund. Et nyt bysamarbejde vil understøtte transformationen af Kalundborg Bymidte ved at fokusere på handelsstrøgene som Kordilgade, der skal være mere levende med samtale og samvær. Byrum skal moderniseres og erhverv kompetenceudvikles med fokus på fremtidens behov og oplevelser.