Projektresumé
Projektet tilbyder vouchers til indkøb af private rådgivere, der understøtter små og mellemstore virksomheders arbejde med eksport, digitalisering og professionalisering af deres virksomhed.
I eksportindsatsen gives der tilskud til rådgivning vedr. opstart af eksport på nye markeder herunder markeds- og segmentanalyser, markedsundersøgelser, go-to-market strategi, m.m.
I professionaliseringsindsatsen gives der tilskud til strategiudvikling, organisations- og ledelsesudvikling, forretningsoptimering, etablering af en professionel bestyrelse, ejer- og generationsskifte.
I digitaliserings- og automatiseringsindsatsen gives der tilskud til virksomhedernes udnyttelse af forretningsmæssige muligheder inden for nye teknologier, herunder cybersecurity, AI m.m.
I alt forventes næsten 1.500 unikke virksomheder at få tilskud, og næsten 1.300 virksomheder forventes at få styrket deres omsætning af forløbet.