Enterprise Europe Network Danmark

Projektinformation

  • Startdato

    25.08.2021
  • Slutdato

    30.06.2025
  • Samlede støtteberettigede projektudgifter (kr.)

    6.309.115
  • Indstillet af

    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
  • Fond og indsatsområde

    Decentrale erhvervsfremmemidler, Internationalisering, digitalisering og grøn omstilling
  • Støttemodtagerens navn

    NordDanmarks EU-kontor
  • Støttemodtagers lokalisering (DK-postnummer)

    9530

Projektresumé

Med denne ansøgning ønsker det danske Enterprise Europe Network (EENDK) at ansøge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om 20 % medfinansiering i perioden 1.januar 2022-30. juni 2025 svarende til 6.309.114,72 DKK mod en garanteret effekt på 125 millioner DKK i øget omsætning hos danske SMV'er og 125 skabte/bevarede arbejdspladser indenfor projektperioden.



Enterprise Europe Network (EEN) er EU-Kommissionens erhvervsfremmenetværk. EEN er bygget op om regional tilstedeværelse i alle regioner i mere end 60 lande og er en krumtap i EU-Kommissionen arbejde for at øge konkurrenceevnen for europæiske små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Netværket skaber vækst og arbejdspladser i europæiske SMV’er gennem håndholdt facilitering af kommercielle, teknologiske eller projekt samarbejdsaftaler på tværs af landegrænser samt behovsdreven vejledning om handelsvilkår og EU-lovgivning for aktiviteter i forbindelse med EUs indre marked. Netværket bliver målt på effekter og ikke på aktiviteter, hvilket sikrer, at alle aktiviteter udført af netværket er markedsdrevne og efterspurgte af danske SMV'er.

EENDK består af NordDanmarks EU-kontor, Food & Bio Cluster Denmark, Erhvervshus Midtjylland, South Denmark European Office, Erhvervshus Sjælland og Erhvervshus Hovedstaden.



EENDK har deltaget med stor succes i netværket siden dets oprettelse i 2008 og har takket været et meget velfungerende samspil mellem de danske aktører placeret sig som et af de mest succesfulde EEN-konsortier i Europa igennem tiderne. I en af EU-Kommissionen offentliggjort analyse af netværkets virke gennem de sidste 7 år, fremgår det, at virksomheder, der anvender netværket i gennemsnit vækster 3,1 % mere end de virksomheder, der ikke gør.