Projektresumé
Projektet organiserer en række innovationssamarbejder, der har til formål at skabe ny innovation. Innovationssamarbejderne skal bidrage til udviklingen af mere grønne, digitale og automatiserede løsninger, der kan anvendes i kommende infrastruktur- og anlægsprojekter. Størstedelen af projektet forventes at have fokus på innovationssamarbejder, men der planlægges derudover at blive afholdt en markedsdialogsaktivitet bestående af tre kollektive workshops, der skal styrke SMV’ernes innovationskraft og strategiske positionering, så SMV’erne bliver i stand til at byde ind på fremtidens infrastrukturprojekter, herunder de kommercielle muligheder der måtte opstå i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen. I de tre workshops sættes der fokus på, hvordan SMV’erne kan få adgang til værdikæderne og bringe løsninger ind på infrastrukturmarkedet.