Projektresumé
Formålet med projektet er at styrke iværksætterkompetencer hos herboende ukrainere gennem målrettede iværksætterforløb, workshops og inkluderende fællesskaber med det danske økosystem. Projektet skal understøtte og udvikle iværksætterkompetencer hos 1.000 ukrainere i perioden 2026-2027, og fungere som en platform for at fremme iværksætteri, innovation og selvforsørgelse. Aktiviteterne inkluderer opstartsforløb, tematiserede og avancerede workshops, samt samarbejde med strategiske partnere for at sikre forankring og videndeling.
De forventede resultater er, at mindst 630 ukrainske deltagere opnår øgede iværksætterkompetencer og bliver bedre rustet til at etablere levedygtige virksomheder, bidrage til økonomisk selvforsørgelse, og styrke grønne og bæredygtige kompetencer. Derudover forventer projektet også, at 72 ukrainere etablerer et CVR-nr på baggrund af deltagelsen.
Projektet forventes også at fremme innovative samarbejder mellem Danmark og Ukraine, styrke Danmarks position i genopbygningsindsatsen og skabe nye partnerskaber, netværk og vækstmuligheder for deltagerne