Projektresumé
Den overordnede projektidè er at iværksætte en række koordinerede erhvervsfremmeaktiviteter, uddannelsesaktiviteter, som
understøtter en udvikling, hvor byggeriet af den kommende Femern-forbindelse fungerer som regional vækstdriver, men
indsatsen vil også få indvirkning ud over region Sjælland.
I forlængelse af dette er det projektets mål at støtte regionale vækstvirksomheders forudsætninger – herunder først og fremmest
deres grundlæggende konkurrencekraft - for at kunne indgås som underleverandører i forbindelse med det kommende Femern
Bælt byggeri.
Der kalkuleres med, at minimum 40 virksomheder deltager i projektet; primært inden for bygge- og anlægssektoren samt
servicesektoren.
De primære aktiviteter i projektet vil være. (a) udarbejdelse af vækstplan for hver af de deltagende virksomheder med særlig
fokus på optimering og effektivisering via digitalisering af forretnings- og produktionsgange; (b) realisering af udarbejdede
vækstplaner med særlig fokus på ledelseskvalificering, medarbejderuddannelse, rekruttering (herunder lærlingeansættelser)
samt netværksdeltagelse.
Det primære output af projektet vil være at ca. 40 % af de deltagende virksomheder opnår opgaver (underleverancer) i
forbindelse med byggeriet af Femern-forbindelsen og afledt heraf opnår en årlig vækst som betyder, at virksomhederne
nyansætter 45 personer. På sigt vil det betyde, at virksomhederne vil vækste langt mere, gennem virksomhedernes opnåede
kompetencer til at byde som underleverandører til større anlægsinvesteringer.
Der etableres specifikt samarbejde mellem parterne i at løse problematikken omkring lærlingelogistikken, som opstår når de
mange lærlinge (500 lærlingeårsværk i løbet af anlægsfasen) som tilknyttes anlægsinvesteringen opnår korte praktik i
virksomhederne. Her udføres et ekstra arbejde med at finde supplerende aftaler bl.a. igennem de netværk af virksomheder som
etableret og i forbindelse med strategiarbejdet hos de potentielle underleverandører.
Den langsigtede effekt af projektet vil være, at væksten på virksomhedsniveau omsættes til en tilsvarende regional vækst,
således at byggeriet af Femern-forbindelse fungerer som en regional vækstdriver. Denne transfer sikres dels gennem de
virksomhedsrettede koncepter, som projektpartnerne udvikler via projektet – samt dels via de projektdeltagende virksomheders
netværk og samarbejde med andre regionale virksomheder.