Femern-fyrtårn tænder for nyt erhvervseventyr: Det kan blive lige så stort som vindmøllerne

”Et vækstmarked”. ”Vi er ved at skabe en vækstmotor”. ”Det kan blive lige så stort som vindmøllerne.” Sådan lyder det fra virksomheder, brancheorganisationer og andre parter bag Fyrtårn Femern, et af Danmarks otte lokale erhvervsfyrtårne, der er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med midler fra REACT-EU.

Fyrtårnsprojektet skal medvirke til, at Femern-forbindelsen, Danmarkshistoriens største byggeprojekt, bliver et nyt erhvervseventyr for dansk erhvervsliv inden for grønt byggeri og megabyggerier. 

Virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal i fyrtårnsprojektet sammen udvikle fremtidens teknologi inden for grønt byggeri og megabyggerier. Og torsdag den 1. september tages det første konkrete skridt, når erhvervsminister Simon Kollerup indvier det nye videns- og læringscenter i midlertidige lokaler i Rødbyhavn.

Det nye center ligger ved siden af den kolossale byggeplads, hvor tunnelelementer på op til 217 meters længde til den 18 km lange tunnel skal støbes. Her har Femern Belt Development siden 2008 arbejdet for at sikre, at så mange danske virksomheder som muligt bliver involveret i kæmpebyggeriet. 

Foreløbig er 60 pct. af alle kontrakter gået til danske virksomheder, siger managing director Stig Rømer Winther: 

”Med et samlet budget på 55 mia. kr. er Femern-byggeriet en enestående mulighed for danske virksomheder for at komme med på et booming market. Og vi er vildt imponerede over, at så mange danske virksomheder allerede har involveret sig i tunnelbyggeriet og vist sig konkurrencedygtige. Med videns- og læringscentret kan vi for alvor begynde at bygge innovationssamarbejder mellem erhvervsliv og forskning, og målet er nu at gøre virksomhederne endnu dygtigere til innovation.”

BAYO.S Skruefundamenter i Nykøbing Falster er et eksempel på en virksomhed, der har skabt innovative løsninger. I samarbejde med eksperter fra blandt andet Aalborg Universitet har virksomheden udviklet et skruefundament, der kan erstatte betonfundamenter.

Direktør og partner Niels Thorup Madsen mærker dagligt det stigende fokus på grønt byggeri:

”Det her er i høj grad et erhvervseventyr, som kan sammenlignes med vindmøllerne. Vi er en lille virksomhed med 16 ansatte, men vi udvider og ansætter hele tiden og vurderer, at vi på langt sigt kan skabe op mod 200 arbejdspladser.” 

For byggeklyngen We Build Denmark, som er en del af konsortiet bag Fyrtårn Femern, er grønt og bæredygtigt byggeri et vækstmarked, siger direktør Christina Melvang: 

”40 pct. af Danmarks og Europas CO₂-udledning kommer fra drift og byggeri af bygninger og anlæg. Det kalder på innovation i branchen, og i We Build Denmark arbejder vi nærmest udelukkende med grønt byggeri og den grønne og digitale omstilling i byggeriet. Der er jo forsket i området mange år, men vi mangler stadig at få den nye viden omsat til nye produkter og services, og derfor får videns- og læringscentret en vigtig rolle i årene fremover.”

I DI Byggeri er direktør Anders Stouge spændt på fremtiden:

”Erhvervseventyret omkring Femern er allerede startet, og nu skal vi have det til at give afkast. Vi skal bruge den viden og de metoder, der skabes, så det gavner de mindre vækstvirksomheder. Videns- og læringscentret får en central rolle, fordi vi her kan lægge dagligdagen til side og øve os i at blive dygtigere til at bygge innovationssamarbejder og værdikæder.”

Danske virksomheder skal dog være forberedte på hård konkurrence inden for grønt byggeri, understreger DI-direktøren:

”Andre steder i verden er der også fyrtårnsprojekter i gang, og vi skal også forvente en stærk EU-regulering af området i fremtiden. Derfor er der behov for at træde på speederen og få værdikæden til at arbejde tættere sammen.”  

Allerede inden indvielsen af videns- og læringscentret har uddannelsesinstitutionerne DTU, RUC og Zealand taget hul på undervisningsaktiviteter for studerende. Målet er at skabe et residential college, som giver studerende mulighed for i en kortere eller længere periode af deres uddannelse at være på studieophold uden for de større byer – og med tæt kobling til lokale private og offentlige  virksomheder.

Projektleder Jeanette Nielsen fra DTU Partnerskaber:

”Femernbyggeriet er en oplagt mulighed for at koble uddannelse og forskning med virkelige projekter. Sammen med virksomhederne skal vi bringe ny viden i spil og sammen udvikle nye grønne og bæredygtige løsninger til bygge- og anlægssektoren.”

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har arbejdet med at etablere otte lokale erhvervsfyrtårne siden slutningen af 2020, hvor syv regionale vækstteams blev nedsat af regeringen. Bestyrelsesmedlem Steen Munk, kreditdirektør i Nykredit, deltog i det regionale vækstteam for Sjælland og øerne, der anbefalede Femern-forbindelsen som gamechanger for hele områdets erhvervsudvikling:

"Femern-projektet rummer så meget potentiale inden for grønt og bæredygtigt byggeri, og det er meget positivt, at der allerede nu er så stor interesse blandt virksomhederne. Hele idéen med erhvervsfyrtårnene er at udnytte styrkepositioner til at skabe nye brancher og åbne nye markeder, og det er afgørende, at virksomhederne spiller med. Virksomhederne skal gå forrest i projektet og i de netværk, som skal bære projektet i årene fremover.”

FAKTA OM KONSORTIET BAG FYRTÅRN FEMERN

Erhvervshus Sjælland står i spidsen for et bredt konsortium, der omfatter blandt andet Business Lolland-Falster, videninstitutionerne DTU og RUC, Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Femern Belt Development, Teknologisk Institut og klyngerne We Build Denmark og Odense Robotics.

I hovedaktiviteterne indgår bl.a. et videns- og læringscenter i Rødby, fastholdelse af tunnelelementfabrikken, udvikling af erhvervsliv og turisme og samarbejde i Femern-regionen.

FAKTA OM LOKALE ERHVERVSFYRTÅRNE

• I foråret 2021 kom de regionale vækstteams med anbefalinger til regeringen om, hvordan man med udgangspunkt i lokale styrker og potentialer kan udvikle otte lokale erhvervsfyrtårne, der fremtidssikrer danske styrkepositioner, skaber vækst og sikrer arbejdspladser.
• I september 2021 indgik Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse en aftale med erhvervsministeren om at følge op på anbefalingerne fra de regionale vækstteams og udmønte midlerne fra REACT-EU til de lokale erhvervsfyrtårne.
• Med aftalen af 6. december 2020 om Stimuli og grøn genopretning blev der afsat 500 mio. kr. fra REACT-EU til opfølgning på anbefalingerne fra de regionale vækstteams. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsatte desuden 95 mio. kr. til udvikling af de otte lokale erhvervsfyrtårne. Disse midler blev 1. oktober 2021 udbudt i åben konkurrence på tværs af landsdele med et overordnet krav om geografisk balance i fordelingen af midler.
• Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udmøntede på sit møde den 2. februar 2022 de 595 mio. kr. til de otte erhvervsfyrtårne. Fyrtårn Femern blev støttet med 43,1 mio. kr.