Projektresumé
HTL Accelerator modner brune bioraffineringsteknologier til kommerciel anvendelse og skaber en portefølje af investerbare projekter. Projektet udvikler en optimeret værdikæde omkring Hydrothermal Liquefaction (HTL) – en ressource- og energieffektiv form for våd pyrolyse – der konverterer restbiomasse til bioolie, biogen CO2 og biokul. Projektet bidrager dermed til udrulningen af grønne brændstoffer til maritim transport samt landbrugets omstilling. Gennem kombinationen af klassiske ingeniørdiscipliner, målrettede workshops og strategiske netværk, hvor virksomheder, vidensinstitutioner og investorer udvikler partnerskaber og forretningskoncepter, fremmer projektet innovation og markedsmodning. HTL Accelerator reducerer investeringsrisiko og afhjælper landbrugets klimaudfordringer.