Klyngekonsolidering på fødevareområdet

Projektinformation

  • Startdato

    20.05.2019
  • Slutdato

    31.05.2021
  • Samlede støtteberettigede projektudgifter (kr.)

    3.037.541
  • EU-støtte til projektet (kr.)

    1.502.140
  • Indstillet af

    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
  • Fond og indsatsområde

    Regionalfonden, Decentrale erhvervsfremmemidler, Innovation i SMV'er
  • Støttemodtagerens navn

    FBCD A/S
  • Støttemodtagers lokalisering (DK-postnummer)

    8830
  • Partnere

    Foreningen Nordjysk FødevareErhverv F.M.B.A

Projektresumé

Projektet søges for at sikre, at den nordjyske fødevareklynge Nordjysk FødevareErhverv kan deltage i konsolideringsprocessen i 2020 på lige fod med de øvrige fødevareklynger og aktører.

Nordjysk FødevareErhverv har en solid virksomhedsforankring i Nordjylland, men står grundet den nye erhvervsfremmestruktur uden offentlig finansiering i 2020. Desuden bidrager projektet markant til den ønskede konsolidering af klyngelandskabet i Danmark ved at fusionere eksisterende klyngeorganisationer, samt initiere en proces for koordinering og udvikling af forpligtende samarbejder med en række andre erhvervsfremmeaktører med fokus på fødevarer. Idet officielle klyngekatalog fra Cluster Excellence Denmark er der, udover de 3 nationale klyngeaktører, som bærer sekretatariatet i innovationsnetværket for fødevarer - DFI (Agro Business Park A/S, VIFU og DFC), én yderligere velfungerende og regionalt afgrænset klynge i Nordjylland, nemlig Nordjysk Fødevareerhverv.

Derudover er der en række andre betydende aktører i fødevarelandskabet, som det er nødvendigt at koordinere en fremtidig samlet national indsats med. Dette projekt vil adressere begge disse konsolideringsudfordringer gennem to hovedaktiviteter:

  • Videreførelse og integration af den nordjyske fødevareklynge
  • Klyngekonsolidering frem mod 2021

Det forventes, at der med disse aktiviteter sikres en videreførelse af de positive resultater for virksomhederne, som er skabt af NJFE gennem en årrække. Yderligere integreres medlemmerne i det nationale klyngeset-up og der udvikles et særskilt fokusområde på fiskeri for den nordjyske fødevarehub. Det forventes yderligere , at projektet – i samspil med processen i innovationsnetværket DFI - vil resultere i etableringen af en entydig klyngeorganisering på fødevareområdet, som forventes at blive en af de 10-12 styrkepositioner, som indgår i den nationale erhvervsfremmestrategi.

Se evaluering af projektet (PDF)