Projektresumé
Formålet med projektet er at øge konkurrencekraften, omstillingsparatheden og produktiviteten hos danske robot-, automations- og dronevirksomheder gennem samarbejde om innovation. Dette projekt vil bidrage til, at Odense Robotics vil udvikle sig som klynge og tage skridt mod at blive en mere robust, veldreven og bæredygtig organisation.
Aktiviteterne i projektet vil understøtte dette, og der vil i projektet særligt blive gennemført en række aktiviteter relateret til videnspredning og matchmaking (virksomhedsscreening, Innovation Boards, workshops, netværk, konferencer og lignende). Derudover vil dette projekt også bestå af facilitering af innovationssamarbejder samt delegationer og vidensrejser til udlandet. Med projektet forventes 390 SMV’er at deltage i kollektive innovationsrettede aktiviteter.