Kompetencer til den grønne omstilling i små og mellemstore virksomheder

Frem til den 18. maj 2022 havde Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbent for ansøgninger til to forskellige indsatser inden for efteruddannelse og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. Begge indsatser skulle bidrage til at afhjælpe virksomhedernes mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Landsdækkende operatører kan fx være erhvervshuse, selvejende institutioner, erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og klynger.

  • Opdateret 18. maj 2022
Lukket

Info om indsatsen

  • Indsatsområde

    Kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne

  • Finansiering

    Voucher-ordning

    50 mio. kr. fra Socialfonden Plus og 28,4 mio. kr. decentrale erhvervsfremmemidler

     

    Tilknytning og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft fra ind- og udland

    30 mio. kr. fra Socialfonden Plus og 17 mio. kr. decentrale erhvervsfremmemidler

  • Projektperiode

    Angives af ansøger

  • Ansøgningsfrist

    18. maj 2022 kl. 12.00

Baggrund

Danske virksomheder melder i stigende grad om mangel på kvalificeret arbejdskraft, og mellem en fjerdedel og en tredjedel af virksomhederne oplever rekrutteringsudfordringer.

I Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses virksomhedspanel forventer hver fjerde af virksomhederne, som står overfor at skulle ansætte medarbejdere, kun i mindre grad eller slet ikke at kunne finde kvalificeret arbejdskraft. 

Den grønne omstilling kræver nye og forbedrede kompetencer hos medarbejdere og ledere. Derudover er der akutte rekrutteringsbehov, som ikke kan løses i den nuværende arbejdsstyrke. 

For at bidrage til at løse de rekrutterings- og kompetenceudfordringer, som den grønne omstilling giver virksomhederne, indkaldte Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse derfor ansøgninger til to indsatser inden for temaet Kompetencer til den grønne omstilling i små og mellemstore virksomheder:

  • Voucher-ordning til efteruddannelse og opkvalificering af ledere, medarbejdere og bestyrelse
  • Tilknytning og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft fra ind- og udland

Indsatserne kunne ikke kombineres.

Der kunne kun søges midler til nye projekter. Dermed kunne eksisterende socialfondsprojekter ikke søge om tillægsbevillinger.

To forskellige indsatser

Annonceringen havde to forskellige indsatser, og de to indsatser kunne ikke kombineres. Derfor skulle der indsendes to ansøgninger ved ønske om at søge om midler til begge indsatser.

Annoncering: Kompetencer til den grønne omstilling i små og mellemstore virksomheder

Ansøger skulle etablere en voucher-ordning, hvor SMV’er kan få økonomisk støtte til efteruddannelse og opkvalificering af medarbejdere, ledere og eventuelt bestyrelse. Voucher-ordningen kan også dække rådgivning om strategisk kompetenceudvikling som led i at gennemføre og dokumentere den grønne omstilling.

Aktiviteter, der kan gives en voucher til under indsatsen, kan fx være: 

  • Kurser til ledelse, medarbejdere og eventuel bestyrelse. Kurserne skal gøre virksomhederne i stand til at imødekomme de lovkrav, forventninger og forretningsmuligheder, den grønne og cirkulære omstilling medfører.
  • Efteruddannelse og omskoling af medarbejdere med en forældet eller ikke relevant faglært uddannelse
  • Kurser og rådgivning, der gør ledelsen i stand til at arbejde strategisk med kompetenceudvikling. Kurser og rådgivning skal samtidig forberede og understøtte medarbejdere og ledelse i omstillingen.
  • Afdækning af behovet for nye kompetenceudviklingstiltag. Afdækningen må kun udgøre en mindre del af projektet og skal efterfølges af kompetenceudviklingsforløb.

Målgruppe for indsatsen

Målgruppen for denne indsats er SMV’er i hele landet, der har behov for nye kompetencer og viden, som understøtter virksomhedens grønne omstilling.

Den grønne omstilling stiller krav om nye kompetencer, der i vidt omfang ikke er til stede i virksomhederne i dag. Projekter skal derfor bidrage til at sikre disse kompetencer - enten via tilknytning af personer, der allerede er i Danmark, men er uden for arbejdsmarkedet, eller ved at tiltrække personerne fra udlandet.

Aktiviteter under indsatsen kan fx være: 

  • Tilknytning af kvalificeret arbejdskraft til SMV’er, fx ledige seniorer, ledige akademikere og internationale, herboende studerende, som har kompetencer, der kan understøtte virksomhedens grønne omstilling - fx via matchmaking og opkvalificering af ledige og nyuddannede.
  • Kompetenceudvikling af ledelse og medarbejdere, der styrker SMV’erne til at tiltrække og fastholde deres medarbejdere.
  • Tilskud til omorganisering af opgaverne i virksomheden, rådgivning og matchmaking med henblik på at erstatte en type arbejdskraft med en anden. 
  • Tiltrækning af velkvalificeret, udenlandsk arbejdskraft til virksomheder i det omfang den efterspurgte arbejdskraft ikke er tilgængelig i Danmark, og i det omfang arbejdskraften besidder de kompetencer, der er efterspurgt i forbindelse med den grønne omstilling. 
  • Tiltrækning, modtagelse og i begrænset omfang også fastholdelse af udenlandsk velkvalificeret arbejdskraft.

Målgruppe for indsatsen

Målgruppen for indsatsen er SMV’er i hele landet med behov for kompetencer på den korte bane. SMV'ernes behov kan fx dækkes af ledige seniorer, ledige akademikere, substitution og/eller udenlandsk arbejdskraft.

Voucher-ordning til efteruddannelse

Projekter vil blive finansieret med i alt 78,4 mio. kr., heraf 50 mio. kr. fra EU's Socialfond Plus og 28,4 mio. kr. decentrale erhvervsfremmemidler.

Ansøgere kan søge Socialfonden Plus-midler uden samtidig at søge decentrale erhvervsfremmemidler, men ansøgere kan ikke alene søge decentrale erhvervsfremmemidler.

Den samlede støtteprocent kan være op til 70 pct., hvis der søges om både midler fra Socialfonden Plus og decentrale erhvervsfremmemidler. Den øvrige finansiering forventes at komme fra partnerne i projektet, men kan også komme fra stat, regioner, kommuner, organisationer, fonde mv.  

Hvis et projekt indebærer statsstøtte i henhold til gældende EU-regler, kan den samlede offentlige støtte blive mindre end anført.

Tilskuddet fra Socialfonden Plus kan maksimalt udgøre 40 pct. af de godkendte støtteberettigede udgifter, dog op til 60 pct. i Region Sjælland.

Tilknytning og tiltrækning af velkvalificeret arbejdskraft fra ind- og udland

Projekter vil blive finansieret med i alt 47 mio. kr., heraf 30 mio. kr. fra EU's Socialfond Plus og 17 mio. kr. decentrale erhvervsfremmemidler.

Ansøgere kan søge Socialfonden Plus-midler uden samtidig at søge decentrale erhvervsfremmemidler, men ansøgere kan ikke alene søge decentrale erhvervsfremmemidler.

Den samlede støtteprocent kan være op til 70 pct., hvis der søges om både midler fra Socialfonden Plus og decentrale erhvervsfremmemidler. Den øvrige finansiering forventes at komme fra partnerne i projektet, men kan også komme fra stat, regioner, kommuner, organisationer, fonde mv.  

Hvis et projekt indebærer statsstøtte i henhold til gældende EU-regler, kan den samlede offentlige støtte blive mindre end anført.

Tilskuddet fra Socialfonden Plus kan maksimalt udgøre 40 pct. af de godkendte støtteberettigede udgifter, dog op til 60 pct. i Region Sjælland.

Ansøgninger bliver vurderet ud fra fem kriterier:

  • A: Effektkæde
  • B: Lokal og regional forankring
  • C: Forenkling
  • D: Virksomhedernes behov
  • E: Partnerskab og samarbejde

Kriterierne er uddybet i annonceringsmaterialet. 

Ansøgninger til begge indsatser skulle ligge inden for rammerne af Socialfonden Plus-programmets prioritet 1 - indsatsområde 1.2, der har til formål at løfte arbejdsstyrkens kompetencer.  

Ansøgningsfristen var 18. maj 2022 kl. 12.00. Ansøgninger forventes behandlet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på mødet den 20. september 2022.

Informationsmøde 

Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afholdte informationsmøde som webinar 5. april 2022.

NB! IRIS Group har udarbejdet rapporten "Kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling" (2021) for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Jane Povlsen: [email protected]

Startpakke med dokumenter

Vi har samlet en "startpakke" med alle de vigtige dokumenter og vejledninger til ansøgning af projekter med EU-medfinansiering.

Gert Kristoffersen

Kontakt

Kontakt os, hvis du vil vide mere om indsatsen Voucher-ordning til efteruddannelse.

Gert Elstrøm Kristoffersen

Email: [email protected]

Telefon: 3529 1315

Jane Povlsen - portrætbillede

Kontakt

Kontakt os, hvis du vil vide mere om indsatsen Tilknytning og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft fra ind- og udland.

Jane Slot Povlsen

Email: [email protected]

Telefon: 3529 1865