Denne vejledning finder anvendelse ved tilskud fra EU’s Socialfond Plus via kontoplanen 20 pct., og kan anvendes både i forbindelse med projektets ansøgning, hvor ansøger skal oplyse projektets forventede budget, men også i forbindelse med regnskabsaflæggelser overfor Erhvervsstyrelsen, eller hvis projektet ønsker budgetændringer i projektets løbetid.
I vejledningen kan I læse om, hvilke udgifter der kan konteres på de enkelte konti i kontoplanen.
Dokumentationskravene for projektets udgifter kan I læse om i vejledning om støtteberettigelse.
Ved brug af kontoplanen 20 pct. beregnes automatisk et udokumenteret tillæg på 20 pct. af projektets udgifter til projektgennemførelse til dækning af udgifter til projektarbejde.
Endvidere beregnes automatisk et udokumenteret tillæg på 7 pct. af projektets udgifter til projektgennemførelse til dækning af projektets øvrige udgifter.
At tillægget er udokumenteret betyder, at udgifter, der er dækket af tillægget, ikke skal dokumenteres over for Erhvervsstyrelsen. Samtidig betyder det, at ikke alle udgifter kan medtages som direkte udgifter i projektets budget/regnskab, idet en række udgifter skal dækkes af tillæggene på 20 og 7 pct.
I kan læse mere om, hvilke udgifter tillægget omfatter i vejledning om støtteberettigelse.
Kontoplanen er fordelagtig for projekter, hvor projektets udgifter primært består af eksterne indkøb. Kontoplanen minimerer dokumentationskravene, idet udgifter til projektarbejde ikke skal dokumenteres, for at projektet kan modtage støtte hertil. Kontoplanen giver endvidere mulighed for at opnå støtte til alle støtteberettigede udgiftstyper ud over projektarbejde.
Vær særligt opmærksom på, at kontoplanen ikke kan anvendes af projekter, hvori der medtages udgifter fra offentlige eller offentligretlige økonomiske partnere, som overstiger tærskelværdierne1 for EU-udbud.2
I sådanne tilfælde henvises til de øvrige kontoplaner.
Kapitel
1
Oversigt over kontoplan: Socialfonden, 20 pct.
1
1.1. Udgifter
Projektgennemførelse
3210 Ekstern bistand
3220 Revision
3230 Evaluering
3240 Rejser, kost og logi
3250 Annoncering
3260 Certificering
3270 Ikke refundérbar moms
3299 Udgifter til projektgennemførelse i alt
Projektdeltagelse
3310 Løn - projektdeltagelse, standardsats
3320 Løn - projektdeltagelse, naturalie, standardsats
3330 Underhold - projektdeltagelse, standardsats
3399 Udgifter til projektdeltagelse i alt
Udokumenterede udgifter
3520 20 pct. (til dækning af udgifter til projektarbejde)
3540 7 pct. (til dækning af øvrige udgifter)
3599 Udokumenterede udgifter i alt
Investeringer (15 pct. fleksibilitet)3
3610 Køb af bygninger3
3620 Køb af anlæg, maskiner og udstyr3
3630 Køb af rettigheder3
3695 Interim justeringskonto, investeringer3
3699 Udgifter til investeringer i alt3
Samlede udgifter
3910 Samlede udgifter
3920 Indtægter
3999 Samlede støtteberettigede udgifter (SSU)
1.2. Finansiering
EU- og erhvervsfremmetilskud
4020 EU-Socialfondsplustilskud
4030 Erhvervsfremmetilskud (DEM)
4099 EU- og Erhvervsfremmetilskud i alt
Kontante tilskud
4110 Kontante private tilskud, tredjepart
4120 Kontante offentlige tilskud, tredjepart
4130 Kontante private tilskud, økonomisk partner
4140 Kontante offentlige tilskud, økonomisk partner
4199 kontante tilskud i alt
Underholdsfinansiering
4210 Finansiering, deltagerunderhold
4299 Underholdsfinansiering i alt
Egenfinansiering
4500 Egenfinansiering i alt (beregnet restfinansiering)
4510 Egenfinansiering, private økonomiske partnere
4520 Egenfinansiering, offentlige økonomiske partnere
4599 Egenfinansiering i alt (sum af indtastet egenfinansiering)
Samlet finansiering
4999 Samlet finansiering
1.3. Projektgennemførelse
Konto 3210: Ekstern bistand
Udgifter til køb af ekstern bistand, fx køb af rådgivning, analyser eller anden bistand i forbindelse med gennemførelse af projektets aktiviteter.
De almindelige principper om økonomisk sparsommelighed og projektrelevans skal overholdes, og udgiften skal kunne knyttes til projektets aktiviteter. Bemærk, at der altid skal foretages markedsafsøgning før valg af ekstern leverandør, og at udgifter til køb af ekstern bistand skal kunne dokumenteres med en ekstern faktura, jf. afsnit 12 i vejledning om støtteberettigelse. For indkøb omfattet af udbudsloven, skal reglerne herfor overholdes.
Udgifterne skal være ekskl. moms.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for det forventede forbrug.
Konto 3220: Revision
Udgifter i forbindelse med revisionsydelser fra den af Erhvervsstyrelsen udpegede revisor, jf. afsnit 16 i vejledning om støtteberettigelse. Det er kun udgifter hertil, som kan konteres på denne konto. Priserne for revisionsydelser fra den af Erhvervsstyrelsen udpegede revisor, kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside for EU-programmer.
Indkøb af anden projektrelevant revisionsbistand skal konteres under konto 3210 (ekstern bistand).
Udgifterne skal være ekskl. moms.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for det forventede forbrug.
Konto 3230: Evaluering
Udgifter i forbindelse med midtvejs- og slutevaluering fra den af Erhvervsstyrelsen udpegede evaluator, jf. afsnit 19 i vejledning om støtteberettigelse. Det er kun udgifter hertil, som kan konteres på denne konto. Priserne for evalueringsydelser fra den af Erhvervsstyrelsen udpegede evaluator, kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside for EU-programmer.
Indkøb af anden projektrelevant bistand i forbindelse med evalueringer skal konteres under konto 3210 (ekstern bistand).
Udgifterne skal være ekskl. moms.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for det forventede forbrug.
Konto 3240: Rejser, kost, logi
Udgifter til rejser, kost og logi, fx udgifter til transport, bespisning og overnatning i forbindelse med gennemførelse af projektets aktiviteter.
Udgifter til kørsel i egen bil kan medtages uden ekstern faktura, men kan i stedet dokumenteres via rejseafregning. Det skal fortsat kunne dokumenteres, at kørselsrefusionen er betalt af en økonomisk partner i projektet. Udgifter til kørsel i egen bil kan maksimalt udgøre den faktiske refusion, som medarbejderen har modtaget. Endvidere kan udgiften til kørsel i egen bil maksimalt udgøre et beløb svarende til de statslige takster for kørselsrefusion. Hvis en medarbejder har fået en højere refusion end statens takster, kan differencen ikke indgå i de støtteberettigede udgifter. Statens takster oplyses af Skattestyrelsen.
Udgifter til fortæring ved interne møder og køb fra intern kantine falder ind under øvrige udgifter, og er dermed dækket af det udokumenterede tillæg, og kan derfor ikke konteres på denne kontolinje.
De almindelige principper om økonomisk sparsommelighed og projektrelevans skal overholdes, og udgiften skal kunne knyttes til projektets aktiviteter. Bemærk, at der altid skal foretages markedsafsøgning før indkøbet, og at udgifter til rejser, kost og logi skal kunne dokumenteres med en ekstern faktura, jf. afsnit 12 i
vejledning om støtteberettigelse. For indkøb omfattet af udbudsloven, skal reglerne herfor overholdes.
Udgifterne skal være ekskl. moms.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for det forventede forbrug.
Konto 3250: Annoncering
Udgifter til annoncering, fx annoncering af events eller information om projektets aktiviteter og resultater, i aviser eller på sociale medier.
Hvis der købes ekstern bistand til at udarbejde materiale til annonceringer, skal udgifterne hertil konteres under konto 3210 (ekstern bistand). Anvendt tid ved projektets økonomiske partnere i forbindelse med annonceringer, skal medtages som projektarbejde.
De almindelige principper om økonomisk sparsommelighed og projektrelevans skal overholdes, og udgiften skal kunne knyttes til projektets aktiviteter. Bemærk, at der altid skal foretages markedsafsøgning før indkøbet, og at udgifter til annoncering skal kunne dokumenteres med en ekstern faktura, jf. afsnit 12 i vejledning
om støtteberettigelse. For indkøb omfattet af udbudsloven, skal reglerne herfor overholdes.
Udgifterne skal være ekskl. moms.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for det forventede forbrug.
Konto 3260: Certificering
Udgifter til certificering, fx gebyr eller vederlag til det organ, som udsteder certificeringen.
Hvis der købes ekstern bistand, fx rådgivning i forbindelse med at klargøre og forberede virksomheden til certificering, skal udgifterne hertil konteres under konto 3210 (ekstern bistand). Anvendt tid ved projektets økonomiske partnere i forbindelse med certificering skal medtages som projektarbejde.
De almindelige principper om økonomisk sparsommelighed og projektrelevans skal overholdes, og udgiften skal kunne knyttes til projektets aktiviteter. Bemærk, at der altid skal foretages markedsafsøgning før indkøbet, og at udgifter til certificering skal kunne dokumenteres med en ekstern faktura, jf. afsnit 12 i vejledning
om støtteberettigelse. For indkøb omfattet af udbudsloven, skal reglerne herfor overholdes.
Udgifterne skal være ekskl. moms.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for det forventede forbrug.
Konto 3270: Ikke refundérbar moms
Udgifter til ikke refundérbar moms.
Det er kun muligt at medtage ikke refundérbar moms, såfremt den tilhørende udgift er medtaget i støttegrundlaget. Udgiften, som den ikke refundérbare moms udspringer fra, skal konteres under den relevante udgiftskategori ekskl. moms, og den ikke refundérbare momsudgift kan herefter konteres særskilt under denne konto.
Projektet kan kun få støtte til momsudgifter, hvis den økonomiske partner som har afholdt udgiften ikke er berettiget til momsrefusion, dvs. hvis momsudgiften er ikke refundérbar.
Udgifter til ikke refundérbar moms dokumenteres via den eksterne faktura, der anvendes som dokumentation for den direkte udgift. Endvidere skal det dokumenteres, at momsen er ikke refundérbar for den økonomiske partner som afholder udgiften.
For nærmere vejledning om den skatteretlige behandling af moms, hvortil der er modtaget støtte, henvises til Skattestyrelsen.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for det forventede forbrug.
Konto 3299: Udgifter til projektgennemførelse i alt
Summen af udgifter til projektgennemførelse.
Beregnes på baggrund af værdierne på konto 3210, 3220, 3230, 3240, 3250, 3260 og 3270.
1.4. Projektdeltagelse
Konto 3310: Løn - projektdeltagelse, standardsats
Lønudgifter til deltagere ved projektets økonomiske partnere, hvor deltageren løbende registrerer den anvendte tid i projektet. Lønudgifterne beregnes på baggrund af den registrerede tid og den standardsats, som er fastsat af Erhvervsstyrelsen.
Eksempler på projektdeltagelse kan være undervisningstimer og vejledning i forbindelse med et kompetenceudviklingsforløb. Se vejledning om støtteberettigelse afsnit 11 for mere information om krav til timeregistrering og dokumentationskrav ved brug af standardsats som beregningsgrundlag.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for det forventede tidsforbrug.
Konto 3320: Løn - projektdeltagelse, naturalier, standardsats
Lønudgifter til deltagere i kompetenceudviklingsforløb, hvor deltageren løbende registrerer den anvendte tid på kompetenceudviklingsforløbet. Denne konto anvendes, hvis deltageren er SMV-ejer, iværksætter m.v., er økonomisk partner, og ikke udtager løn til sig selv fra egen virksomhed. Deltagerudgifterne beregnes på
baggrund af den registrerede tid og den standardsats som er fastsat af Erhvervsstyrelsen.
Eksempler på projektdeltagelse kan være undervisningstimer og vejledning i forbindelse med et kompetenceudviklingsforløb. Se vejledning om støtteberettigelse afsnit 11 for mere information om krav til timeregistrering og dokumentationskrav ved brug af standardsats som beregningsgrundlag.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for det forventede tidsforbrug.
Konto 3330: Underhold - projektdeltagelse, standardsats
Udgifter til deltagere, hvor deltageren løbende registrerer den anvendte tid på kompetenceudviklingsforløbet. Denne konto anvendes, hvis deltageren er på underhold, og dermed ikke er i et ansættelsesforhold, fx dagpenge, kontanthjælp, SU mv. Deltagerudgifterne beregnes på baggrund af den registrerede tid og den
standardsats, som er fastsat af Erhvervsstyrelsen.
Eksempler på projektdeltagelse kan være undervisningstimer og vejledning i forbindelse med et kompetenceudviklingsforløb. Se vejledning om støtteberettigelse afsnit 11 for mere information om krav til timeregistrering og dokumentationskrav ved brug af standardsats som beregningsgrundlag.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for det forventede tidsforbrug.
Konto 3399: Udgifter til projektdeltagelse i alt
Summen af udgifter til projektdeltagelse.
Beregnes på baggrund af værdierne på konto 3310, 3320 og 3330.
1.5. Udokumenterede udgifter
Konto 3520: 20 pct (til dækning af projektarbejde)
Beregnet tillæg på 20 pct. til dækning af projektets udgifter til projektarbejde.
Beregnes på baggrund af beløbene på konto 3210, 3220, 3230, 3240, 3250, 3260, 3270.
At tillægget er udokumenteret betyder, at tilsagnsmodtager og de øvrige økonomiske partnere ikke skal dokumentere de udgifter, der dækkes af tillægget.
Konto 3540: 7 pct (til dækning af øvrige udgifter)
Beregnet tillæg på 7 pct. til dækning af projektets øvrige udgifter.
Beregnes på baggrund af beløbene på konto 3210, 3220, 3230, 3240, 3250, 3260, 3270.
At tillægget er udokumenteret betyder, at tilsagnsmodtager og de øvrige økonomiske partnere ikke skal dokumentere de udgifter, der dækkes af tillægget.
Konto 3599: Udokumenterede udgifter i alt
Summen af udokumenteret tillæg.
Beregnes på baggrund af værdierne på konto 3520 og 3540.
1.6. Investeringer (15 pct. fleksibilitet)
Kontogruppen kan kun anvendes i helt særlige tilfælde.3 Der er ved gennemførelsen af et socialfondsplusprojekt mulighed for at opnå tilskud til investeringer, som normalt kun er støtteberettigede under Regionalfonden. Investeringen skal i så fald overholde regionalfondsprogrammets rammer, og være nødvendig for
socialfondsplusprojektet gennemførelse.
NB: Udgifterne til investeringer må ikke overstige 15 pct. af værdierne på konto 3299, 3399 og 3599.
Konto 3610: Køb af bygninger3
Udgifter til køb af bygninger i forbindelse med investering.
De almindelige principper om økonomisk sparsommelighed og projektrelevans skal overholdes, og udgiften skal kunne knyttes til projektets aktiviteter. Bemærk, at der altid skal foretages markedsafsøgning før indkøbet, og at udgifter til køb af bygninger skal kunne dokumenteres med en ekstern faktura, jf. afsnit 12 i vejledning om støtteberettigelse. For indkøb omfattet af udbudsloven eller tidbudsloven, skal reglerne herfor overholdes.
Udgifterne skal være ekskl. moms.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for det forventede forbrug.
Konto 3620: Køb af anlæg, maskiner og udstyr3
Udgifter til anlæg, maskiner og udstyr i forbindelse med investeringer, fx udgifter til maskiner, udstyr, software og materialer, som er nødvendige for investeringens funktion, udgifter til installation/opførelse af anlægsinvesteringen, samt udgifter til evt. rådgivning i forbindelse med ibrugtagning af en investering.
De almindelige principper om økonomisk sparsommelighed og projektrelevans skal overholdes, og udgiften skal kunne knyttes til projektets aktiviteter. Bemærk, at der altid skal foretages markedsafsøgning før indkøbet, og at udgifter til anlæg, maskiner og udstyr i forbindelse med en investering skal kunne dokumenteres
med en ekstern faktura, jf. afsnit 12 i vejledning om støtteberettigelse. For indkøb omfattet af udbudsloven eller tilbudsloven, skal reglerne herfor overholdes.
Bemærk, at indkøb af maskiner, udstyr, software og materialer til anvendelse i projektet dækkes af det udokumenterede tillæg.
Udgifterne skal være ekskl. moms.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for det forventede forbrug.
Konto 3630: Køb af rettigheder3
Udgifter til køb af nødvendige rettigheder i forbindelse med investeringer, fx køb af licenser til software, produktionslicenser eller rettigheder til anvendelse af et patent, hvor køb af rettigheden er nødvendig for dets funktion og ibrugtagning.
De almindelige principper om økonomisk sparsommelighed og projektrelevans skal overholdes, og udgiften skal kunne knyttes til projektets aktiviteter. Bemærk, at der altid skal foretages markedsafsøgning før indkøbet, og at udgifter til køb af rettigheder skal kunne dokumenteres med en ekstern faktura, jf. afsnit 12 i vejledning om støtteberettigelse. For indkøb omfattet af udbudsloven eller tilbudsloven, skal reglerne herfor overholdes.
Bemærk at indkøb af rettigheder, fx licenser, hvor købet er foretaget med det formål anvende licensen i projektets aktiviteter, dækkes af det udokumenterede tillæg.
Udgifterne skal være ekskl. moms.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for det forventede forbrug.
Konto 3695 interim justeringskonto, investeringer3
Automatisk beregnet beløb for evt. nedjustering af udgifter til investeringer, hvis udgifterne på konto 3610, 3620 og 3630 overstiger 15 pct. af summen af de anførte udgifter på konto 3299, 3399 og 3599.
Konto 3699: Udgifter til investeringer i alt3
Summen af udgifter til investeringer.
Beregnes på baggrund af værdierne på konto 3610, 3620 og 3630 fratrukket konto 3695.
1.7. Samlede udgifter
Konto 3910: Samlede udgifter
Summen af de samlede udgifter.
Beregnes på baggrund af værdierne på sumkonto 3299, 3399, 3599 og 3699.
Konto 3920: Indtægter
Indtægter i projektperioden skal fratrækkes de samlede udgifter, før EU-tilskuddet og tilskuddet fra de decentrale erhvervsfremmemidler beregnes. Hvis der er krav eller forventning om en modydelse for et bidrag, betragtes bidraget som en indtægt.
Eksempler på indtægter i projektperioden er, hvis der i forbindelse med projektet afholdes et arrangement/forløb, hvor der er betalende deltagere, som ikke kommer fra økonomiske partnere. Salg af et produkt udviklet i projektet eller en investering, hvortil der er modtaget støtte i projektet, betragtes også som en indtægt. Læs vejledning om støtteberettigelse afsnit 4 for mere information om indtægter.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Baggrunden for beregningen af de forventede indtægter, beregningsgrundlag og metode.
Konto 3999: Samlede støtteberettigede udgifter - SSU
Summen af de samlede støtteberettigede udgifter. Dvs. beløbet som støtten fra EU og de decentrale erhvervsfremmemidler beregnes på baggrund af.
Beregnes på baggrund af værdien på konto 3910 fratrukket værdien på konto 3920
1.8. EU- og Erhvervsfremmetilskud
Konto 4020: EU-Socialfondsplustilskud
Beregnes på baggrund af projektets EU-støtteprocent og de samlede støtteberettigede udgifter.
I forbindelse med ansøgningen skal det ansøgte beløb for EU-støtte indsættes i ansøgningsskemaet.
Konto 4030: Erhvervsfremmetilskud (DEM)
Beregnes på baggrund af projektets DEM-støtteprocent og de samlede støtteberettigede udgifter.
I forbindelse med ansøgningen skal det ansøgte beløb for DEM-støtte indsættes i ansøgningsskemaet.
Konto 4099: EU- og erhvervsfremmetilskud i alt
Beregnes på baggrund af værdierne på konto 4020 og 4030.
1.9. Kontante tilskud
Hvis projektet modtager kontante tilskud til projektets aktiviteter/udgifter, skal dette indgå i projektets finansieringsoplysninger. Alle kontante bidrag til projektet skal fremgå af budgettet/regnskabet.
Konto 4110: Kontante private tilskud, tredjepart
Kontante tilskud til projektet fra privat tredjepart, dvs. fra en part uden for projektets partnerkreds.
Eksempel på et kontant tilskud fra privat tredjepart kan være et kontant bidrag fra en fond eller en virksomhed til projektet. Læs vejledning om støtteberettigelse afsnit 4.4 for mere information om kontante tilskud.
Bemærk, at hvis et kontant tilskud gives med krav eller forventning om modydelse, vil bidraget være at betragte som en indtægt, der skal placeres under konto 3920. Kontant tilskud fra en privat økonomisk partner placeres på konto 4130.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for det forventede kontante tilskud, herunder hvem den givende part er.
Konto 4120: Kontante offentlige tilskud, tredjepart
Kontante tilskud til projektet fra offentlig tredje part, dvs. fra en part uden for projektets partnerkreds.
Eksempel på et kontant tilskud fra offentlig tredjepart kan være et kontant bidrag fra regionen eller fra en offentlig fond til projektet. Læs vejledning om støtteberettigelse afsnit 4.4 for mere information om kontante tilskud.
Bemærk, at hvis et kontant tilskud gives med krav eller forventning om modydelse, vil bidraget være at betragte som en indtægt, der skal placeres under konto 3920. Kontant tilskud fra offentlig økonomisk partner placeres på konto 4130.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for det forventede kontante tilskud, herunder hvem den givende part er.
Konto 4130: Kontante private tilskud, økonomisk partner
Kontant tilskud til projektet fra privat økonomisk partner i projektet.
Eksempel på et kontant tilskud fra en økonomisk partner kan være et deltagergebyr i forbindelse med deltagelse i projektet. Læs vejledning om støtteberettigelse afsnit 4.4 for mere information om kontante tilskud.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for det forventede kontante tilskud, herunder hvem den givende partner er.
Konto 4140: Kontante offentlige tilskud, økonomisk partner
Kontant tilskud til projektet fra offentlige økonomiske partnere i projektet.
Eksempel på et kontant tilskud fra en økonomisk partner kan være et deltagergebyr i forbindelse med deltagelse i projektet. Læs vejledning om støtteberettigelse afsnit 4.4 for mere information om kontante tilskud.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for det forventede kontante tilskud, herunder hvem den givende partner er.
Konto 4199: Kontante tilskud i alt
Summen af kontante tilskud. Beregnes på baggrund af værdierne på konto 4110, 4120, 4130 og 4140.
1.10. Underholdsfinansiering
Underholdsfinansiering relaterer sig til konto 3330, underhold, projektdeltagelse, standardsats.
Konto 4210: Finansiering, deltagerunderhold
Værdien på denne konto skal udgøre det samme beløb, som anført på konto 3330.
Underholdsfinansieringen skal dermed stemme med udgifterne til underhold i forbindelse med projektdeltagelse. Denne konto skal derfor kun anvendes, hvis der medtages udgifter på konto 3330.
Konto 4299: Underholdsfinansiering i alt
Summen af underholdsfinansiering.
Beregnes på baggrund af værdien på konto 4210.
1.11. Egenfinansiering
Af denne kontogruppe fremgår den samlede nødvendige egenfinansiering, for at projektets samlede udgifter er finansierede. Størrelsen af den samlede nødvendige egenfinansiering beregnes automatisk på baggrund af de anførte udgifter og øvrige finansieringsposter.
Egenfinansieringen er dermed den sum, som tilsagnsmodtager og økonomiske partnere selv må finansiere efter de øvrige finansieringskilder, er oplyst.
Konto 4500: Egenfinansiering i alt (beregnet restfinansiering)
Beregnet egenfinansiering efter projektets øvrige finansieringskilder er oplyst.
Beregnes som summen af 3999 fratrukket 4099, 4199 og 4299.
Konto 4510: Egenfinansiering, private økonomiske partnere
Værdien af den egenfinansiering, som kommer fra projektets private økonomiske partnere.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for den forventede egenfinansiering.
Konto 4520: Egenfinansiering, offentlige økonomiske partnere
Værdien af den egenfinansiering, som kommer fra projektets offentlige økonomiske partnere.
I forbindelse med ansøgningen beskrives følgende i noten til kontoen:
Beregningsforudsætningerne for den forventede egenfinansiering.
Konto 4599: Egenfinansiering i alt (sum af indtastet egenfinansiering)
Summen af egenfinansiering.
Beregnes på baggrund af værdierne på konto 4510 og 4520.
Konto 4999: Samlet finansiering
Summen af projektets samlede finansiering.
Summen skal stemme med værdien på konto 3999, de samlede støtteberettigede udgifter.
Beregnes på baggrund af værdierne på konto 4099, 4199, 4299, og 4599.