Livslang Læring

Projektinformation

  • Startdato

    30.06.2025
  • Slutdato

    31.12.2028
  • Samlede støtteberettigede projektudgifter (kr.)

    11.103.519
  • EU-støtte til projektet (kr.)

    4.441.408
  • Indstillet af

    Region Midtjylland
  • Fond og indsatsområde

    Socialfonden Plus, Uddannelse til alle
  • Støttemodtagerens navn

    Randers HF & VUC Uddannelsescentret
  • Støttemodtagers lokalisering (DK-postnummer)

    8920

Projektresumé

Projekt ”Livslang Læring” vil bidrage til et styrket udbud af kvalificeret arbejdskraft i hele Region Midtjylland ved at sikre, at langt flere voksne får grundlæggende opkvalificering. Projektet søger at nedbryde barrierer og øge motivationen til uddannelse hos målgruppen af voksne med manglende basale færdigheder inden for læsning, skrivning, matematik o.l.

Projektets partnerkreds består af samtlige 10 VUC-skoler i Region Midtjylland, hvilket sikrer et bredt geografisk udbud og understøttes af målrettet opsøgende arbejde med læringsambassadører som fx jobcentre, a-kasser og virksomheder.

Projektet omfatter flg. hovedaktiviteter:

1. Efteruddannelse af VUC-medarbejdere samt udvikling af materiale og workshops
2. Opsøgende arbejde, forpligtende lokalt samarbejde og partnerskaber for at skabe motivation i nærmiljøet
3. Udvikling af nye korte kursusforløb
4. Erfaringsopsamling og modeludvikling

Projektet forventer at i alt 3.000 deltagere fordelt på hele regionen vil gennemføre forløb, mens der udvikles 4 nye værktøjer, strukturer og metoder og opnås samarbejde med i alt 300 virksomheder.