Vejledning om Nationalt program for Fonden for Retfærdig Omstilling - Danmark

I 2021-2027 investerer Fonden for Retfærdig Omstilling 636 mio. kr. i aktiviteter i Danmark, der skal afbøde de negative virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi. Her kan du læse det danske program for Fonden for Retfærdig Omstilling: "Grønne Teknologier og Kompetencer til Retfærdig Omstilling".

Klimaudfordringen er en af vor tids største globale udfordringer. Vi har med Parisaftalen og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling fra 2015 nået global enighed om nødvendigheden af at ændre den kurs, som verden er på med store temperaturstigninger og uoprettelige skader til følge. Men globalt halter det med at omsætte aftalernes målsætninger til handling. Der er behov for forøget ambition og handling, hvis verden skal nå Parisaftalens 1,5 graders målsætning. Det skal ske inden for det kommende årti for at sikre en bæredygtig klode til fremtidige generationer. 

Fonden for Retfærdig Omstilling kan med den specifikke målsætning om at ”give regioner og mennesker mulighed for at håndtere de sociale, beskæftigelsesmæssige, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til Unionens 2030-mål for energi og klima og en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050 på grundlag af Parisaftalen” understøtte Danmark i at få reduceret de danske drivhusgasudledninger yderligere.

På baggrund af analysen fremført i den danske territorialplan for Retfærdig Omstilling udpeges Nord- og Sydjylland som støtteberettigede landsdele for Fonden for Retfærdig Omstilling. Nordjylland med udgangspunkt i behovet for omlægning af drivhusgasintensive produktionsprocesser, og Sydjylland med udgangspunkt i at afbøde konsekvenserne som følge af udfasning af produktion af fossile brændstoffer i blandt andet Nordsøen. Selvom Nord- og Sydjylland udpeges med udgangspunkt i to forskellige omstillingsudfordringer, vil alle fem operationstyper kunne medvirke til at afhjælpe de omstillingsudfordringer som hhv. Nord- og Sydjylland står overfor. På aktivitetsniveau følger nærværende program denne linje, derfor finder alle aktivitetstyperne anvendelse under alle operationstyperne. 

Programmet indeholder således de 5 nedenstående operationer, som finder anvendelse i både Nord- og Sydjylland. Operationerne har til formål at give de udpegede landsdele mulighed for at håndtere de sociale, beskæftigelsesmæssige, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til Unionens 2030-mål for energi og klima og en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050 og derved bidrage til en retfærdig omstilling. 

• Et sammenhængende Danmark med stærke lokale erhvervsfyrtårne
• Teknologi- og forretningsudvikling inden for Power-to-X
• Bedre vilkår for grøn omstilling i SMV’er
• Udvikling af brun bioraffinering såsom pyrolyse
• Udvikling af lokale værdikæder for CO₂-fangst, -anvendelse og -lagring (CCUS)

Regeringen ønsker, at Danmark som grønt foregangsland tager lederskab for den globale klimaindsats og en retfærdig global omstilling til bæredygtige samfund til gavn for verdens befolkning. I den forbindelse indgik den danske regering og Folketingets partier (december 2019) aftale om en ny klimalov.1 Aftalen er bindende og fastsætter, at Danmarks overordnede mål er, at reducere drivhusgasudledningen med 70 pct. i 2030 relativt til udledningen i 1990. Derudover fastsætter aftalen et langsigtet mål om klimaneutralitet senest i 2050, med henblik på at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 1,5 grader i år 2100. Dette er i tråd med den Europæiske Klimalov, der sætter krav om klimaneutralitet i 2050.2 Den danske klimaindsats skal ske under hensyntagen til en række guidende principper – herunder bæredygtig erhvervsudvikling, konkurrencekraft og beskæftigelse. 

Vejen mod indfrielse af målsætningen om 70 pct. reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030 går ad to spor: Et implementeringsspor og et udviklingsspor. I implementeringssporet træffes beslutninger om kendte virkemidler, der kan levere reduktioner nu og her, mens der i udviklingssporet skal investeres i modningen af teknologier, som er nødvendige for at indfri den danske målsætning. 

Det er især i forbindelse med udviklingen og modningen af nye og nødvendige teknologier, at Fonden for Retfærdig Omstilling kan spille en central rolle, da der vurderes at være behov for støtte. De tekniske reduktionspotentialer og køreplaner for udvikling af nye teknologier fremgår af regeringens klimaprogram 2021.3 I regeringens klimaprogram er alle centrale grønne teknologier og løsninger analyseret, og det vurderes at teknologiernes potentiale er stort nok til at indfri 70 pct.-målet.4 Klimaprogrammet peger på, at der i kraft af Danmarks forsknings- og erhvervsmæssige styrkepositioner er gode forudsætninger for at modne og skalere nye teknologier. Samtidig understreges det, at kommende implementeringsudfordringer ikke skal undervurderes. Hvis det skal lykkedes at gå fra potentiale til sparet CO₂e, skal teknologierne op i skala og ned i pris. 

Regeringen præsenterede i 2021 en Køreplan for et grønt Danmark,5 der skal sikre, at Danmark kan nå i mål i 2030. Af køreplanen fremgår det, at regeringen senest i 2025 vil have genbesøgt alle sektorer og truffet de nødvendige beslutninger for at indfri 70 pct.-målet. Køreplanen peger på, at der fortsat er et stort reduktionspotentiale fra teknologier som fangst af CO₂, elektrificering og energieffektivitet, som kan reducere udledninger med over 4 mio. ton CO₂e i 2030. Det tekniske reduktionspotentiale falder dog særligt efter 2025, fordi bl.a. CCS-anlæg tager flere år at etablere. Til gengæld er der mulighed for konvertering til PtX, gas og biobrændsler løbende frem mod 2030. Potentialet i industrisektoren skal bl.a. høstes gennem teknologiudvikling, og det er her midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling kan spille en væsentlig rolle, og accelerere udviklingen og modningen af de nødvendige grønne løsninger i tide. 

For at sikre at målene indfries har den danske regering iværksat en række initiativer. Figur 1 viser udvalgte politiske initiativer, som regeringen har vedtaget for at understøtte omstillingsprocessen hen mod en klimaneutral økonomi i 2050.

Figur 1: Oversigt over nationale initiativer

De nationale initiativer er i tråd med og understøtter en række af de initiativer, der er iværksat på EU-niveau, herunder den Europæiske Grønne Pagt, Fit for 55, RePowerEU, jf. figur 2:

Figur 2: Initiativer på EU-niveau

Grøn omstilling af danske virksomheder er et vigtigt element for at nå regeringens og EU’s ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasudledninger. Med en national målsætning om at reducere drivhusgasudledninger med 70 pct. frem mod 2030 er det nødvendigt, at flere virksomheder tager del i omstillingen, men også at der tænkes i helt nye løsninger, som kan komme danske virksomheder til gode, og som kan styrke danske virksomheders konkurrenceevne ved at blive eksporteret til et internationalt marked, der lig Danmark søger nye, innovative løsninger i den grønne omstilling. 

I den nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 redegøres for Danmarks nuværende og fremtidige udvikling inden for bl.a. reduktion af drivhusgasudledninger, energieffektivitet og konkurrenceevne, hvor grøn energi fremhæves som en dansk erhvervsmæssig styrkeposition. Danmark har en ambitiøs klima- og energipolitik og har sat ambitiøse klimamål frem mod 2030, men der er også udfordringer. Danmarks forbrug krævede i 2018 indvinding af godt 23 tons naturressourcer pr. person, mens det tilsvarende EU-gennemsnit var 15 tons. Det giver Danmark en udfordring i at fremme ressourceeffektiviteten og omstille sig til en mere cirkulær økonomi. Udvinding og forarbejdning af naturressourcerne er både skyld i ca. halvdelen af de globale udledninger af drivhusgasser og over 90 pct. af det globale tab af biodiversitet. Danskerne har et højt forbrug, og i sidste ende bliver de ting, vi forbruger, til affald. Hvert år genereres ca. 800 kg husholdningslignende affald pr. indbygger. Det giver Danmark en topplacering i Europa. Derfor er det afgørende, at vi sikrer både bæredygtigt forbrug og produktion for at nå klimamålene (jf. regeringens Handlingsplan for cirkulær økonomi 2020-2032). Situationen i Ukraine betyder samtidigt, at der i Europa er et behov for at gøre sig uafhængig af russisk gas. Med ”Danmark kan mere II”6 er ambitionen, at Danmark hurtigst muligt kan gøre sig uafhængig af russisk gas. Ambitionen er, at al gas i Danmark skal være grønt i 2030, og at der fra 2035 ikke er boliger, der opvarmes med gas. Omstilling til grøn energi kræver ikke blot investeringer i grønne nøgleteknologier men også opkvalificering af personale,7 dels for at sikre de nødvendige kompetencer til at kunne betjene de nye grønne løsninger, og dels for at sikre personer der i dag arbejder i CO₂- og energitunge industrier får de nødvendige kompetencer, så de ikke falder ud af arbejdsmarkedet. 

Danmark har en bindende energispareforpligtelse over for EU i perioden fra 2021 til 2030. Fonden for Retfærdig Omstilling kan i Danmark bidrage til denne målsætning gennem støtte til udvikling af nye innovative og energieffektive løsninger og udbredelsen af en integreret energi- og klimateknologisk infrastruktur.

For at indfri den danske målsætning om 70 pct. reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030, er der behov for at investere massivt i fremtidens grønne teknologier. Med klimaaftalen for energi og industri mv.,8 står Danmark foran en ambitiøs udbygning af grøn energi og udvikling af fremtidens grønne teknologier, der skal bidrage til, at drivhusgasudledningen kan mindskes i sektorer, hvor det i dag er svært eller ikke er muligt at nedbringe udledningerne. Aftalen indeholder bl.a. udvikling, udbygning og integrering af grønne teknologier i energisektoren og industrien. Denne aftale skal sammen med klimaaftalen for affald bidrage til at sikre en drivhusgasreduktion på 3,4 mio. ton CO₂e i 2030. Grøn omstilling og øget energieffektivisering af erhvervslivets fossile produktion anses som afgørende for opnåelse af de danske klimamålsætninger, herunder målet om en klimaneutral økonomi senest i 2050. For at reducere udledningerne fra processer, der er ekstraordinært vanskelige eller omkostningstunge at eliminere (fx flytransport og cementproduktion), har Danmark etableret to centrale, tværgående udviklingsspor for hhv. fangst og lagring af CO₂ (CCS) samt fangst og anvendelse af CO₂ (CCU/PtX), samlet benævnt CCUS. For at CCUS skal kunne levere de ønskede reduktioner i udledningen af drivhusgasser, er det afgørende at have fokus på modningen af den samlede værdikæde for CCUS. CCS tjener både til at reducere fossile udledninger og til at skabe negative udledninger, når teknologien anvendes på CO₂ fra biogent materiale. CCU/PtX kan bidrage med CO₂e-reduktioner i sektorer, der er ekstraordinært svære at omstille på anden vis, herunder tung land-, skibs- og lufttransport og visse industriprocesser (fx cementproduktion). For at kunne realisere teknologiernes potentialer inden 2030, er der derfor behov for at investere massivt i teknologierne i dag. Med klimaftalerne fra 2020 og regeringens grønne forskningsstrategi har regeringen sammen med et bredt udsnit af Folketingets partier for alvor sat skub i udviklingssporet. Der er afsat 16 mia. kr. til modningen af CCS-teknologien, minimum 750 mio. kr. til PtX og 3,9 mia. kr. til grøn omstilling og energieffektivisering af industrien frem mod 2030. Særligt relevant for Fonden for Retfærdig Omstilling er de politiske initiativer som vedrører kompetenceudvikling af arbejdsstyrken, samt nøgleteknologierne CCUS, PtX og pyrolyse. Disse områder er centrale i forhold til at afhjælpe de omstillingsudfordringer, som Nord- og Sydjylland står overfor. Samtidigt sikres det, at der i 2050 produceres nok vedvarende energi til at kunne dække det samlede danske energiforbrug.

Analyser peger på, at investeringerne i den grønne omstilling i de kommende 10 år skaber behov for 290.000 ekstra årsværk i Danmark.9 Det vurderes endvidere, at der i 2030 vil være op mod 10.000 beskæftiget med at etablere anlæg til nye grønne brændstoffer og CCS. Det vil for mere end halvdelens vedkommende dreje sig om faglært arbejdskraft og særligt smede og VVS’ere. Oven i skal lægges den permanente beskæftigelse, som disse nye industrier vil skabe. Ét er omfanget af arbejdskraftefterspørgslen, noget andet er, hvilke kvalifikationer der bliver brug for til at løse de mange opgaver, som investeringerne afstedkommer. Analyser peger i den forbindelse på, at der bliver brug for en bred vifte af kompetencer. Der bliver dog særlig brug for kompetencer, der i dag løftes af faglærte og ikke-faglærte. Medarbejderne i de to grupper udgør også i dag de største grupper på det danske arbejdsmarked med henholdsvis 28 pct. ikke-faglærte og 32 pct. faglærte. Disse to grupper vil være i særligt fokus som følge af den grønne omstilling. Konkret forventes investeringerne i den grønne omstilling at indebære et samlet behov for 100.000 årsværk fra ikke-faglærte og 130.000 9 årsværk fra faglærte medarbejdere i de kommende 10 år frem til 2030.10 Fremskrivninger af behovet for kvalificeret arbejdskraft i forbindelse med den grønne omstilling peger på, at efterspørgslen vil være størst i 2028, hvor der vil være et ekstra behov for knap 14.000 ikke-faglærte og 19.000 faglærte, alene som konsekvens af investeringerne i den grønne omstilling. 

Men allerede nu melder virksomhederne i stigende grad om mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvor mellem en fjerdedel og en tredjedel af virksomhederne oplever rekrutteringsudfordringer.11 Derfor skal Fonden for Retfærdig Omstilling støtte akutte rekrutteringsbehov, som ikke kan løses i den nuværende arbejdsstyrke. I det omfang der ikke er mulighed for at finde de nødvendige kompetencer i den eksisterende arbejdsstyrke, er der potentiale i at omorganisere arbejdsopgaver gennem substitution og tilknytning af fx seniorer, ledige akademikere eller studerende på sidste del af deres uddannelse. Fonden for Retfærdig Omstilling skal derfor bl.a. bidrage til at styrke samarbejder, der kan være med til at understøtte opkvalificeringsforløb, skabe ny viden om kompetencebehov og skabe interesse for efterspurgte jobs til at understøtte omstillingsprocessen mod klimaneutralitet. 

Konkrete tiltag mhp. at sikre den fornødne arbejdskraft til at imødekomme det øgede arbejdskraftbehov, som investeringerne der skal sikre den grønne omstilling, vil medføre, kan støttes med Fonden for Retfærdig Omstilling, fx målrettede opkvalificeringsindsatser for den eksisterende arbejdsstyrke med særlig fokus på systematisk opkvalificering og/eller omskoling af medarbejdere, herunder både faglærte og ufaglærte, men også efteruddannelse og opkvalificering – også på videregående niveau, til nye jobfunktioner og teknologier, eller tiltag med fokus på styrkelse af ledelseskompetencer med vækst-/omstillingsambitioner, fx via netværk, mentorordninger, efteruddannelse og chef-til-lejeordninger. 

Fonden for Retfærdig Omstilling skal generelt understøtte indsatser, der sikrer, at virksomhederne i Nord- og Sydjylland er i besiddelse af de fornødne kompetencer mhp. omstillingsprocessen frem mod en klimaneutral økonomi i senest 2050.

En forudsætning for at opnå drivhusgasreduktioner fra CCUS, dvs. fra CCS og CCU/PtX, er etableringen af en sammenhængende værdikæde for fangst, transport og lagring eller anvendelse af CO₂. Fangstanlæg er afhængige af lagringskapacitet eller efterspørgsel til anvendelse. En lagringskapacitet har tilsvarende ingen værdi, hvis der ikke indfanges CO₂ til lagring. Tilsvarende skal der være en infrastruktur til at transportere CO₂, så der ikke opstår flaskehalse i værdikæden. Opbygningen af CCUS-værdikæden i Danmark er begyndt med lagringsdelen, da CO₂-lagre tager lang tid at etablere. Regeringen præsenterede en køreplan for CO₂-lagring i juni 2021, der er første del af regeringens CCS-strategi. Udspillet mundede ud i en principaftale om lagring af 30. juni 2021, der fastlagde de overordnede rammer for udvikling af CO₂-lagre i Danmark. Som en del af aftalen er aftalepartierne enige om, at der skal skabes et grundlag for sikker og miljømæssig forsvarlig lagring af CO₂ i undergrunden; at Danmark skal kunne importere/eksportere CO₂ til/fra udlandet, og der skal igangsættes flere undersøgelser af nye lagringslokaliteter i Danmark.

Såfremt CCUS skal spille den forventede betydelige rolle i indfrielsen af de nationale klimamål, er det nødvendigt at accelerere etableringen af den nødvendige infrastruktur, der indgår i værdikæden. Regeringens CCS-strategi er særlig relevant for Fonden for Retfærdig Omstilling, idet strategien lægger op til at understøtte udviklingen af et grønt CCUS-erhvervsfyrtårn i Nordjylland. Målet er at realisere visionen fra Vækstteam Nordjylland om Nordjylland som foregangsregion for fremtidens grønne erhverv inden for CCUS bl.a. ved at styrke virksomhedernes muligheder for at indgå i test- og demonstrationsprojekter samt at etablere infrastruktur til fangst, lagring og anvendelse af CO₂ og kobling til brint, som kan udgøre fundamentet for et grønt erhvervseventyr i Nordjylland. Fonden for Retfærdig Omstilling kan således understøtte realiseringen af regeringens CCS-strategi og derved bidrage til at reducere de forbrændings- og procesudledninger, der ellers er ekstraordinært svære at gøre noget ved i energi- og industrisektoren. Konkret skal Fonden for Retfærdig Omstilling understøtte den del af værdikæden, der vedrører indsatser, der arbejder med at identificere og løse teknologiske, videns-, uddannelses-, og organisatoriske barrierer og flaskehalse for etablering af en CCUS-infrastruktur i Danmark. Fonden for Retfærdig Omstilling kan fx medvirke til at sikre en accelereret indsats for etablering af CO₂-hubs i Nord- og Sydjylland. CO₂-hubs er knudepunkter og opsamlings- og transportcentraler i en infrastruktur for CCS og CCU/PtX.

Regeringen har endvidere lanceret et udspil til at kickstarte udviklingen af grønne brændstoffer med ”Strategi for Power-to-X” (PtX-strategien)12, hvor regeringen opstiller fire pejlemærker, der skal fremme PtX i Danmark: 1) PtX skal kunne bidrage til opfyldelsen af Danmarks klimalov. 2) De regulatoriske rammer og infrastruktur skal være på plads, så Danmarks styrkepositioner kan udnyttes, og PtX på sigt kan agere på markedsvilkår. 3) Samspillet mellem PtX og energisystemet skal styrkes. 4) Danmark skal kunne eksportere Power-to-X-produkter og -teknologier.

PtX-strategien sigter mod at sætte skub i produktion og forbrug af grønne brændstoffer. Grønne brændstoffer forventes især efterspurgt til skibstransport, lastbiler, fly i visse industrisektorer samt til eksport. OECD peger i rapporten ”Innovation and Industrial Polices for Green Hydro” (2021) på, at Danmark, Tyskland og Østrig har særlige spidskompetencer inden for brintteknologi, hvorfor Danmark kan siges at have en konkurrencemæssig god position på området. PtX-strategien sigter efter at bygge 4 til 6 GW PtX-kapacitet i 2030,13 hvilket samtidig understøtter ambitionerne i den Europæiske Brintstrategi. PtX-strategien er særlig relevant for Fonden for Retfærdig Omstilling, da PtX anses for at være en central teknologi i forhold til at afhjælpe de omstillingsudfordringer hhv. Nord- og Sydjylland står over for.

Konkret skal Fonden for Retfærdig Omstilling understøtte PtX-teknologier, elektrolyse og løsninger på brintområdet. Fonden for Retfærdig Omstilling kan fx understøtte forsknings- og 11 udviklingsprojekter med fokus på udvikling og demonstration af teknologier, der er nødvendige for at kunne viderebearbejde brint til ”X”-produkter. Samlet set vil Fonden for Retfærdig Omstilling bidrage markant til at understøtte realiseringen af regeringens CCS-strategi og PtX-strategi ved at medvirke til at nedbringe CO₂-udslippet i de svært omstilbare industrier og til at etablere et konkurrencedygtigt dansk marked for grøn brint, CCUS- og PtX-løsninger. I den forbindelse, skal Fonden for Retfærdig Omstilling endvidere medvirke til at sikre de nødvendige kompetencer til at kunne betjene de nye grønne løsninger med henblik på at sikre, at de personer, der i dag arbejder i CO₂- og energitunge industrier, får de nødvendige kompetencer, så de ikke falder ud af arbejdsmarkedet. 

Herved målrettes midlerne i Fonden for Retfærdig Omstilling mod de omstillingsudfordringer som især Nord- og Sydjylland står overfor.

Omstilling til cirkulær økonomi er en nødvendighed for at nå de klimamål, som Danmark har forpligtet sig til. Samtidig har regeringen et mål om mindre affald, bedre udnyttelse af naturressourcerne samt mere og bedre genanvendelse. Affald skal i langt højere grad genanvendes, og vi skal generere mindre affald. I stedet skal naturressourcerne bruges bedre og genbruges til nye bæredygtige materialer og produkter. Det kan bl.a. ske gennem udvikling af en cirkulær, bæredygtig bioøkonomi, hvor biologisk materiale produceres bæredygtigt, forarbejdes gennem bl.a. bioraffinering og anvendes til en række formål med høj samfundsøkonomisk gevinst, herunder højværdiprodukter. Dette skal ske på en måde, der fremmer den cirkulære økonomi, ved bl.a. at sikre genbrug, genanvendelse samt recirkulering af næringsstoffer. Optimal anvendelse af biologiske affalds-, rest- og sidestrømme spiller en central rolle, da det kan medvirke til at mindske efterspørgslen efter nye, virgine biomasser og dermed reducere presset på naturressourcerne. De små og mellemstore virksomheder spiller en vigtig rolle i at bidrage til den fælles indsats for at løse klimaudfordringerne. Det gælder både udvikling af nye grønne produkter og services, men også når vi skal gentænke og tilpasse eksisterende produkter og services til cirkulær økonomi. Danmark har en innovativ tilgang til grøn omstilling, der skal bidrage til at bekæmpe miljø- og klimaforandringerne. 

I en dansk kontekst er udviklingen af brun bioraffinering som fx pyrolyse et eksempel på en vigtig brik i at skabe en mere cirkulær og grøn økonomi, fordi det muliggør synergi med andre teknologier og en øget anvendelse af sidestrømme samt bedre udnyttelse af det eksisterende råvaregrundlag samtidig med, at det har et stort klimapotentiale. Pyrolyseolie og pyrolysegas kan erstatte fossil olie og derved fungere som input til produktionen af bæredygtigt brændstof til fx fly, mens biokullet kan binde CO₂ i jorden. Derved minimerer man udledningen af drivhusgasser i atmosfæren. 

Nordjylland og Sydjylland har, jf. den danske territorialplan for retfærdig omstilling, stærke sektorer omkring energitung industri og fossile brændsler. For at indfri unionens 2030-mål, og målet om en klimaneutral økonomi senest 2050, forventes det, at sektorererne i hhv. Nord- og Sydjylland vil gennemgå en større omlægning med tab af arbejdspladser som konsekvens. For at bibeholde vækst og arbejdspladser i disse områder, kan der investeres i nye grønne teknologier, herunder pyrolyseteknologien. Midlerne fra Fonden for Retfærdig Omstilling skal konkret bidrage til forskning-, udviklings- og demonstrationsprojekter, herunder opskalering af anlæg til pyrolyse og biokul, så teknologien kan komme tættere på kommercialisering.

Den grønne teknologiske udvikling er udfordret af et foranderligt geopolitisk landskab med inflation, høje renter, eftervirkningerne af Covid-19-krisen, Ruslands aggressionskrig i Ukraine og de efterfølgende udfordringer med forsyningskæden og høje energipriser. Dette udfordrer konkurrenceevnen i EU og i Danmark og har understreget vigtigheden af energisuverænitet og strategisk autonomi, hvilket udviklingen af de grønne nøgleteknologier netop bidrager til. Dette skaber også et usikkert investeringslandskab, som udfordrer omstillingen til en bæredygtig og klimaneutral økonomi. Når vi har elektrificeret det, der kan elektrificeres, har vi brug for de grønne nøgleteknologier, såsom PtX, CCUS og pyrolyse, for at komme i mål med omstillingen af de svært omstillelige sektorer. Dette kræver, som beskrevet i territorialplanen, at vi investerer markant i disse vigtige men umodne teknologier. 

For at imødekomme disse udfordringer, godkendte Europa-Parlamentet og Rådet den 29.02.2024 forordningen om oprettelse af ”Strategic Technologies for Europe Platform” (STEP), som støtter udviklingen af fremstillingskapacitet og styrker forsyningskæder inden for bl.a. kritiske teknologier omkring rene teknologier og bioteknologi i EU samt bidrager til at håndtere mangel på arbejdskraft og kompetencer. Forordningen indeholder en række tiltag, herunder en justering i rammerne for Fonden for Retfærdig Omstilling, for at midlerne kan omprioriteres til at finansiere de kritiske teknologier som beskrevet i STEP-forordningen. Blandt andet justeres rammerne, så en højere støtteprocent bliver mulig, ligesom store virksomheder vil kunne opnå støtte under visse betingelser. STEP-forordningen indeholder også en yderligere forskudsudbetaling til Danmark svarende til 30 pct. af programrammen. Forskuddet kan indregnes i fremdriften og tæller således med i de årlige finansielle fremdriftsmål kaldt N+3. 

Danmark har ønsket at udnytte mulighederne i STEP-forordningen og foretage en programændring, der medvirker til at sikre, at Fonden for Retfærdig Omstilling på udvalgte områder kan bruges til at understøtte STEP-initiativet, og at den del af programmet, der ikke er udmøntet primo 2024, udmøntes under de nye rammer. Programændringen er foretaget ved at tilføje prioritet 1.2, der benytter STEP-forordningen til blandt andet at hæve støtteprocenten og udvide muligheder for at støtte store virksomheder under iagttagelse af EU’s statsstøtteregler. Det betyder, at Fonden for Retfærdig Omstilling under prioritet 1.2 kan yde støtte til produktive investeringer i store virksomheder, hvis støtten bidrager til STEP-formål inden for ”digitale teknologier”, ”rene teknologier” samt ”bioteknologier”.

Danske SMV’er investerer markant mindre i forskning, udvikling og innovation, sammenlignet med store virksomheder.14 Store virksomheder står for langt størstedelen af investeringerne i innovation, og de driver derfor i højere grad udviklingen og implementeringen af nye teknologier. Dermed bidrager store virksomheder i høj grad til at understøtte mulighederne for at øge produktiviteten og væksten, herunder også for SMV’er [ibid]. Indenfor de grønne nøgleteknologier, pyrolyse, og især indenfor PtX og CCUS er det i høj grad store virksomheder, der driver udviklingen. I Danmark er større virksomheder overrepræsenteret indenfor PtX-området sammenlignet med den generelle virksomhedssammensætning. En kortlægning af danske PtX-aktører viser, at 43 pct. af alle PtX-virksomheder har mere end 100 ansatte, hvilket indikerer, at det er ressourcestærke virksomheder med viden og kapital, som står i spidsen for implementeringen af PtX i Danmark.15 Ligeledes viser en kortlægning af CCUS-aktørerne i Danmark, at SMV-segmentet er underrepræsenteret, og at store virksomheder udgør omkring en tredjedel af CCUS-aktørerne.16

Hvis det skal lykkes at nå de ambitiøse klimamål, og sikre at Danmark er et grønt foregangsland, er det nødvendigt at SMV’er og store virksomheder investerer i udvikling, skalering og implementering af de grønne nøgleteknologier. Dette vil også have afledte effekter for SMV’er, der som underleverandører i værdikæden drager fordel af teknologiudviklingen og opnår afledte konkurrencefordele. Den teknologiske udvikling er et afgørende element i alle operationstyperne i det danske nationale program for Fonden for Retfærdig Omstilling. Derfor vurderes det nødvendigt, at både SMV’er og store virksomheder kan modtage støtte under det danske nationale program for Fonden for Retfærdig Omstilling. 

Derudover er det med STEP-forordningen muligt at hæve EU-medfinansieringssatsen op til 100 pct. For at imødekomme udfordringerne med et usikkert investeringslandskab og for at understøtte udviklingen af disse umodne med nødvendige teknologier, vurderes det at være hensigtsmæssigt at anvende en støtteprocent på over 50 pct. 

Programændringen for det danske nationale program for Fonden for Retfærdig Omstilling er således nu opdelt i tre prioriteter mod tidligere to. Prioritet 1 indeholder de midler, der er udmøntet i efteråret 2023 fra Fonden for Retfærdig Omstilling med en EU-medfinansieringssats på 50 pct. Prioritet 1.2 indeholder de resterende midler, der udmøntes til de samme operationstyper som prioritet 1, men med en EU-medfinansieringssats på maksimalt 100 pct. og med muligheden for at støtte store virksomheder. Der er som følge heraf justeret i prioritet 1. Anvendelse af STEP-initiativet fremgår af prioritet 1.2. Prioritet 2 er uændret og indeholder de teknisk og administrative midler (TA-midler).

Inden for rammerne af EU’s makroregionale strategi for Østersøregionen samarbejder Erhvervsstyrelsen med forvaltningsmyndigheder i andre lande og regioner for at finde løsninger til fælles udfordringer og identificere og implementere potentielle samarbejder. Samarbejdet sker primært i regi af netværket af forvaltningsmyndigheder, hvor der fx koordineres ansøgningsrunder. Netværket bruges også til at skabe synergi mellem programmerne i Østersøregionen og udveksle erfaringer om fælles udfordringer. 

Fælles udfordringer er fx landdistriktsudvikling, demografiske forskydninger og klimatilpasning (særligt oversvømmelser). Samtidig er Østersøregionen et økonomisk økosystem præget af en høj grad af vækst, dynamik og innovation, såsom digitale teknologier, miljøteknologier og life science, der alle tre udgør danske styrkepositioner og er udpeget som områder for intelligent specialisering 2020-2023. Potentialet for samarbejde koncentrerer sig om forskning og udvikling, internationalisering af virksomheder, klimatilpasning og udvikling samt anvendelse af energiteknologier.

Programmet for Fonden for Retfærdig Omstilling er udarbejdet i overensstemmelse med regeringens handlingsplan for FN’s verdensmål (juni 2021) og støtter op om handlingsplanens initiativer. Ifølge Eurostats opgørelse af EU-landenes fremskridt henimod verdensmålene fra 2021 er Danmark på rette vej for langt de fleste verdensmål, og i mange tilfælde bedre på vej end EU-gennemsnittet. Danmark skal dog gøre mere for især fire mål: kvalitetsuddannelse (4), bæredygtige byer og lokalsamfund (11), livet på land (15) og partnerskaber for handling (17). Programmet for Fonden for Retfærdig Omstilling bidrager primært til at forbedre udviklingen for mål 15. Programmet for Fonden for Retfærdig Omstilling investerer markant i at fremme cirkulær økonomi, hvilket forventes at have en positiv indvirkning på livet på land (mål 15) og særligt biodiversiteten.

Nærværende prioritet skal med afsæt i de relevante landespecifikke henstillinger fremsat af EU-Kommissionen i 2020-2022, og på baggrund af analysen fremført i territorialplanen for Retfærdig Omstilling, medvirke til at afhjælpe de omstillingsudfordringer som hhv. Nord- og Sydjylland står overfor.

Midlerne under nærværende indsats skal anvendes til opfølgningen på anbefalingerne fra de regionale vækstteams i hhv. Nord- og Sydjylland til fremme af lokale erhvervsfyrtårne. 

Nordjyllands ambition er at fange, genbruge eller lagre CO₂ fremfor at udlede den og at producere fremtidens grønne brændstoffer og andre produkter med indfanget CO₂ og brint. Sydjylland ønsker at udbygge landsdelens eksisterende styrkepositioner inden for grøn energi med det formål at udvikle, teste og demonstrere fremtidens grønne teknologier og sektorkoblingsløsninger, herunder ift. PtX og integrerede energisystemer. Midler fra fonden ønskes anvendt til at støtte indsatserne for fangst mv. af CO₂ samt i relation til forskning, udvikling og viden inden for sektorkobling af grønne løsninger. Støtte kan også gives til nødvendige omskolings- og opkvalificeringsforløb samt efteruddannelse for personer, der allerede er på arbejdsmarkedet, men som har behov for nye kompetencer for at kunne udvikle, installere, etablere, drive og servicere de nye grønne løsninger. Operationen ønskes støttet med 100 mio. kr. Indsatsen skal koordineres med indsatsen ift. regionale erhvervsfyrtårne i Regionalfonden og Socialfonden Plus.

I en dansk kontekst er udviklingen af brun bioraffinering som fx pyrolyse og produktion af biokul et eksempel på en vigtig brik i at skabe en mere cirkulær og grøn økonomi, da det muliggør synergi mellem teknologier og en øget anvendelse af sidestrømme samt bedre udnyttelse af det eksisterende råvaregrundlag samtidig med, at det har et stort klimapotentiale. 

Midler fra fonden ønskes anvendt til tilskud til forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, herunder opskalering af anlæg til bioraffinering. Der kan endvidere bl.a. kunne ydes støtte til nødvendige omskolings- og opkvalificeringsforløb og efteruddannelse. Operationen ønskes støttet med 37,6 mio. kr.

Med henblik på at understøtte etablering af en CCUS-infrastruktur, ønskes midler fra fonden anvendt til bl.a. acceleration af indsatsen for etablering af CO₂-hubs i Nord- og Sydjylland. 

Fonden vil hovedsageligt understøtte forsknings- og innovationsaktiviteter og støtter dermed den del af værdikæden, der vedrører indsatser, som arbejder med at identificere og løse teknologiske, videns-, uddannelses- og organisatoriske barrierer og flaskehalse for etablering af en CCUS-infrastruktur i Danmark. Der kan endvidere ydes tilskud til bl.a. kurser og rådgivning, der skal sætte ledelsen i stand til at arbejde strategisk med kompetenceudvikling samt forberede og understøtte medarbejdere og ledelse i arbejdet med udvikling af en dansk CO₂-infrastruktur. Operationen ønskes støttet med 108,7 mio. kr. 

Tilskud til aktiviteter i regi af Fonden for Retfærdig Omstilling ydes i overensstemmelse med FORORDNING (EU) 2021/1056, artikel 8 litra a), c), d), j) og k). Fonden vil jf. artikel 9, litra d) ikke kunne yde støtte til investeringer i forbindelse med produktion, forarbejdning, transport, distribution, lagring eller forbrænding af fossilt brændsel. Store virksomheder og virksomheder, der er omfattet af Unionens emissionshandelssystem kan ikke opnå støtte til produktive investeringer, herunder investeringsstøtte mhp. at reducere drivhusgasemissioner fra ETS-aktiviteter19 eller støtte til test og demonstration i industriel skala. 

Boks 1 belyser hvilke aktiviteter store virksomheder, og alle virksomheder der er omfattet af Unionens emissionshandelssystem, kan opnå støtte til under Fonden for Retfærdig Omstilling. Tabellen viser endvidere, at disse virksomheder ikke vil kunne opnå støtte til produktive investeringer, herunder investeringsstøtte mhp. at reducere drivhusgasemissioner fra ETS-aktiviteter20 eller støtte til test og demonstration i industriel skala, jf. bilag 1 i direktiv 2003/87/EF. Anlæg, eller dele af anlæg, der benyttes til forskning, udvikling og testning af nye produkter, er imidlertid ikke omfattet af førnævnte direktiv 2003/87/EF, jf. bilag 1. Det vil sige, at virksomheder, der er omfattet af Unionens emissionshandelssystem fx vil kunne deltage i forsknings- og innovationsaktiviteter jf. artikel 8, litra c, herunder forundersøgelser mv. Ligeledes vil store virksomheder kunne deltage i forsknings- og innovationsaktiviteter jf. artikel 8, litra c, herunder forundersøgelser mv.

Operationerne er vurderet forenelige med DNSH-principperne, og der er ikke identificeret særlige udfordringer i forhold til miljøet. Alle projektansøgninger skal overholde gældende EU og dansk lovgivning og skal i projektansøgninger redegøre for de miljømæssige og klimamæssige konsekvenser ved projektets udførelse, når relevant.

Der er ikke identificeret særlige udfordringer for ligestilling, inklusion og forskelsbehandling for prioriteten. Projekter skal overholde gældende ret, jf. de horisontale grundforudsætninger. Ansøger skal i ansøgningen om midler redegøre for overholdelse af de horisontale principper. Projektansøgninger behandles af forvaltningsmyndigheden efter en tjekliste, hvor det bl.a. kontrolleres, om projektets aktiviteter overholder principper om ligebehandling. Den danske lovgivning, der udmønter programmet, vil fastsætte betingelserne for at modtage støtte. Ansøgninger skal sendes til de relevante myndigheder, der er indgang til fondene. Erhvervsstyrelsens hjemmesider overholder de gældende danske regler om tilgængelighed for personer med handicap.

Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det danske samfund. Der er danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, som projekterne skal overholde, jf. de horisontale grundforudsætninger. Jf. dansk lov er der et generelt forbud mod forskelsbehandling på grund af køn. Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandling. Derfor vurderes det ikke at være relevant at opstille yderligere bestemmelser herom i programmet eller særlige monitorerings- eller evalueringstiltag, som går videre end kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide.

Offentlige myndigheder skal derudover overholde FN’s handicapkonvention. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at ansøge om og opnå støtte under Fonden for Retfærdig Omstilling. Programmets kompetencefremmende interventioner, jf. tabel 4 omfatter interventioner til at imødegå et kønsopdelt arbejdsmarked. Ligeledes vurderes interventioner i relation til forskning og udvikling at kunne imødegå et kønsopdelt arbejdsmarked. Derfor er programmets budget for disse indsatser klassificeret som ”kønsmainstreaming” i tabel 8. Øvrige interventioner vurderes at være kønsneutrale.

Vurderes flere ansøgninger at være af samme kvalitet i øvrigt, skal der gives prioritet til ansøgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.

Der er ikke planlagt anvendelse af territoriale redskaber.

Indsatser under Fonden for Retfærdig Omstilling kan også understøtte virksomheder, der i forbindelse med grøn omstilling og overgangen til cirkulær økonomi har behov for at øge et globalt udsyn, internationale værdikæder og internationalisering. Øget internationalisering kan være nødvendig og vigtig for virksomhederne i en cirkulær omstilling og for at styrke konkurrenceevnen hos virksomhederne. 

Alle danske regioner deltager i grænseoverskridende og tværnationale programmer, hvilket giver mulighed for, at virksomheder m.fl. fra alle danske områder omfattet af Fonden for Retfærdig Omstilling har mulighed for at deltage i projekter under disse programmer.

Støtten ydes som tilskud. Via tilskud er det muligt at støtte uddannelse og virksomhedernes innovation mhp. at understøtte dem gennem rådgivning og andre faciliterede forløb, som vurderes at skabe merværdi gennem nye samarbejdskonstellationer (lokale værdikæder) og faciliterede indsatser, der kan fremme den grønne omstilling. Usikkerhed om gevinsten fremhæves af mange virksomheder som en primær barriere for, at de ikke investerer mere i grøn omstilling, idet der er tale om investeringer i modning af nye teknologier. Det forventes at ca. 13% af midlerne under programmet anvendes til produktive investeringer, de resterende midler anvendes til bl.a. demonstrationsprojekter, om- og opkvalificering.

Som supplement hertil findes der muligheder for lån til virksomhederne gennem nationale instrumenter som fx Den grønne investeringsfond (8 mia. kr. til medfinansiering af projekter), der nu er en del af en nyoprettet fond - Danmarks Eksport & Investeringsfond, som også udgøres af Vækstfonden med en ramme på i alt 6 mia. kr. 

Der er i partnerskabsprocessen identificeret behov for støtte i form af tilskud. Dette vurderes også at give den bedste synergi til andre nationale og fælleseuropæiske ordninger.

Tabel 2: Outputindikatorer

Prioritet 1.1 - specifik målsætning JSO8.1 - Fonden for Retfærdig Omstilling

Tabel 3: Resultatindikatorer

Prioritet 1.1 - specifik målsætning JSO8.1 - Fonden for Retfærdig Omstilling - referenceår 2021  - datakilde monitorering*  

*Datakilde for RCR29 er ikke monitorering men Klimakompas 2.0

Tabel 4: Dimension 1 — interventionsområde

Prioritet 1.1 - specifik målsætning JSO8.1 - Fonden for Retfærdig Omstilling

Tabel 5: Dimension 2 – finansieringsform

Prioritet 1.1 - specifik målsætning JSO8.1 - Fonden for Retfærdig Omstilling

Tabel 6: Dimension 3 – territorial gennemførelsesmekanisme og territorialt fokus

Prioritet 1.1 - specifik målsætning JSO8.1 - Fonden for Retfærdig Omstilling

Tabel 7: Dimension 7 — ligestilling mellem kønnene under ESF+*, EFRU, Samhørighedsfonden og FRO

Prioritet 1.1 - specifik målsætning JSO8.1 - Fonden for Retfærdig Omstilling

*I princippet bidrager 40 % til ESF+ til sporing af ligestilling. Der anvendes 100 %, når medlemsstaten vælger at anvende ESF+-forordningens artikel 6

Prioriteten skal med afsæt i de relevante landespecifikke henstillinger fremsat af EU-Kommissionen i 2020-2022, og på baggrund af analysen fremført i territorialplanen for Fonden for Retfærdig Omstilling, medvirke til at afhjælpe de omstillingsudfordringer, som hhv. Nord- og Sydjylland står overfor, herunder særligt via initiativer, der understøtter implementering af ”Strategic Technologies for Europe Platform” (STEP). 

Prioritet 1.2 er tilføjet for at udmønte de resterende midler i Fonden med en EU-medfinansieringssats op til 100 pct. og for at kunne støtte produktive investeringer i store virksomheder.

Nedenfor beskrives de fire operationer, der kan gives støtte til under STEP-prioriteten i det danske nationale program for Fonden for Retfærdig Omstilling. Fælles for operationerne er, at de bidrager til at udvikle og fremstille kritiske teknologier, som beskrevet i STEP-forordningens artikel 2, stk. 1, litra a, samt afhjælper mangel på arbejdskraft og færdigheder, som beskrevet i STEP-forordningens artikel 2, stk. 1, litra b. Nedenfor er der beskrevet fem tværgående aktivitetstyper, som finder anvendelse under hver enkelt af de fire operationstyper. Det vil med afsæt heri desuden være muligt at kombinere flere operationstyper under samme bevilling, fx kompetenceudvikling, og forsknings- og udviklingsaktiviteter. Alle aktivitetstyper støtter udvikling og fremstillingen af kritiske teknologier på tværs af STEP-sektorerne. Med operationerne og aktivitetstyperne støttes kritiske teknologier, jf. betingelserne i STEP-forordningens artikel 2, stk. 2, da der støttes udviklingen af grønne nøgleteknologier, der tilføjer banebrydende grøn innovation. Ved samtidig at fokusere på at kommercialisere disse teknologier med et betydeligt økonomisk potentiale, skabes der eksportmuligheder, som kan udbrede de innovative løsninger til andre EU-markeder og internationalt. Samtidig kan udviklingen af teknologierne og styrkelsen af værdikæderne herfor mindske strategiske afhængigheder ved at fremme forskningsmæssige, teknologiske, industrielle og kommercielle styrkepositioner, fx ved fremstillingen af bæredygtige alternativer til fossile brændsler gennem pyrolyse eller PtX til sværtomstillelige sektorer.

Teknologi- og forretningsudvikling indenfor Power-to-X

Operationen skal bidrage til at udvikle PtX-teknologier, øget industrialisering og modning af hele eller dele af værdikæden. Støttede projekter skal bidrage til at nedbringe CO₂-udslippet i svært omstillelige sektorer og til at etablere et konkurrencedygtigt dansk marked for grøn brint og PtX-løsninger. 

Operationen ønskes støttet med 100 mio. kr.

Bedre vilkår for grøn omstilling i SMV'er 

SMV’er har en markant rolle ift. til udrulningen af grønne løsninger og indeholder stort potentiale for kommercialisering af teknologierne. Operationen skal understøtte SMV’er og deres medarbejdere i udviklingen, fremstillingen og kommercialiseringen af de grønne nøgleteknologier som beskrevet i STEP-forordningen. 

Midlerne skal understøtte, at SMV’erne og deres medarbejdere har kompetencerne og forudsætningerne til at indgå i nøgleteknologiernes værdikæder som underleverandører og producenter af delkomponenter, samt til at investere i udvikling, test og demonstration af teknologier. 

Operationen ønskes støttet med 50,5 mio. kr.

Udvikling af brun bioraffinering såsom pyrolyse 

Operationer er målrettet videreudvikling af teknologier inden for brun bioraffinering såsom pyrolyse, der er en af de kritiske teknologier, der styrker og beskytter værdikæderne og energisuverænitet ved at optimere ressourcestrømme og levere bæredygtige alternative brændstoffer til sektorer, der er svære at elektrificere, samtidig med at teknologien har anvendelsesmuligheder ift. at binde og lagre CO₂ i biokul.

Det vil ikke være muligt at støtte pyrolyse, der er baseret på fossilt materiale. 

Operationen ønskes støttet med 158,4 mio. kr.

Udvikling af lokale værdikæder for CO₂-fangst, -anvendelse og -lagring (CCUS) 

Operationen skal understøtte arbejdet med at identificere og løse teknologiske, videns-, uddannelses- og organisatoriske barrierer og flaskehalse ved yderligere udvikling, skalering og udbredelse af CCUS-teknologierne, som skal anvendes i værdikæden eller dele heraf. 

Operationen ønskes støttet med 81,3 mio. kr. 

Under alle fire operationer kan der bl.a. arbejdes med nedenstående aktiviteter, som støtter udvikling og fremstillingen af kritiske teknologier på tværs af STEP-sektorerne. Aktiviteterne kan kombineres under samme bevilling:

• Rådgivning 
  Tilskud til indkøb af rådgivning, som skal hjælpe virksomhederne med at identificere forretningsmæssige potentialer og konkrete værktøjer for at sikre, at SMV’erne inddrages i at levere produkter og services til demonstrationsprojekter inden for de grønne nøgleteknologier, som beskrevet i STEP-forordningen. Rådgivningen skal komplementere øvrige aktiviteter og understøtte virksomhederne i at anvende nye forretningsmodeller og hjælpe virksomhederne med at dokumentere virksomhedens bidrag til udviklingen af kritiske teknologier. 
  
  Rådgivningen skal sikre, at der sideløbende med at der investeres i udvikling af teknologierne, også er mulighed for at understøtte virksomhederne i at anvende nye forretningsmodeller, der bidrager til at kommercialisere de grønne nøgleteknologier.
   
• Investeringsstøtte 
  Tilskud til anlægsinvesteringer, indkøb af udstyr, teknologi, certificeringer mv. Direkte tilskud til virksomheders indkøb af konkret teknologi fx automatiseringsløsninger, software, grønne løsninger, maskiner mv. Der kan også gives støtte til certificering, knowhow, patenter mv.
   
• Forskning og udvikling: Tilskud til forsknings- og innovationsaktiviteter 
  Støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter, herunder projekter der fx undersøger og udvikler mere omfattende processer og komponenter, som er relateret til produktion af fremtidens nøgleteknologier.
   
• Forprojekter: Feasibility studies, proof-of-principle 
  Tilskud til foranalyser, fx geologiske undersøgelser, miljøkonsekvensvurderinger, samt sikkerhedsvurderinger til at definere acceptable sikkerhedsniveauer.
   
• Kompetenceudvikling 
  Kompetenceudvikling af medarbejdere med henblik på at sikre, at arbejdsstyrken har de rette kompetencer og færdigheder, der er nødvendige for at understøtte udviklingen og fremstillingen af kritiske teknologier, herunder rene og ressourceeffektive teknologier der beskrives i STEP-forordningen. Midlerne skal understøtte kompetenceudvikling relateret til STEP-teknologier, hvorimod støtte til brede kompetenceforløb løftes under andre fonde, fx Socialfonden+.
  
  Støtte til systematisk opkvalificering og/eller omskoling af ledige og medarbejdere, herunder både faglærte og ufaglærte, men også efteruddannelse og opkvalificering – også på videregående niveau – indenfor STEP-teknologierne. 
   
• Ledelse 
  Tilskud til styrkelse af ledelseskompetencer kan støttes som en supplerende aktivitet i SMV’er med vækst-/omstillingsambitioner, og som arbejder med grønne nøgleteknologier. Tilskud kan fx gives til opbygning af ledelseskompetencer via netværk, mentorordninger og efteruddannelse, som supplerer et specifikt kompetenceforløb indenfor STEP-teknologierne.
   
• Kompetencetilførsel 
  Tilknytning af personer, fx ledige med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, med henblik på at afhjælpe mangel på arbejdskraft ved at bibringe grønne og digitale kompetencer, som kan hjælpe virksomhedens omstilling og bidrage til udviklingen af grønne nøgleteknologier indenfor STEP-sektorerne. 

Tilskud til aktiviteter i regi af Fonden for Retfærdig Omstilling ydes i overensstemmelse med FORORDNING (EU) 2021/1056, artikel 8 litra a), c), d), j) og k). Fonden vil jf. artikel 9, litra d) ikke kunne yde støtte til investeringer i forbindelse med produktion, forarbejdning, transport, distribution, lagring eller forbrænding af fossilt brændsel.

Jf. artikel 8, stk. 2 i Forordning (EU) 2021/1056, kan andre virksomheder end SMV’er modtage støtte til produktive investeringer, som bidrager til at nå STEP-målene, der er omhandlet i artikel 2 i Forordning (EU) 2024/795. Med henblik på at kunne støtte produktive investeringer i store virksomheder, er der udarbejdet en vejledende liste over operationer og virksomheder, der kan støttes, jf. artikel 11, litra h i Forordning (EU) 2021/1056. Se ”TJTP Bilag 4 Vejledende liste”. Virksomheder, der er omfattet af Unionens emissionshandelssystem kan ikke opnå støtte til produktive investeringer, herunder investeringsstøtte mhp. at reducere drivhusgasemissioner fra ETS22 aktiviteter eller støtte til test og demonstration i industriel.

Operationerne er vurderet forenelige med DNSH-principperne, og der er ikke identificeret særlige udfordringer i forhold til miljøet. Alle projektansøgninger skal overholde gældende EU og dansk lovgivning og skal i projektansøgninger redegøre for de miljømæssige og klimamæssige konsekvenser ved projektets udførelse, når relevant. 

De vigtigste målgrupper

Målgruppen er både små, mellemstore og store virksomheder og iværksættere eller andre relevante aktører, fx videninstitutioner, klynger, erhvervshuse, kommuner m.v. 

Virksomhederne kan både være operatør (ansøger) eller deltager i et partnerskab. Virksomheder kan søge direkte, i partnerskaber eller fx i konsortier af virksomheder og videninstitutioner. 

Store virksomheder kan med STEP-forordningen modtage støtte til de samme aktiviteter som SMV’er. De store virksomheder kan enten indgå som økonomisk partner i projektet, være operatør eller indkøbes som eksterne leverandører. Virksomheder og andre aktører indgår i projekter under hensyntagen til statsstøttereglerne, og statsstøtten kan håndteres under de minimis-reglen eller den generelle gruppefritagelse. 

Virksomheder, der er omfattet af Unionens emissionshandelssystem, kan ikke opnå støtte til produktive investeringer/investeringsstøtte. 

Virksomheder fra primærsektoren kan deltage i projekter, hvis projektet involverer samarbejde mellem disse virksomheder og virksomheder fra andre sektorer. Primærsektoren kan ikke være fokus for indsatsen/eneste målgruppe for indsatserne.

Der er ikke identificeret særlige udfordringer for ligestilling, inklusion og forskelsbehandling for prioriteten. Projekter skal overholde gældende ret, jf. de horisontale grundforudsætninger. Ansøger skal i ansøgningen om midler redegøre for overholdelse af de horisontale principper. Projektansøgninger behandles af forvaltningsmyndigheden efter en tjekliste, hvor det bl.a. kontrolleres, om projektets aktiviteter overholder principper om ligebehandling. Den danske lovgivning, der udmønter programmet, vil fastsætte betingelserne for at modtage støtte. Ansøgninger skal sendes til de relevante myndigheder, der er indgang til fondene. Erhvervsstyrelsens hjemmesider overholder de gældende danske regler om tilgængelighed for personer med handicap.

Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det danske samfund. Der er danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, som projekterne skal overholde, jf. de horisontale grundforudsætninger. Jf. dansk lov er der et generelt forbud mod forskelsbehandling på grund af køn. Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandling. Derfor vurderes det ikke at være relevant at opstille yderligere bestemmelser herom i programmet eller særlige monitorerings- eller evalueringstiltag, som går videre end kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide.

Offentlige myndigheder skal derudover overholde FN’s handicapkonvention. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at ansøge om og opnå støtte under Fonden for Retfærdig Omstilling. Programmets kompetencefremmende interventioner, jf. tabel 4 omfatter interventioner til at imødegå et kønsopdelt arbejdsmarked. Ligeledes vurderes interventioner i relation til forskning og udvikling at kunne imødegå et kønsopdelt arbejdsmarked. Derfor er programmets budget for disse indsatser klassificeret som ”kønsmainstreaming” i tabel 8. Øvrige interventioner vurderes at være kønsneutrale.

Vurderes flere ansøgninger at være af samme kvalitet i øvrigt, skal der gives prioritet til ansøgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.

Der er ikke planlagt anvendelse af territoriale redskaber.

Indsatser under Fonden for Retfærdig Omstilling kan også understøtte virksomheder, der i forbindelse med grøn omstilling og overgangen til cirkulær økonomi har behov for at øge et globalt udsyn, internationale værdikæder og internationalisering. Øget internationalisering kan være nødvendig og vigtig for virksomhederne i en cirkulær omstilling og for at styrke konkurrenceevnen hos virksomhederne.

Alle danske regioner deltager i grænseoverskridende og tværnationale programmer, hvilket giver mulighed for, at virksomheder m.fl. fra alle danske områder omfattet af Fonden for Retfærdig Omstilling har mulighed for at deltage i projekter under disse programmer.

Støtten ydes som tilskud. Via tilskud er det muligt at støtte uddannelse og virksomhedernes innovation mhp. at understøtte dem gennem rådgivning og andre faciliterede forløb, som vurderes at skabe merværdi gennem nye samarbejdskonstellationer (lokale værdikæder) og faciliterede indsatser, der kan fremme den grønne omstilling. Usikkerhed om gevinsten fremhæves af mange virksomheder som en primær barriere for, at de ikke investerer mere i grøn omstilling, idet der er tale om investeringer i modning af nye teknologier. Det forventes at ca. 13% af midlerne under programmet anvendes til produktive investeringer, de resterende midler anvendes til bl.a. demonstrationsprojekter, om- og opkvalificering.

Som supplement hertil findes der muligheder for lån til virksomhederne gennem nationale instrumenter som fx Den grønne investeringsfond (8 mia. kr. til medfinansiering af projekter), der nu er en del af en nyoprettet fond - Danmarks Eksport & Investeringsfond, som også udgøres af Vækstfonden med en ramme på i alt 6 mia. kr.

Der er i partnerskabsprocessen identificeret behov for støtte i form af tilskud. Dette vurderes også at give den bedste synergi til andre nationale og fælleseuropæiske ordninger.

Tabel 6: Outputindikatorer

Prioritet 1.2 - specifik målsætning JSO8.1 - Fonden for Retfærdig Omstilling 

Tabel 7: Resultatindikatorer

Prioritet 1.2 - specifik målsætning JSO8.1 - Fonden for Retfærdig Omstilling - referenceår 2021* - datakilde monitorering**  

*Referenceår for RCR29 er ikke 2021 men 2020
**Datakilde for RCR29 er ikke monitorering men Klimakompas 2.0

Tabel 8: Dimension 1 — interventionsområde

Prioritet 1.2 - specifik målsætning JSO8.1 - Fonden for Retfærdig Omstilling 

Tabel 9: Dimension 2 – finansieringsform

Prioritet 1.2 - specifik målsætning JSO8.1 - Fonden for Retfærdig Omstilling 

Tabel 10: Dimension 3 – territorial gennemførelsesmekanisme og territorialt fokus

Prioritet 1.2 - specifik målsætning JSO8.1 - Fonden for Retfærdig Omstilling 

Tabel 11: Dimension 7 — ligestilling mellem kønnene under ESF+ *, EFRU, Samhørighedsfonden og FRO

Prioritet 1.2 - specifik målsætning JSO8.1 - Fonden for Retfærdig Omstilling 

*I princippet bidrager 40 % til ESF+ til sporing af ligestilling. Der anvendes 100 %, når medlemsstaten vælger at anvende ESF+-forordningens artikel 6

De relaterede aktionstyper 

Generelt vil der være tale om at gennemføre de nødvendige aktiviteter som medlemsstaten er forpligtet til i henhold til nationale regler samt forordningerne, jf. den generelle forordnings afsnit VI om Forvaltning og Kontrol, art. 69, og kapitel II om Standard forvaltnings- og kontrolsystemer, hvor forvaltnings- (herunder betalingsfunktionen) og revisionsmyndighedens opgaver er beskrevet. Hertil kommer de opgaver, der i forordningen er beskrevet vedrørende evaluering, information, synlighed og kommunikation. Generelt kan der være tale om opgaver i tidligere, nuværende og kommende programmer, som kan støttes i henhold til forordningens art. 36. 

Medlemsstaten er fx forpligtet til: 

• At fastlægge udvælgelseskriterier og støtteberettigelsesregler.
• At udbyde midlerne i eventuelle ansøgningsrunder med henblik på at modtage ansøgninger. 
• At gennemgå ansøgninger og udarbejde sagsfremstilling til Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling, så der kan foretages udvælgelse og indstilling til forvaltningsmyndigheden eller træffes afgørelse af forvaltningsmyndigheden selv uden indstilling fra Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling.
• At træffe afgørelse i sager, der er indstillet til støtte eller afslag. 
• At tjekke indkomne projektregnskaber, herunder følge op på aktiviteter og milepæle, samt videreformidle tilskud til de endelige støttemodtagere.
• At vejlede ansøgere og støttemodtagere om regler, herunder statsstøtte- og udbudsregler, dokumentationskrav og forretningsgange. 
• At vedligeholde og udvikle IT-systemer til brug for ansøgninger, sagsbehandling, økonomistyring, resultatmåling, information og kontrol af projekterne. 
• At gennemføre kontrol, eventuelt med ekstern bistand, af de støttede projekter og de administrative systemer/myndigheder. 
• At støtte myndigheder eller andre, der får delegeret dele af forvaltningsopgaven, fx dele af arbejdet med information, vurdering og indstilling af ansøgninger, samt at følge op på og vurdering af resultater. Der kan også være tale om sekretariatsbistand til udvalg, der lokalt arbejder med projektstrategier/-idéer, eller øge kapaciteten hos andre i partnerskabet, hvis der opstår behov. 
• At udarbejde materiale til de obligatoriske gennemførelses- og årsrapporter, herunder materiale til årsmøde med Europa-Kommissionen. 
• At sekretariatsbetjene Overvågningsudvalget og Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling vedrørende gennemførelsen af programmet. 
• At følge op på og om nødvendigt anmode om ændringer i programmet eller planlægge og drøfte indhold for programmer i kommende programperioder.
• At revidere evalueringsplanen og sikre støtte til og gennemførelse af evalueringer. 
• At sikre grundlaget for betalingsanmodninger og ansøge Europa-Kommissionen om midlerne.

Udgifterne vil bl.a. omfatte løn, ekstern konsulentbistand, udgifter til møder, seminarer, konferencer og lignende, udgifter til kurser og uddannelse, rejser og ophold, indkøb af materialer og udstyr, herunder IT-udstyr, samt yderligere driftsudgifter. 

Forvaltningsmyndighedens indkøb er omfattet af regeringens strategi Grønne indkøb for en grøn fremtid (2020). Strategiens initiativer bidrager til regeringens arbejde med FN’s verdensmål. Blandt andet anvendes miljømærker, som stiller krav til bæredygtig produktion. Forvaltningsmyndigheden har fokus på energieffektivitet ved brug af totalomkostningsværktøjer. 

De vigtigste målgrupper i forhold til teknisk bistand 

Målgruppen for støtten til teknisk bistand er primært forvaltningsmyndigheden og revisionsmyndigheden. 

Indikatorer 

Tabel 12: Outputindikatorer - Fonden for Retfærdig Omstilling 

Tabel 13: Dimension 1 — interventionsområde

Prioritet 2 - Fonden for Retfærdig Omstilling 

Tabel 14: Dimension 7 — ligestilling mellem kønnene under ESF+ *, EFRU, Samhørighedsfonden og FRO

Prioritet 2 - Fonden for Retfærdig Omstilling

*I princippet bidrager 40 % til ESF+ til sporing af ligestilling. Der anvendes 100 %, når medlemsstaten vælger at anvende ESF+-forordningens artikel 6

Tabel 15: Finansielle bevillinger pr. år - FRO-midler efter artikel

* Beløb efter den supplerende overførsel til FRO.

Tabel 16: Samlet finansiel bevilling pr. fond og national medfinansiering

Tabel 18: Programmyndigheder

Den danske partnerskabsproces i relation til programmet har bl.a. bestået i 20 interessentmøder med relevante lokale og regionale interessenter og aktører, herunder erhvervshuse, kommuner og regioner, klima- og energiaktører, videns- og uddannelsesinstitutioner, samt forsyningsaktører, repræsentanter fra erhvervslivet, fagbevægelser og klyngeorganisationer m.fl. for at samle input til programmet. 

Forud for møderne udsendte Erhvervsstyrelsen et følgebrev sammen med mødeinvitationen, hvori indholdet i og rammerne for Fonden for Retfærdig Omstilling blev beskrevet, belægget for udpegningen af Nordjylland og Sydjylland blev tydeliggjort, og regeringens oplæg til prioriteringer for Fonden for Retfærdig Omstilling blev præsenteret. Inddragelsen af partnerskabet er sket via præsentation af forordningsmæssige rammer og de overordnede prioriteter for programmet, som partnerskabet har haft mulighed for at kommentere på og medvirke til kvalificeringen af, hvorefter programudkastet er tilpasset. 

Inddragelsen af partnerskabet har således været en iterativ proces, hvor det er tilstræbt at fastlægge indholdet af programmet under hensyntagen til de relevante interesser i lyset af bl.a. de udfordringer der er identificeret i de udpegede støtteberettigede landsdele. 

Territorialplanen for Fonden for Retfærdig Omstilling og det nationale program har været i offentlig høring i perioden 12. august 2022 – 2. september 2022. Resultatet af høringen viser, at der er generel opbakning til de overordnede rammer for territorialplanen og det nationale program. Indsatsområderne for det nationale program samt de foreslåede aktivitetstyper modtages positivt, dog peger nogle af høringssvarene på behovet for enkelte præciseringer i relation til visse indsatser og aktiviteter, hvilket overordnet set imødekommes af forvaltningsmyndigheden. 

Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling og overvågningsudvalget, som begge sekretariatsbetjenes af forvaltningsmyndigheden, vil være omdrejningspunktet for at sikre inddragelse af relevante partnere i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmet.

I gennemførelsen af programmet har Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling til opgave at iværksætte ansøgningsrunder og lignende procedurer, mens overvågningsudvalget godkender udvælgelseskriterier mv. i overensstemmelse med forordningen om fælles bestemmelser. 

Overvågningsudvalget følger implementeringen af programmerne. Dette sker dels som minimum via årlige møder, og dels ved at udvalgets medlemmer har mulighed for at foreslå evaluerings- og analysetiltag til sikring af programmernes succesfulde gennemførelse, ligesom udvalget kan kræve andre former for tilpasninger eller revision af programmerne. I forbindelse med drøftelse af udvalgte emner, fx evalueringer, udvælgelseskriterier eller kommunikation. 

I overvågningsudvalget deltager relevante ministerier, regionale og kommunale parter, relevante interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter samt (som observatør/rådgivende funktion) Europa-Kommissionen.

Kommunikationsindsatsen har tre overordnede mål. Den skal: 

1. Bidrage til bredt kendskab til Fonden for Retfærdig Omstilling i Danmark
2. Understøtte effektiv implementering af programmet
3. Sikre transparens i forbindelse med fondens investeringer og indsats 

Kommunikationsaktiviteter målrettet offentligheden sætter fokus på den værdi, fonden skaber lokalt og regionalt, og bidrager derved til kendskab og anerkendelse af indsatsen. Projekters kommunikationsindsats bidrager ligeledes hertil, og forvaltningsmyndigheden understøtter derfor indsatsen med tiltag og værktøjer, der klæder projekterne på til at løfte kommunikationsopgaven. 

Kommunikation målrettet aktuelle og potentielle støttemodtagere øger effekttænkningen og understøtter effektiv gennemførsel af projekter. 

En transparent og inkluderende kommunikation skaber tillid til, at fonden bidrager til bedre vilkår og tilfører merværdi for danske virksomheder og arbejdstagere – og at midlerne anvendes efter gældende regler.

Kommunikationsindsatsen er målrettet:

• Den brede offentlighed, fx unge
• Aktuelle og potentielle støttemodtagere, fx erhvervshuse, videninstitutioner, uddannelsesinstitutioner, klynger, erhvervskontorer, kommuner, virksomheder m.fl.
• Aktuelle og potentielle deltagere og partnere i projekter, fx store virksomheder, SMV’er, iværksættere, studerende m.fl.
• Øvrige interessenter, fx brancheforeninger, arbejdsmarkedets parter, myndigheder m.fl. 

Kommunikation målrettet offentligheden – fx med fokus på projekter af strategisk betydning - skal bidrage til bredt kendskab til fonden og sikre transparens, mens kommunikation målrettet aktuelle og potentielle støttemodtagere samt projektdeltagere primært skal understøtte en effektiv implementering af programmet. Endelig skal kommunikation målrettet øvrige interessenter især bidrage til gennemsigtighed vedrørende fondens investeringer og merværdi.

Kommunikationskanal fastlægges på baggrund af formål, indhold og målgruppe. Oversigt over kommunikationskanaler mv. fremgår af tabel 1.

Tabel 19. Kanaler og indikatorer

Forvaltningsmyndigheden udarbejder en årlig kommunikationsplan og rapporterer om gennemførelsen til overvågningsudvalget.

Forvaltningsmyndigheden udarbejder en årlig kommunikationsplan og rapporterer om gennemførelsen til overvågningsudvalget.

Kommunikationsindsatsen evalueres årligt på baggrund af indikatorer. Indikatorerne fremgår af tabel 2.

Tabel 20. Indikatorer

Forvaltningsmyndigheden afsætter min. 0,3 pct. af det samlede program til kommunikationsindsatsen. Omkostninger er relateret til programhjemmesiden, medieovervågning, konferencer, kampagner m.v.

Tabel 21: Anvendelse af enhedsomkostninger, faste beløb, faste takster og finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger

Etableringen og udviklingen af 8 lokale erhvervsfyrtårne skal danne grundlag for fremtidens styrkepositioner i Danmark og kræver lokalt engagement fra et bredt sæt af aktører. 

Regeringen ønsker, at Fonden for Retfærdig Omstilling investerer 100 mio. kr. i realiseringen af de to lokale erhvervsfyrtårne, som er placeret i de støtteberettigede landsdele. Dette skal supplere de midler, som er afsat til implementering af anbefalinger nationalt, fra Regional- og Socialfonden Plus 2021-2027 og fra REACT-EU.

Følgende operationer forventes gennemført fra 2023: 

Nordjylland skal være international foregangsregion for fremtidens grønne erhverv og vise verden de store klimagevinster samt vækst- og beskæftigelsesmuligheder, der kan høstes ved at videreudvikle, sammentænke, anvende og eksportere nye grønne teknologier. Ambitionen er at fange, genbruge eller lagre CO₂ fremfor at udlede den og at producere fremtidens grønne brændstoffer og andre produkter med indfanget CO₂ og brint. 

Operationen skal bidrage til, at der frem mod 2025 udvikles et mere sammenhængende energi- og ressourcesystem i Nordjylland. I den forbindelse skal operationen understøtte, at CCUS-værdikæden opdyrkes i Danmark, således at danske virksomheder kan være leverandører af teknologi og løsninger til fremtidens grønne erhverv inden for CCUS. Operationen skal ydermere sikre, at fremtidens grønne arbejdsstyrke udvikles frem mod 2025. 

Sydjylland skal være en international, grøn energimetropol. Det skal ske ved at etablere et erhvervsfyrtårn, der bl.a. fastholder og udbygger landsdelens eksisterende styrkepositioner inden for grøn energi med det formål at udvikle, teste og demonstrere fremtidens grønne teknologier og sektorkoblingsløsninger, herunder ift. Power-to-X og integrerede energisystemer. 

Operationen skal bidrage til, at der frem mod 2025 etableres et selvbærende nationalt center for grøn energi og sektorkobling i Sydjylland. I den forbindelse skal operationen understøtte, at de infrastrukturelle rammer for produktionen og distributionen af PtX-produkter og sektorkobling forbedres. Operationen skal ydermere sikre, at udbuddet af kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling øges.