Projektresumé
Navigator vil hjælpe turismevirksomheder i destinationerne med at blive rustet til – og navigere i – fremtidens udfordringer, efterspørgsel, krav og muligheder indenfor bæredygtighed og brug af data.
Ved co-creation af en bæredygtighedsstrategi vil vi sammen med destinationernes turismevirksomheder udvikle en vision og retning. Strategierne underbygges af individuelle ESG-forløb for turismevirksomheder, som er projektets helt centrale aktivitet. De understøttes af de to øvrige tværgående aktiviteter ”Måling og monitorering” samt ”Tech-løsning til ekstern kommunikation”.
Destination Trekantområdet og VisitHerning vil gennemføre projektaktiviteterne separat ift. strategi og ESG-forløb, men med tæt samarbejde undervejs. De to tværgående aktiviteter vil blive løst i fællesskab.