Projektresumé
Projektet kunne ikke gennemføres pga. omstruktureringer, og ansøgeren valgte derfor at trække ansøgningen tilbage.
To hospitaler ville indkøbe trådløse open-API sensorer, der skulle forbedre måden indlagte patienter overvåges på. Dette skulle ske over en treårig periode, hvor Human Bytes (SMV) skulle stå for implementering og skalering.
Projektet skulle være bæredygtigt efter projektperioden, hvorfor integration i den kliniske arbejdsgang samt fuld adaption til lokale rammer skulle sikres.
Projektet ville frigive tid til plejepersonalet og reducere komplikationsraten hos patienterne, hvormed indlæggelsestiden ville blive nedbragt og udgifter til behandling nedsat. Dette skulle ruste hospitalerne til fremtiden med større sygdomsbyrde, flere patienter og mangel på arbejdskraft.
Resultaterne ville være 1 sundhedsteknologisk løsning indkøbt, tilpasset og implementeret i samarbejde med to Regioner og en SMV, samt privat investering.