Projektresumé
I projektet udvikles nye metoder og en pædagogisk praksis, der styrker FGUs løfteevne i forhold til de mest udsatte elever i målgruppen for FGU. Projektet udvikler involverende og inkluderende metoder og praksisser til styrkelse af elevernes kvalificerede selvbestemmelse gennem understøttelse af elevernes personlige recovery og empowerment.
Udviklingen af nye metoder sker via projektansættelse af ressourcepersoner med viden om recovery- og rehabiliteringstilgange. Ressourcepersonerne bidrager til formulering af konkrete indsatser målrettet eleverne og parallelt hermed etablerer et praksisnært læringsrum for personalet.
Personale kompetenceudvikles inden for recovery- og rehabiliteringstilgangen og gennemfører på baggrund heraf elevforløb med formålet om at fastholde af vores elever i uddannelse.