Etablering af test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter til mikroalger til protein og lipider samt fermentering af mikrobielle fødevarer

Frem til den 30. april 2026 kl. 12.00 har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbent for ansøgninger til “Etablering af test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter til mikroalger til protein og lipider samt fermentering af mikrobielle fødevarer”. Med ansøgningsrunden vil bestyrelsen give tilskud til etablering af faciliteter, der muliggør test, demonstration og udvikling af produkter inden for teknologiområderne “mikroalger til protein og lipider” samt “fermentering af mikrobielle fødevarer”, herunder præcisionsfermentering. Der kan også søges støtte til udvidelse eller opgradering af allerede eksisterende faciliteter inden for de to teknologier.

Der er afsat i alt 100 mio. kr. til indsatsen.

  • Opdateret 2. marts 2026
Åben

Info om indsatsen

  • Indsatsområde

    Test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter inden for biosolutions 

  • Finansiering

    Op til 100 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler 

  • Målgruppe

    Potentielle ansøgere er virksomheder, forskningsinstitutioner, fonde og andre aktører 

  • Projektperiode

    Op til tre år, dog med senest slutdato den 31. december 2029 

  • Ansøgningsperiode

    Fra den 26. februar 2026 til den 30. april 2026 kl. 12.00 

Ansøg

Baggrund

Naturens ressourcer er ikke uendelige og det er nødvendigt at gentænke og omlægge måden, vi producerer og forbruger på. Udviklingen af mere miljøvenlige produkter og nøgleteknologier, der baserer sig på fornybare ressourcer, er allerede i gang i Danmark, men danske biosolutionsvirksomheder mangler bedre adgang til test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter (TDU) i større skala, og må på nuværende tidspunkt tage til udlandet for at teste og udvikle deres løsninger med den konsekvens, at Danmark går glip af arbejdspladser og vækst. Dette er en barriere for at komme i mål med den grønne omstilling, men også en barriere for at realisere det vækstpotentiale, der ligger og venter på at blive forløst blandt danske biosolutionsvirksomheder. 

På baggrund af ovenstående indkalder Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til ansøgninger inden for ”Etablering af test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter til mikroalger til protein og lipider samt fermentering af mikrobielle fødevarer”. 

Etablering af test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter til mikroalger til protein og lipider samt fermentering af mikrobielle fødevarer

Indsatsen skal gennem investeringer i test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter (TDU-faciliteter) inden for biosolutions styrke SMV’ers og iværksætteres mulighed for at teste og udvikle deres produkter fremstillet ved hjælp af biosolutionsteknologierne “mikroalger til protein og lipider” samt “fermentering af mikrobielle fødevarer”, herunder præcisionsfermentering.

Der kan søges om støtte til følgende aktiviteter i projektet:

  • Etablering og opførsel eller udvidelse af TDU-faciliteter til mikroalger til protein og lipider
  • Etablering og opførsel eller udvidelse af TDU-faciliteter til fermentering af mikrobielle fødevarer, herunder præcisionsfermentering 

Målgruppe:

Potentielle ansøgere kan være små, mellemstore og store virksomheder, videninstitutioner, GTS-institutter, fonde eller andre aktører, som ønsker at etablere TDU-faciliteter, der kan komme en bred vifte af virksomheder til gavn ved at stille dem til rådighed for en bredere målgruppe af virksomheder, herunder særligt SMV’er, der er klar til at opskalere deres produkter. Investeringens slutbrugere vil dermed navnlig være SMV’er og iværksættere inden for biosolutions, der ved at få adgang til TDU-faciliteter kan teste, udvikle, opskalere og kommercialisere deres løsninger.

Samlet udbyder Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse op til 100 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler med denne annoncering.  

Det ansøgte støttebeløb skal minimum udgøre 25 mio. kr. Der kan maksimalt søges 100 mio. kr. i tilskud, mens der ikke er nogen begrænsning for ansøgningens samlede udgifter.  

Det ansøgte støttebeløb kan maksimalt udgøre op til 50 pct. af ansøgningens samlede budget, men kan også være lavere. Den endelige støtteprocent vil afhænge af projektets statsstøttehjemmel. Du kan læse mere om statsstøtte i annonceringsmaterialet.  

Projektets øvrige finansiering kan være kontante tilskud fra såvel private som offentlige givere, eller ske som projektpartnernes egenfinansiering. Der gøres opmærksom på, at projektets øvrige finansiering kun kan være fra offentlige aktører, hvis faciliteten etableres som ikke-økonomisk aktivitet, dvs. at investeringen ikke udgør statsstøtte. Hvis tilskuddet udgør statsstøtte for ansøger, skal den øvrige finansiering komme fra private aktører.  

Ansøgninger bliver vurderet ud fra følgende tre kriterier:

A. Resultater og effekter
B. Gennemførlighed
C. Forenkling og sammenhæng

Kriterierne er uddybet i annonceringsmaterialet. 

Ansøgningen skal indsendes via det elektroniske ansøgningsskema (kræver MitID Erhverv).

Ansøgningsfristen er den 30. april kl. 12.00. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer at behandle ansøgningerne på sit møde den 10. september 2026.  

Har du brug for vejledning?

Erhvervsstyrelsen vejleder om rammerne for annonceringen, regler for støtteberettigelse mv.  

For yderligere information om annonceringen kontaktes Camilla Mai Wincentz, camngu@erst.dk, tlf. nr. 3529 1707 eller Stine Vad Bovtrup, stibov@erst.dk, tlf. nr. 3529 1777.

Informationsmøde

Der afholdes et informationsmøde om annonceringens strategiske og administrative aspekter, herunder forståelse af vurderingskriterier, regelgrundlag mv., fredag den 13. marts 2026 fra kl. 12.30 til kl. 14.00. Mødet afholdes som et webinar og bliver ikke optaget.

Læs mere om webinaret og tilmeld dig her.

Hjælp til ansøgningsprocessen

Vi har samlet alle de vigtigste vejledninger og dokumenter til ansøgning af projekter uden EU-medfinansiering under fanen "Hjælp til projekter". 

Gå til vejledningsoverblikket
Billede af Camilla Wincentz

Kontakt

Camilla Mai Wincentz
Email: camngu@erst.dk
Telefon: 3529 1707

Billede af Stine

Kontakt

Stine Vad Bovtrup
Email: stibov@erst.dk
Telefon: 3529 1777