Samsø - en grøn ø, en bæredygtig destination

Projektinformation

  • Startdato

    01.11.2024
  • Slutdato

    31.10.2027
  • Samlede støtteberettigede projektudgifter (kr.)

    2.846.565
  • Indstillet af

    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
  • Fond og indsatsområde

    Decentrale erhvervsfremmemidler, Turisme
  • Støttemodtagerens navn

    Samsø Kommune
  • Støttemodtagers lokalisering (DK-postnummer)

    8305

Projektresumé

Samsø Kommune/VisitSamsø vil med dette projekt bidrage til den grønne omstilling gennem reduceret miljø- og klimaaftryk, og udvikle nye bæredygtige turismeoplevelser, der kan tiltrække flere gæster uden for højsæsonen. Aktiviteter omfatter bl.a. en messe for feriehusejere med fokus på reduktion af energiforbrug, forbedret affaldssortering etc., forberedelse til certificering af turismeaktører og certificering af VisitSamsø som Green Tourism Organization. Ift. social bæredygtighed vil projektet gøre det nemmere for gæster med handicap at tilrettelægge ophold på Samsø.

Baseret på erfaringer fra andre attraktioner, overnatningssteder, spisesteder m.fl. er projektets output et koncept for bedre tilgængelighed, der er henvendt til de virksomheder på Samsø, der ønsker at tiltrække flere gæster fra målgruppen. Projektets vil også udvikle nye bæredygtige oplevelser, der bygger på øens naturlige potentiale, herunder udarbejde en plan for certificering af Samsø som Dark Sky-område samt forbedre cykeloplevelsen ved at etablere gratis lade-infrastruktur etc.

Projektet har følgende forventede resultater:

1. Virksomheder får udarbejdet en plan for egen certificeringsproces.

2. Fritidshuse bliver mere bæredygtige.

3. DarkSky ansøgningsprocessen påbegyndes.

4. Implementering af "cykelvenlige" faciliteter hos private virksomheder.

5. Omtale i opslag og artikler vedrørende forskellige cykelvenlige tiltag hos virksomhederne.

6. Flere gæster angiver bæredygtighed som vigtigt for deres ferievalg.

7. 10 pct. stigning i solgte færgebilletter til cykler.