SMV:Professionalisering

Projektinformation

  • Startdato

    28.08.2019
  • Slutdato

    31.12.2022
  • Samlede støtteberettigede projektudgifter (kr.)

    69.103.389
  • EU-støtte til projektet (kr.)

    31.098.755
  • Indstillet af

    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
  • Fond og indsatsområde

    Regionalfonden, Decentrale erhvervsfremmemidler, Flere vækstvirksomheder
  • Støttemodtagerens navn

    S/I Erhvervshus Sjælland
  • Støttemodtagers lokalisering (DK-postnummer)

    4760
  • Partnere

    Erhvervshus Midtjylland S/I
    S/I Erhvervshus Fyn
    Erhvervshus Nordjylland S/I
    Erhvervshus Hovedstaden S/I

Projektresumé

Formålet med indsatsen er at øge virksomhedernes konkurrencekraft gennem professionalisering. En professionel og vækstparat SMV har en transparent organisationsstruktur, hvor potentialer og ressourcer udnyttes på alle niveauer til at udvikle forretningen og øge virksomhedens produktivitet med henblik på skalering.

Ud af den store gruppe af etablerede ejer- og familieledede SMV’er skaber indsatsen 600 professionelle virksomheder, der er i stand til at arbejde målrettet og effektivt med forretningsudvikling og skalering.

SMV:Professionalisering er et virksomhedsrettet program af høj kvalitet, hvor videntilførslen skræddersys til den enkelte virksomheds behov.

Programmet består af 2 spor:

  • Det første spor henvender sig til ejerledere, der ønsker at professionalisere virksomheden gennem en omstrukturering af organisationen med henblik på at frigive ressourcer til fx langsigtet strategisk arbejde og forretningsudvikling eller optimering af fx interne processer og markedsføring/salg.
  • Det andet spor henvender sig til virksomheder, der står over for et ejer- eller generationsskifte og har behov for viden om, hvordan de griber processen an, så virksomheden kommer vækstparat ud på den anden side.

Kerneaktiviteten i SMV:Professionalisering er et rådgivningsforløb med en dygtig, ekstern konsulent med erfaringer, teoretisk viden og indsigt i mindre, etablerede SMV’ers behov, udfordringer og potentialer.

Det er en dokumenteret effektiv metode til at professionalisere virksomhederne og øge deres produktivitet og konkurrenceevne. Desværre er ekstern rådgivning en uoverskuelig mulighed set fra et økonomisk perspektiv i mange SMV’er. Derfor er indsatsens kerneydelse at yde medfinansiering til virksomhedernes køb af ekstern rådgivning.

Rådgivningsforløbet munder ud i en vækstplan, som kortlægger virksomhedens behov i forhold til professionalisering, vækstmuligheder og barrierer og indeholder en konkret plan for, hvordan virksomheden styrker sin konkurrencekraft gennem professionalisering.

Med henblik på at sikre størst mulig effekt, suppleres den eksterne rådgivning med, at virksomheden får individuel sparring fra en erfaren forretningsudvikler, der hjælper virksomheden med at holde fokus på forandringsprocessen i en travl hverdag. Desuden kan den eksterne rådgivning og vejledningen fra forretningsudvikleren efter behov suppleres med, at virksomheden deltager i tematiserede workshops eller netværksarrangementer.

Se evaluering af projektet (PDF)