Projektresumé
Projektet skal accelerere den grønne omstilling i Nordjylland ved at udvikle og demonstrere cirkulære vandrensningsteknologier, der kan producere ultrarent vand (UPW) fra alternative kilder som renset spildevand, terrænvand og drænvand. Gennem avancerede processer som bio-baseret forbehandling, membrandestillation og UV/ozon-baseret oxidation vil projektet udvikle pålideligt UPW til Power-to-X og industri, reducere presset på drikkevandsressourcer og minimerer miljøbelastningen. Konsortiet kombinerer kildekortlægning, teknologiudvikling i laboratorie- og pilotskala samt forretningsmodeller for udnyttelse af reststrømme og skaber dermed nye standarder for bæredygtig vandanvendelse i energisektoren.
Resultatet vil være at kunne levere levere ultrarent vand i en kvalitet, der kan anvendes direkte til elektrolyse, samtidig med at ressourceeffektiviteten øges, og miljøbelastningen reduceres.