Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Erhvervsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Erhvervsstyrelsen
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
CVR-nr.: 10150817
Telefon: +45 35 29 17 00
Mail: erst@erst.dk
Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.
Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:
- På e-mail: dpo@em.dk
- På telefon: 33 92 33 50
- Ved brev: Erhvervsministeriet, att. Databeskyttelsesrådgiveren, Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K
Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Registrering af din deltagelse i et fysisk eller virtuelt arrangement afholdt af Erhvervsstyrelsens afdeling i Silkeborg.
- At kommunikere om Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling i form af offentliggørelse af fotos på www.udviklingidanmark.dk, www.erhvervsfremmebestyrelsen.dk, www.erst.dk og på Europa-Kommissionens hjemmeside samt på Erhvervsstyrelsens og Europa-Kommissionens Facebook-profiler og LinkedIn-profiler og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses LinkedIn-profil.
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:
- Forordning om databeskyttelse 2016/679 (databeskyttelsesforordningen), art. 6, stk. 1, litra e (Behandling som er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt) samt art. 6, stk. 1, litra a (Behandling er baseret på samtykke).
- Artikel 47 og 49 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik.
Kategorier af personoplysninger
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
- Almindelige personoplysninger, herunder dit navn, stilling, arbejdssted og din email-adresse samt stemningsfotos fra arrangementet, hvor du kan være identificerbar.
Hvor dine personoplysninger stammer fra
Vi har modtaget personoplysninger fra dig. Hvis vi ikke modtager dine personoplysninger, vil du ikke kunne deltage i det fysiske eller virtuelle arrangement.
Modtagere eller kategorier af modtagere
Erhvervsstyrelsen benytter en databehandler, der efter instruks fra Erhvervsstyrelsen har adgang til dine personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at levere deres tjenester til os. Ved tilmelding til fysiske arrangementer videregiver vi ikke dine personoplysninger til andre end vores databehandler, medmindre du har givet samtykke til, at vi må dele dine oplysninger med andre, fx øvrige deltagere i arrangementet.
Ved tilmelding til virtuelle arrangementer vil dit navn og din email-adresse være synlig for de øvrige mødedeltagere.
Bemærk derudover, at fotos kan blive offentliggjort i overensstemmelse med formålet beskrevet ovenfor.
Opbevaring af dine personoplysninger
Dine personoplysninger vil blive slettes snarest muligt efter det afholdte arrangement eller efter eventuelt materiale m.v. udsendes efter det afholdte arrangement.
Hvis du har givet samtykke til yderligere behandling af dine personoplysninger, vil det fremgå af samtykket, hvor længe dine personoplysninger til den specifikke behandling vil opbevares. Fotos vil dog blive opbevaret i fem et halvt år, efter de er blevet offentliggjort, og på sociale medier vil fotos ligge tilgængelige, så længe det pågældende sociale medie tillader det.
Retten til at trække samtykke tilbage
Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor i punkt 1. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.