Træd ind i fremtiden med styrkede kompetencer

Er din virksomhed klar til fremtidens udfordringer? Mangler I kompetencer til at komme i gang med bæredygtighed, digitalisering eller effektivisering af administrative processer? Så se med her og mød virksomheder, der allerede har taget skridtet mod en stærkere fremtid. Få inspiration til, hvordan din virksomhed kan opnå samme fordele og stå bedre rustet til morgendagens krav. 

  • Opdateret 9. december 2024
Stillbilleder fra kampagnen

Få et indblik i, hvordan fire danske virksomheder har lettet administrative byrder, styrket deres digitalisering eller taget de første skridt mod bæredygtige initiativer – alt sammen med tilførte kompetencer. Opdag, hvordan din virksomhed kan få gavn af de samme muligheder.

”Vi fandt en profil inden for bæredygtighed, vi ikke havde regnet med kunne hjælpe os”

Det sker ikke så tit, at byggefirmaer ansætter en akademiker til at løse opgaver i virksomheden, men da nye krav om bæredygtighed og særligt ESG pressede sig på, fik BM Byggeindustri A/S gennem indsatsen SMV:Vækstpilot mulighed for at få tilskud til løn til at ansætte en ledig akademiker. Han er i dag fastansat.

NB. Udbyderen af servicen sætter cookies på din computer, når du afspiller eller deler videoen. Læs mere om cookies.

Læs hvordan BM Byggeindustri fik hjælp til bæredygtig udvikling

”Vi fik både en dygtig kollega og et skub mod en grønnere hverdag” 

Da Noble Drilling i Tinglev manglede ekstra hænder til skannings- og arkiveringsopgaver, var løsningen at ansætte Dina Solak i fleksjob. Gennem det EU-støttede projekt ”Social inklusion i sønderjyske virksomheders grønne omstilling” fik Dina tilført grønne kompetencer, så hun udover sine oprindelige arkiveringsopgaver nu også kunne bidrage til opgaver omkring ESG-rapportering.

NB. Udbyderen af servicen sætter cookies på din computer, når du afspiller eller deler videoen. Læs mere om cookies.

Læs hvordan Noble Drilling fik taget hul på arbejdet med den grønne omstilling

”Vi var med til at forme vores egen uundværlige bæredygtighedsmedarbejder”

Elektrogården kunne godt se, at bæredygtighed og ESG-krav begyndte at fylde mere, når kunderne henvendte sig til dem for at få løst opgaver. De fik derfor tilskud til at ansætte Camilla Stuntz i seks måneder, der under forløbet fik udviklet kompetencer inden for grøn omstilling, som Elektrogården stod og manglede.

NB. Udbyderen af servicen sætter cookies på din computer, når du afspiller eller deler videoen. Læs mere om cookies.

Læs hvordan Elektrogården har knækket koden til at opfylde ESG-kravene

”Vi har brug for at kunne tiltrække arbejdskraft fra hele verden”

Hos DEIF i Skive producerer de højteknologiske styringsløsninger til energiproducerende anlæg på det globale energi- og marinemarked. Med 550 medarbejdere fordelt i 13 lande og mange medarbejdere med andet modersmål end dansk, så er der et stort behov for at tiltrække nye, højtuddannede internationale kolleger.

NB. Udbyderen af servicen sætter cookies på din computer, når du afspiller eller deler videoen. Læs mere om cookies.

Læs hvad DEIF gør for at tiltrække international arbejdskraft

Styrkede kompetencer med EU-midler

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er ansvarlig for at investere den danske andel af midlerne i EU's Socialfond Plus. Hvert år hjælper de midler danske virksomheder med at få de rette kompetencer gennem uddannelse, social inklusion og tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft.

Gennem målrettede kompetenceløft og uddannelse bidrager EU-projekterne til at sikre den nødvendige arbejdskraft for fremtidens arbejdsmarked og virksomheder i hele landet.

Har din virksomhed brug for at styrke jeres kompetencer? Så læs mere på Virksomhedsguiden eller tag fat i dit erhvervshus for mere information.