Nyhed

Trine og Mortens gode idé bliver revet væk: Stilladsplast som affaldsposer er en god forretning

Et søskendepar fik for to år siden en god idé til et cirkulært produkt. EU-projektet Bæredygtig Bundlinje 2.0 var fødselshjælper, og nu optræder store virksomheder på kundelisten.

  • 28. april 2022
  • Grøn og cirkulær omstilling
  • Uddannelse, livslang læring og social inklusion
Kobensac_Trine Bishop og Morten Birkehøj

Søskendeparret Trine Bishop og Morten Birkehøj fra den socialøkonomiske virksomhed oplever stor efterspørgsel på deres affaldsposer, produceret af afdækningsplast fra Københavns stilladser. Foto: Kobensac

”Vi så plasten ligge rundt om i byen, og vi fik lov til at tage den med hjem. Inden vi vidste af det, havde vi brugbart produkt, som lynhurtigt blev kendt via de sociale medier. Og i dag har vi også fået hul på de store kunder.”

Sådan siger Trine Bishop, der sammen med sin bror, Morten Birkehøj, under brandet Kobensac har skabt en socialøkonomisk virksomhed, der producerer et efterspurgt cirkulært produkt af afdækningsplast fra byggestilladser: Affaldsposer, der holder i årevis og nu begynder at udkonkurrere engangsposer af plast i store virksomheder og det offentlige.

”Vi var lamslåede over, at plasten blev kørt til forbrænding. Men den kan desværre ikke indgå i genbrugsplast, fordi det er blød plast. Derfor fik vi idéen til at vaske plasten, skære det op og sy genanvendelige affaldsposer af det,” fortæller Trine Bishop.

I begyndelsen gik det trægt med produktion og salg, og der var sorte udsigter for søskendeparrets ambition om en større produktion. Derfor kneb Bishop og Birkehøj sig i armen, da EU-projektet Bæredygtig Bundlinje 2.0 tilbød sig. 

I Bæredygtig Bundlinje 2.0, der er støttet af med 13,9 mio. kr. fra EU’s Regionalfond, får virksomheder i en række storkøbenhavnske kommuner vurderet deres potentiale for cirkulær økonomi. Desuden bliver der lagt en konkret plan for, hvordan virksomheden med en grøn forretningsmodel kan bidrage til at gøre Danmark mere energi- og ressourceeffektivt.

Kobensac fik både en analyse og en grøn forretningsplan, og i EU-projektet blev virksomheden også koblet sammen med Dansk Stillads Service (DSS) i et symbiose-samarbejde: Den socialøkonomiske virksomhed Kobensac henter nu kasseret afdækningsplast (presenninger) hos DSS, hvorefter den syr presenningerne om til affaldsposer. 

Symbiosen gavner alle, siger Trine Bishop:

”Vi henter affald, som ellers ville ende i forbrændingsanlæg. Vi fortrænger engangsprodukter, som er mere CO2-belastende. Vi er med andre ord grønne, og vi kan gøre vores kunder grønnere.” 

DSS har afdelinger over hele landet, og årligt kasseres ca. 10 tons presenninger. Med symbiose-samarbejdet er der brug for et mindre lager, og samtidig sparer virksomheden mange penge på at slippe for kørsel til forbrændingsanlægget.

DSS’ arbejdsmiljø- og kvalitetschef Sara Lorentzen siger:

”Det er en smuk symbiose. Vi bruger som regel kun plasten én gang. Det fejler intet og har blot siddet på en bygning. Vi bruger en masse penge på at køre det forbrændingen, hvor det i øvrigt har ringe brændværdi.”  

Hun tilføjer:

”Afhentningen er den optimale løsning for os: Vi mindsker vores affaldsmængde og har færre omkostninger. Og vi kommer tættere på vores erklærede mål om at være mere cirkulære.”

Kobensac_DSS plast på stillads

Plastpresenninger på stilladser er et krav fra Arbejdstilsynet for at beskytte medarbejderne mod vind og vejr. Plasten kan ikke genbruges og ender som regel i forbrændingsanlægget. Den socialøkonomiske virksomhed Kobensac afhenter nu plasten hos Dansk Stillads Service (DSS) og genbruger det til affaldsposer. DSS er desuden ved at udskifte finerpladerne i stilladset – de blå plader – med et bæredygtigt kompositmateriale. Alene til dette stillads blev der brugt 850 plader. Foto: DSS

Kobensac har allerede fået stor opmærksomhed i offentligheden og flere store virksomheder som kunder. Produkterne bliver solgt og vist på Louisiana Museum, Arken, Moesgård Museum og ARoS, og Frederiksberg Kommune har bestilt 500 poser, som skal testes af borgere. 

FN Byen er blandt storkunderne, der har meldt sig. I det store hovedsæde på Marmormolen i København, hvor 11 FN-organisationer med ca. 1.500 ansatte holder til, har 300 Kobensac-poser afløst bio-engangsposer af plast på toiletterne. 

Kobensacs affaldsposer

Kobensacs affaldsposer af genbrugsplast bliver nu brugt i 300 affaldsbeholdere på toiletterne i FN Byens hovedsæde i København. Foto: UNDP

Kobensac arbejder lige nu på at få lavet et værktøj, der for kunderne kan beregne, hvor meget CO2 der kan spares med Kobensacs produkter. Men selv om CO2-aflastningen endnu ikke er blevet beregnet, er skiftet allerede nu en god forretning for FN Byen, siger cleaning manager Henriette Krogh Hansen:  
”Kobensacs poser kan genbruges år efter år, og vi regner med, at vi kan spare så meget på poser, at vi har tjent hele investeringen hjem på et år.”

Bæredygtig Bundlinje 2.0 gør en grøn forskel

Bæredygtig Bundlinje 2.0 arbejder med 100 virksomheder, der er på forskellige stadier i projektet. Fælles for alle virksomheder er, at de i projektet får udarbejdet en grøn forretningsmodel. 

Den potentielle miljøgevinst i projektet er høj: Hvis alle deltagende virksomheder implementerer indsatserne fra deres nye, grønne forretningsmodeller, vil det samlet set, med udgangspunkt i projektets nuværende resultater, give en årlig besparelse på over 5.916 tons CO2. På samme måde kan virksomhederne potentielt spare 50.500 gigajoule på energiregnskabet og 889 tons materialer – hvert eneste år.

Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe, seniorprojektleder i Gate 21:

”Og så er der alt det, der ikke kan måles: Kompetenceløftet, begejstringen og den grønne modningsrejse i virksomhederne. Vi plejer at sige, at vi har skabt succes, når vi efterlader en virksomhed, der er blevet tændt af den grønne ild, for det har stor betydning for os, når virksomhederne efter vores projekt gerne skal videre i deres grønne omstilling.”

Symbiosesamarbejdet og de mange storkunder har for alvor skabt tro på fremtiden hos Kobensac. Trine Bishop og Morten Birkehøj er ved at se sig om efter større lokaler og håber i nærmeste fremtid at have 10 mand ansat til at afhente, rengøre, opskære og sy affaldsplast. 

Trine Bishop siger:

”Vi producerer lige nu omkring 300 poser om ugen, og vi skal op på ca. 1.500 om ugen for at have en forretning, der kan give Morten og jeg vores løn. Heldigvis får vi lige nu hjælp fra Bæredygtig Bundlinje 2.0 til at lave en business case, der sikrer, at vi kan udvide, uden at vi skalerer os i stykker.”

Også Dansk Stillads Service er i gang med næste skridt i den cirkulære økonomi: 

”Vi skal have set på vores forbrug af træ og finér. Vi bruger henved 5.500 plader af finér om året, og sidste år bortskaffede vi 100 tons træaffald. Vi vil have undersøgt, hvordan vi kan erstatte det med plast, som genbruges. Vi kan gøre det bedre,” siger arbejdsmiljø- og kvalitetschef Sara Lorentzen.

FAKTA Om Bæredygtig Bundlinje 2.0

Bag projektet står et stort partnerskab med 21 partnere: Udover Gate 21, som er operatør, tæller partnerskabet ni kommuner, fem videninstitutioner (bl.a. DTU og Aalborg Universitet), fire brancheorganisationer og to energirådgivere. 

Målet er at hjælpe 100 små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden med at udvikle grønne og cirkulære forretningsmodeller. Alle virksomheder bliver tilbudt en energiscreening, der afdækker muligheden for energibesparelser. Derefter kan virksomhederne vælge mellem flere rådgivningsforløb inden for mere cirkulærøkonomiske initiativer. 

Bæredygtig Bundlinje 2.0 begyndte i april 2019 og løber til udgangen af oktober 2022.
EU’s Regionalfond har støttet med 13,9 mio. kr. 

Læs mere om Bæredygtig Bundlinje 2.0 i vores projektdatabase

FAKTA Om EU’s Regionalfond

I perioden 2014-2020 investerer EU's Regionalfond, Socialfond og danske partnere hvert år 1 mia. kr. i aktiviteter, der skaber vækst og beskæftigelse i hele landet.
Regionalfondsprogrammet for 2014-2020 er målrettet bedre vækstvilkår for små og mellemstore virksomheder, der spiller en vigtig rolle i at skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark. 

Derfor medfinansierer EU's Regionalfond projekter, der skal:

  • Styrke virksomhedernes innovationsevne
  • Udarbejde vækstplaner for virksomhederne
  • Hjælpe virksomhederne med at blive mere ressourceeffektive.
  • Understøtte bæredygtig, grøn byudvikling i kommuner med byer over 30.000 indbyggere