Nyhed

”Vi har fået hjælp til at styrke samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og borgerne”

Virksomheden Emento fik hjælp til at arbejde med fyrtårnsprojektet Sund Graviditet, hvor den har indsamlet viden om gravides motivation for at få informationer om deres graviditetsforløb. Det skal være med til at løfte kvaliteten på området.

  • 10. november 2023
  • Erhvervsfyrtårne
  • Arrangementer, webinarer, konferencer og kampagner
Sofie er projektudvikler hos Emento

Sofie er projektudvikler hos Emento

Hvem er mere vigtig at spørge, end dem, det hele handler om – nemlig de gravide selv.
Det gjorde Sofie, der er projektudvikler hos Emento, gennem projektet med erhvervsfyrtårnet.

”Nu har vi oparbejdet en viden og en læring, der er vigtig, når vi skal kommunikere til gravide borgere. Det skal på sigt være med til at sikre bedre behandling af gravide borgere fremadrettet,” forklarer hun.

NB. Udbyderen af servicen sætter cookies på din computer, når du afspiller eller deler videoen. Læs mere om cookies.

Erhvervsfyrtårnet viste vejen

Erhvervsfyrtårnet for Life Science og offentlig-private samarbejder, der er ét ud af otte på landsplan, har base i hovedstaden, men virksomheder fra hele landet kan deltage og samarbejde om at udvikle løsninger inden for life science og velfærdsteknologi.

For Sofie og Emento var erhvervsfyrtårnet med til at vise vejen til de forskellige samarbejder i projektet.

”Her har vi haft mulighed for at arbejde med forskellige virksomheder og forskellige platforme – blandt andet har vi samarbejdet med nogle antropologer, som har gjort det muligt at indsamle viden om de gravides motivation for at få informationer. Det er vigtig læring til at kommunikere til de gravide fremadrettet.”

Og målet er klart.

”Målet er at sikre bedre behandling, mere lighed i sundhed og skabe nye velfærdsteknologiske løsninger. Det kan vi, fordi vi har fået hjælp til at styrke samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og borgerne.”

En sømløs sektorovergang

Det skal blive mere enkelt at få informationer som gravid borger.

”Ambitionerne for næste fase af fyrtårnsprojektet er høje. Vi vil så gerne gøre det muligt for gravide kun at have ét forløb. For dem skal der ikke være en forskel på, om de er på hospitalet, eller de er i kommunen,” fortæller hun og understreger:

”Der skal være en sømløs sektorovergang.”

Måske kan du også få sat spot på din idé, prototype eller løsning? Bag erhvervsfyrtårnet står offentlige aktører og private virksomheder klar til at invitere dig ind i det faglige partnerskab.

Kampagne: Danmarks otte erhvervsfyrtårne sætter spot på innovative løsninger

De otte erhvervsfyrtårne er udpeget som strategisk vigtige indsatser i 2021-2027-programmerne. Erhvervsfyrtårnene fordeler sig over hele landet og arbejder med styrkepositioner inden for bl.a. grøn energi, life science, biosolutions, bæredygtigt byggeri, robotteknologi og vandteknologi. 

I vores kampagne kan du bl.a. møde Claus fra Task Engineering Danmark, Sofie fra Emento og Allan fra Grøngas – alle sammen virksomheder, der har fået hjælp til at styrke deres kompetencer, løsninger eller ideer hos et af landets erhvervsfyrtårne.

Læs alle historier fra kampagnen

FAKTA Emento A/S

Emento er en life Science virksomhed, som løfter kvaliteten for patienterne og arbejdsglæden for de ansatte, gennem et digitalt redskab. Med Ementos digitale forløbsguide, forbedres kommunikationen mellem patient og behandlere. Det betyder, at patient-tilfredsheden stiger, og at behandleren får mere tid med patienten, faktorer der tilsammen skaber større glæde og mere tid hos både patient og behandlere i det fælles forløb.

Læs mere om Emento

FAKTA Om Erhvervsfyrtårnene

I 2021 indgik Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og erhvervsministeren en rammeaftale om opstart af erhvervsfyrtårne på baggrund af anbefalinger fra de regionale vækstteams.

Erhvervsfyrtårne skal løfte erhvervsudvikling og beskæftigelse i den enkelte landsdel inden for udvalgte styrkepositioner, men virksomheder fra hele landet kan deltage.

De otte erhvervsfyrtårne dækker over:

  • Erhvervsfyrtårnet for Life Science og offentlig-private samarbejder
  • Erhvervsfyrtårnet for udvikling af fremtidens industri og næste generation robotter
  • Erhvervsfyrtårnet for Biosolutions
  • Erhvervsfyrtårnet for fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2
  • Erhvervsfyrtårnet for vandteknologi
  • Erhvervsfyrtårnet for udvikling, test og demonstration af grøn energi
  • Erhvervsfyrtårnet for bæredygtigt byggeri og erhvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen
  • Erhvervsfyrtårnet for grøn energi og sektorkobling

Erhvervsfyrtårnene er igangsat med 595 mio. kr. fra REACT-EU i 2021. I 2023 indstillede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse yderligere 162 mio. kr. fra EU’s Regionalfond, 32 mio. kr. fra Socialfonden Plus og 118 mio. kr. i decentrale erhvervsfremmemidler.

Læs mere om erhvervsfyrtårnene

FAKTA Om Erhvervsfyrtårnet for Life Science og Offentlig-Private samarbejder

Hovedstadsområdet skal være verdens førende sundhedsmetropol. Det skal ske gennem et samarbejde mellem private virksomheder og offentlige aktører, der skal skabe innovative løsninger inden for life science og velfærdsteknologi. Fokus er først og fremmest på at skabe lighed i sundhed med en særlig indsats mod overvægt, hvor målet er at levere løsninger mod verdens fedmeepidemi.  På længere sigt skal der udvikles innovative løsninger på andre områder, der, eksempelvis, kan gavne mennesker med andre kroniske sygdomme, psykiatriske patienter og ældre. Erhvervsfyrtårnet tager afsæt i Hovedstadsområdet, men er tilgængelig for virksomheder i hele Danmark, hvorfra projekterne skal bredes ud til hele verden. Partnerskabet bag fyrtårnet består af repræsentanter fra blandt andet etablerede virksomheder, start-ups, fonde, pensionsselskaber, regioner og kommuner. Erhvervsfyrtårnet er et initiativ fra Erhvervsministeriet, der har til formål at sikre vækst og velfærd i kølvandet på COVID-19.

Besøg hjemmesiden for erhvervsfyrtårnet for Life Science og Offentlig-Private samarbejde