Virksomhedsøvebaner - på vej i fleksjob

Projektinformation

  • Startdato

    19.10.2020
  • Slutdato

    31.12.2022
  • Samlede støtteberettigede projektudgifter (kr.)

    7.604.999
  • EU-støtte til projektet (kr.)

    2.707.524
  • Indstillet af

    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
  • Fond og indsatsområde

    Socialfonden, Decentrale erhvervsfremmemidler, Inklusion via. udd. og beskæftigelse
  • Støttemodtagerens navn

    Aarhus Kommune
  • Støttemodtagers lokalisering (DK-postnummer)

    8220

Projektresumé

Projektet har til formål at understøtte social inklusion af udsatte fleksjobvisiterede borgere på arbejdsmarkedet. Hensigten med indsatsen er, at deltagerne får mulighed for at udvikle deres arbejdsevne gennem et indslusningsforløb og derigennem bliver klar til et fleksjob.

Projektets deltagere er ledige fleksjobvisiterede borgere, der har udfordringer i forhold til at indgå på en arbejdsplads. De har dermed behov for at træne deres faglige og sociale kompetencer og i det hele taget blive klædt på til arbejdsmarkedet. Dette får de mulighed for på en øvebane på en ordinær arbejdsplads.

Virksomhedsøvebane og jobpædagog

Som indslusningsforløb etableres øvebaner på forskellige private virksomheder i Aarhus Kommune, hvor 6 deltagere kan deltage i et forløb på ca. 13 uger afhængigt af den enkeltes behov. Metoden for indslusningsindsatsen tager afsæt i IPS-modellen, der har fokus på borgernes vej til fleksjob.

Metoden tager udgangspunkt i en place-then-train logik, hvor der tidligt i forløbet etableres et øvebaneforløb til borgerne på en virksomhed, hvor al træning og udvikling skal finde sted. På denne måde bliver indsatsen mest mulig virksomhedsnær og realistisk for borgerne at afprøve arbejdsmarkedsevner inden for.

På virksomhedsøvebanen vil der være tilknyttet en jobpædagog fra jobcentret. Jobpædagogen vil understøtte deltagernes proces i at komme tættere på arbejdsmarkedet ved at instruere og guide borgerne i den konkrete opgaveløsning. Under øvebaneforløbet vil der være tæt dialog og samarbejde med arbejdsgiver om det enkelte forløb. På denne måde afklares kompetencer og jobmål for deltagerne.

Fleksjob og fastholdelsesindsats

Målet med øvebaneforløbet er, at deltagerne kommer i fleksjob. Det sker gennem en virksomhedsrettet indsats af projektets virksomhedskonsulent, der står for at hjælpe deltagerne med at søge fleksjob i øvebanevirksomheden eller laver en opsøgende indsats for at finde en fleksjobåbning i en anden virksomhed.

Efter ansættelse i fleksjob vil der være mulighed for efter behov at få jobpædagogisk efterværn, hvor borgeren støttes i fastholdelse af jobbet. Jobpædagogen vil hjælpe med at løse eventuelle udfordringer i ansættelsen ved at være en sparringspartner både for den ansatte og arbejdsgiveren.