Nordjylland og Sydjylland er udpeget som støtteberettigede landsdele for Fonden for Retfærdig Omstilling. Aktiviteter under fonden skal gennemføres i Nord- og/eller Sydjylland. I tilfælde af, at aktiviteter og/eller operatører er i andre landsdele, vil det afgørende være, at effektskabelsen sker i Nord- og/eller Sydjylland.
Nordjylland skal være en international foregangsregion for fremtidens grønne erhverv og vise verden de store klimagevinster såvel som de store vækst- og beskæftigelsesmuligheder. Ambitionen er at fange, genbruge eller lagre CO2 fremfor at udlede den og at producere fremtidens grønne brændstoffer og andre produkter med indfanget CO2 og brint.
Sydjylland skal være en international, grøn energimetropol. Det skal ske ved at etablere et erhvervsfyrtårn, der bl.a. fastholder og udbygger landsdelens eksisterende styrkepositioner inden for grøn energi med det formål at udvikle, teste og demonstrere fremtidens grønne teknologier og sektorkoblingsløsninger, herunder ift. PtX og integrerede energisystemer. Midler fra fonden ønskes anvendt til at støtte indsatserne for fangst m.v. af CO2 samt til forskning, udvikling og viden inden for sektorkobling af grønne løsninger.
Støtte kan også gives til nødvendige omskolings- opkvalificeringsforløb samt efteruddannelse for personer, der allerede er på arbejdsmarkedet, men som har behov for nye kompetencer for at kunne udvikle, installere, etablere, drive og servicere de nye grønne løsninger.
Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig omstilling indstillede i november 2023 følgende projekter til tilsagn:
- Beyond Fossil: Fyrtårn for Grøn Energi og Sektorkobling – 52,7 mio. kr.
- Co2 Vision Next – 47,3 mio. kr.
Abonnér på nye ansøgningsrunder
Du kan abonnere på "nye ansøgningsrunder". På den måde får du automatisk besked i din indbakke, når der åbner nye ansøgningsrunder.
Hjælp til ansøgning og projektadministration
Få hjælp til ansøgning, opstart og afslutning af et projekt.