Projektresumé
Grøn omstilling- en nøglebrik til social bæredygtighed; klæder virksomheder på til at rekruttere ledige på kanten til grønne jobfunktioner. Projektet udvikler et mapping-værktøj til at identificere grønne opgaver i de deltagende virksomheder, som kan løses af ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
Med dette afsæt matches ledige med virksomhederne, og der designes et individuelt grønt inklusionsforløb. Eksisterende værktøjer og tilbud til virksomheder og ledige suppleres og videreudvikles med fokus på at kunne bidrage til grøn omstilling. For at sikre høj kvalitet, koordinering og nytænkning samles alle gode kræfter ved, at projektet foregår i et tæt samarbejde mellem virksomheder, erhvervsorganisationer, erhvervsskoler, kommuner og Cabi.