Grønne Karriereveje - Sjælland

Projektinformation

  • Startdato

    24.06.2019
  • Slutdato

    31.12.2022
  • Samlede støtteberettigede projektudgifter (kr.)

    479.313
  • EU-støtte til projektet (kr.)

    282.205
  • Indstillet af

    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
  • Fond og indsatsområde

    Socialfonden, Decentrale erhvervsfremmemidler, Erhvervsuddannelser
  • Støttemodtagerens navn

    Roskilde Tekniske Skole
  • Støttemodtagers lokalisering (DK-postnummer)

    4000
  • Partnere

    Københavns Universitet
    ZBC - Zealand Business College

Projektresumé

Det primære formål med projektet ”Grønne Karriereveje” er at sikre virksomheder adgang til kvalificeret arbejdskraft gennem øget rekruttering til erhvervsuddannelserne.

Projektet søger at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft inden for det grønne område ved, gennem målrettede brobygningsforløb mellem skoler og virksomheder, at få flere unge til at begynde på en erhvervsuddannelse.

Det er projektets forventede effekt, at:

  • 25% af deltagerne påbegynder en EUD uddannelse
  • 90 % af deltagerne indikerer at forløbene har været en udbytterig oplevelse
  • 50 % af deltagerne er, efter gennemførsel af brobygningsforløbene, bedre afklarede i forhold til uddannelses- og jobmuligheder inden for den grønne branche
  • 90 % af deltagerne oplever, efter gennemførsel af brobygningsforløbene, at have en tilstrækkelig uddannelsesfaglig viden om grønne uddannelser og den grønne branche
  • 90 % af deltagerne har, efter gennemførsel af brobygningsforløbene, bedre indsigt i karrieveje og uddannelsesmuligheder inden for erhvervsuddannelser generelt.

Disse resultater forventes opnået gennem tilrettelæggelsen af længerevarende brobygningsforløb, der rummer praktiske aktiviteter på såvel EUD institutioner som grønne virksomheder.

Det organiserende princip for projektets brobygningsaktiviteter handler om at give eleverne et friere valg ved at give dem mulighed for at opleve sig selv i forskellige situationer i de grønne uddannelser og i den grønne branche. I vejledningstermer kalder man ofte dette princip for karrierelæring – og det er en ændring i den måde man traditionelt arbejder med introduktionsforløb og brobygning. Fokus flyttes væk fra selve uddannelsesvalget og over på elevens oplevede erfaringer med at lære noget på forløbet.

I ”Grønne Karriereveje” skal brobygningen ikke alene fokusere snævert på selve ”valget” af en uddannelse, men tillige på elevens overblik, muligheder, interesser og på sammenhængene mellem uddannelserne og et efterfølgende job/karriere og arbejdsliv.

Se evaluering af projektet (PDF)