Iværksætteri & jobskabelse

Projektinformation

  • Startdato

    31.08.2017
  • Slutdato

    31.08.2021
  • Samlede støtteberettigede projektudgifter (kr.)

    17.162.083
  • EU-støtte til projektet (kr.)

    8.581.042
  • Indstillet af

    Vækstforum Nordjylland
  • Fond og indsatsområde

    Socialfonden, Iværksætteri
  • Støttemodtagerens navn

    EUC Nordvest
  • Støttemodtagers lokalisering (DK-postnummer)

    7700

Projektresumé

Projektkonceptet er bygget op omkring nedenstående 3 indsatsområder og 2 hovedaktiviteter.
De 3 indsatsområder: 1. Udvikling og implementering af tiltag, der fremskynder iværksætteri og entreprenørskab i uddannelsessystemet og klæder undervisere og vejledere bedre på for at sikre, at elevernes viden er brugbar til etablering af egen virksomhed, og opbygning af iværksætterkompetencer. 2. Opkvalificering af lærere og opfølgning i form af gennemførte forløb, hvor de opkvalificerede lærere underviser. 3. Udvikling og facilitering af uddannelses- og undervisningsforløb i samarbejde med virksomheder.
De 2 hovedaktiviteter: 1. Skabelsen af den entreprenørielle skole. 2. Undervisning i entreprenørskab.
Partnerskabet har udviklet projektkonceptet ud fra en erkendelse af, at skolerne ikke har den nødvendige viden til selv at skabe og udvikle iværksætteri og entreprenørskab i uddannelsessystemet. Dertil er der en erkendelse af, at skolerne ikke har de ressourcer, der nødvendigvis kan frigøres til deltagelse i kurser i iværksætteri. Endvidere står undervisere efterfølgende ofte alene med at få implementeret det tillærte i egen undervisning. Skolerne ser det derfor nødvendigt at få hjælp ude på skolerne, hvor hverdagen foregår med eleverne, med at få udviklet undervisningen, så den passer til den enkelte skole og uddannelsesretning. Dette vil ske med hjælp fra projektansatte såkaldte iværksætterkoordinatorer, som vil have kontortid på skolerne.Skolerne vil være primus motor på projektet. Iværksætterkoordinatorernes funktion vil være at understøtte skolerne/underviserne i at udvikle, facilitere og implementere tiltag, der kan fremskynde iværksætteri og entreprenørskab i alle fag og dermed i hele uddannelsessystemet. Koordinatorerne vil få til opgave at assistere skolerne med en række aktiviteter opdelt på projektets 2 hovedaktiviteter: Hver iværksætterkoordinator vil få tildelt enten et geografisk eller uddannelsesmæssigt ansvarsområde. Dette vil medvirke til, at koordinatorerne får gode relationer til både elever, undervisere og ledere på hver skole. Endvidere vil det give en bedre forståelse af de forskellige behov skolerne har og de aktiviteter der, som følge heraf, skal igangsættes for at skabe det ønskede output og opnå den overordnede forventede effekt.
Se evaluering af projektet (PDF)