
For at bidrage til en forenklet og sammenhængende oplevelse af erhvervsfremmeindsatsen hos virksomhederne skal tilsagnsmodtager og økonomiske partnere på et virksomhedsrettet projekt kommunikere under det samlende brand Virksomhedsudvikling Danmark. Virksomhedsrettede indsatser skal desuden beskrives og annonceres på den fællesoffentlige platform Virksomhedsguiden.
Virksomhedsrettede indsatser forstås som projekter, aktiviteter og tilbud, der har et væsentligt formål om virksomhedsudvikling, og hvor virksomhederne er den primære målgruppe for indsatsen og dermed for kommunikationen i relation til fx markedsføring af tilbud og rekruttering af deltagere.
Vi anbefaler, at I sætter jer godt ind i kravene. Manglende overholdelse kan medføre, at op til tre pct. af jeres EU-støtte, DEM-støtte og evt. VIM-støtte bliver reduceret.
Obs. Forpligtelsen træder i kraft på projekter, der er omfattet i tilsagnsvilkår, fra 1. november 2025.