Vejledning om Kommunikationsforpligtelse og brug af Virksomhedsudvikling Danmark for projekter uden EU-midler

Seneste opdatering 21. august 2025

Hvis jeres projekt er omfattet af kommunikationskravet for virksomhedsrettet kommunikation, skal tilsagnsmodtager og økonomiske partnere kommunikere under det samlende brand Virksomhedsudvikling Danmark og annoncere tilbuddene på Virksomhedsguiden. Her på siden kan I læse om kravene til projekter, der er omfattet af forpligtelsen. Forpligtelsen træder i kraft på omfattede projekter fra 1. november 2025.

  • Version 1 
  • Ansvarlig de@erst.dk

I nedenstående kan I blive klogere på kommunikationsforpligtelsen og brugen af brandet Virksomhedsudvikling Danmark.

Obs. Forpligtelsen træder i kraft på projekter, der er omfattet i tilsagnsvilkår, fra 1. november 2025.

Når kommunikationsforpligtelsen har været i funktion i en periode evalueres, genbesøges og evt. tilpasses kommunikationsforpligtelsens indhold og sagsbehandlervejledning. 

Kapitel
1
Kommunikationsforpligtelsen for Virksomhedsudvikling Danmark

For at bidrage til en forenklet og sammenhængende oplevelse af erhvervsfremmeindsatsen hos virksomhederne skal tilsagnsmodtager og økonomiske partnere på et virksomhedsrettet projekt kommunikere under det samlende brand Virksomhedsudvikling Danmark. Virksomhedsrettede indsatser skal desuden beskrives og annonceres på den fællesoffentlige platform Virksomhedsguiden.

Virksomhedsrettede indsatser forstås som projekter, aktiviteter og tilbud, der har et væsentligt formål om virksomhedsudvikling, og hvor virksomhederne er den primære målgruppe for indsatsen og dermed for kommunikationen i relation til fx markedsføring af tilbud og rekruttering af deltagere.

Vi anbefaler, at I sætter jer godt ind i kravene. Manglende overholdelse kan medføre, at op til tre pct. af jeres EU-støtte, DEM-støtte og evt. VIM-støtte bliver reduceret.

1.1. Designkrav

Her kan du downloade et faktaark om designkrav og blive klogere på, hvad de indebærer.

Kapitel
2
Vejledning til sagsbehandling vedr. virksomhedsrettet kommunikation

For at bidrage til en forenklet og sammenhængende oplevelse af erhvervsfremmeindsatsen hos virksomhederne, skal projekter, der får tilsagn om støtte, kommunikere virksomhedsrettede indsatser under et samlende brand. Herunder skal virksomhedsrettede indsatser beskrives og annonceres på den fællesoffentlige platform Virksomhedsguiden. Støttemodtager og økonomiske partnere i indsatser finansieret via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er som udgangspunkt omfattet af en kommunikationsforpligtelse ved tilbud rettet mod virksomheder.1

Ved manglende overholdelse af kravene i forpligtelsen for virksomhedsrettet kommunikation kan både EU-støtten, en eventuel DEM-støtte og VIM-støtte hver reduceres med op til tre pct. af tilsagnsbeløbet2 efter proportionalitetsprincippet, hvis der af tilsagnsmodtager ikke er truffet afhjælpende foranstaltninger.

Støttemodtagere har ansvaret for, at alle virksomhedsrettede indsatser i projektet kommunikeres under det samlende brand, når kommunikationen er målrettet virksomheder. 

Vejledningen beskriver, hvornår kommunikationsforpligtelsen gælder, hvordan kontrollen med reglerne skal tilrettelægges af Erhvervsstyrelsens sagsbehandler, samt hvordan og hvornår spørgsmålet om en eventuel korrektion bliver relevant.

2.1. Kommunikationsforpligtelsens afgrænsning

Kommunikationsforpligtelsen gælder på virksomhedsrettede indsatser, når der kommunikeres til virksomheder fra tilsagnsmodtager eller økonomiske partnere. Dvs. ikke i kommunikationen mellem projektpartnere eller til andre aktører som fx kommuner, vidensinstitutioner eller erhvervsfremmeaktører. 

Virksomhedsrettede indsatser forstås som projekter, aktiviteter og tilbud, der har et væsentligt formål om virksomhedsudvikling, og hvor virksomhederne er den primære målgruppe for indsatsen og dermed for kommunikationen heraf i relation til fx markedsføring af tilbud til virksomheder og rekruttering af deltagere.

Konkret er kommunikationen omfattet, hvis den er udformet med henblik på at skabe rekruttering til tilbud finansieret via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. I praksis betyder det ofte kommunikation, hvor der er en direkte opfordring til at tilmelde sig eller deltage i fx et netværk, et innovationssamarbejde, et programforløb, et event, et tilskud eller lign. aktiviteter. Opfordringen kan være i form et klikbart link eller en knap eller som tekst alene.

Kommunikation, der omtaler flere typer eller grupper af omfattede tilbud med henblik på at skabe interesse for tilbuddene – og dermed grundlag for rekruttering til tilbuddene – vil også være omfattet, uanset om der er en direkte opfordring til tilmelding eller ej i kommunikationen. Det kunne eksempelvis være et opslag om en eventkalender el lign.

Hvis kommunikationen ikke er udformet med henblik på at skabe rekruttering til et tilbud finansieret via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, fx ved alene at have en bagudrettet karakter som en reportage fra et afsluttet event, en case eller deling af viden, så er det ikke omfattet af de særlige krav til virksomhedsrettet kommunikation, men skal følge de almindelige bestemmelser om information, som fremgår af den relevante bekendtgørelse, som det pågældende tilsagn er underlagt. Det betyder konkret, at der skal informeres om, at tilbuddet er en del af Virksomhedsudvikling Danmark enten via logo eller, hvor det ikke er muligt, via teksten fx Tilbuddet er en del af Virksomhedsudvikling Danmark.

Dog gælder, at hvis dele af kommunikationen klassificeres som rekruttering til et virksomhedsrettede tilbud finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, så træder gældende krav i kraft. Uanset, at det kommunikeres i sammenhæng med fx en case eller en reportage fra afviklet event som beskrevet i ovenstående. 

2.2. Tilrettelæggelse af kontrollen

Erhvervsstyrelsens kontrol med, at reglerne overholdes, sker som stikprøve. 

Erhvervsstyrelsen gennemfører stikprøverne ved afrapporteringer, og skal være mest intensive i starten af projektets levetid for at opfange eventuelle systematiske fejl eller problemer så tidligt som muligt. Medmindre stikprøverne afdækker ikke¬ uvæsentlige problemer, bliver de mindre intensive senere i projektets levetid. Der bør så tidligt som muligt gennemføres stikprøvekontrol af overholdelsen af følgende regler hos projektet:

  1. Der må ikke benyttes eller etableres selvstændige brands for tilbuddene eller en samling af tilbud o.l. Tilsagnsmodtager og økonomiske partnere kan kommunikere med egne organisationsnavne som afsender sammen med Virksomhedsudvikling Danmark og kravene herfor.
  2. Projektpartnernes kommunikation på sociale medier samt digitale og trykte annoncer skal anvende brandets logo, farver og layoutprincipper (ramme mm.) i overensstemmelse med designkravene.
  3. Al øvrig virksomhedsrettet kommunikation skal påføres brandets logo i overensstemmelse med designkravene, fx på website, i nyhedsbreve, direct mail, invitationer, på præsentationsmateriale, roll ups mm.
  4. Tilsagnsmodtager er forpligtet til at oprette og fyldestgørende beskrive alle virksomhedsrettede tilbud på den fællesoffentlige platform Virksomhedsguiden med Virksomhedsudvikling Danmark som primær udbyder, og er desuden ansvarlig for at holde tilbuddene opdateret.
  5. Tilbud eller en samling af tilbud ol. kan ikke have egne kanaler, fx eget website eller egne sociale medier.
  6. Virksomhedsrettet kommunikation om tilbuddene på eksterne kanaler, fx via nyhedsbreve, direct mail eller sociale medier, skal linke til tilbudsbeskrivelsen på Virksomhedsguiden.
  7. Der skal linkes direkte fra tilbuddet placeret på Virksomhedsguiden til fx tilmeldingsmoduler, ansøgningsmoduler, kontaktformularer o. lign.
  8. Tilsagnsmodtager forpligtes til at deltage i et opstartsmøde med et kommunikationsbureau på baggrund af den til enhver tid værende aftale indgået af tilsagnsmyndigheden med et sådant. Møderne har til formål at vejlede støttemodtager i kommunikation i overensstemmelse med brandguiden for Virksomhedsudvikling Danmark på baggrund af konkrete anbefalinger knyttet til den specifikke indsats. 

Kontrollen skal for de enkelte punkter 1-7 i videst muligt omfang gennemføres i den første afrapportering, hvor det er relevant, så alle punkter er kontrolleret så tidligt som muligt.

Der skal i forbindelse med hver enkelt afrapportering som minimum ske stikprøvekontrol af punkt 1, 2, 4, 5, 6 og 7 ovenfor. I fastlæggelsen af stikprøverne skal der tages højde for resultatet af tidligere kontroller og indikationer og/eller tvivlsspørgsmål om regeloverholdelsen opstået i projektets gennemførelse og baggrund af modtaget afrapportering mv.

Niveauet for de enkelte stikprøver i kontrollen skal fastsættes ud fra projektets omfang, omfanget af den hidtidige kontrol, resultatet af den hidtidige kontrol og aktivitetsniveauet i den konkrete afrapporteringsperiode, så kontrollen bliver behovs- og risikobaseret. 

Hvis Erhvervsstyrelsens sagsbehandler i en stikprøve finder overtrædelser, som ikke vurderes at være rent bagatelagtige, skal sagsbehandleren som udgangspunkt udvide stikprøven og udtage yderligere eksempler til kontrol. Det skal ske for at afdække, om der er tale om en systematisk fejl, eller bare et enkeltstående tilfælde.

2.3. Sanktionering af overtrædelse

Hvis der konstateres en overtrædelse af kravene, skal forvaltningsmyndigheden sanktionere denne overtrædelse ved at korrigere støtten med op til tre pct. 

I vurderingen af om, og i hvilket omfang, der skal ske en korrektion, er det dels en forudsætning, at der af tilsagnsmodtager ikke er truffet “afhjælpende foranstaltninger”, samt at der tages højde for proportionalitetsprincippet.

Konstateres der overtrædelser, skal sagsbehandleren derfor indledningsvis vurdere, om der er tale om en bagatelagtig overtrædelse, så der slet ikke skal sanktioneres eller foretages særlige afhjælpende foranstaltninger, jf. proportionalitetsprincippet.

Beslutningen om, hvorvidt en overtrædelse falder under bagatelreglen, vil altid bero på en konkret vurdering, hvor der tages hensyn til omfang, alvor og tidsmæssig udstrækning af overtrædelsen. 

Et eksempel på en bagatelagtig overtrædelse, som typisk ikke vil skulle sanktioneres eller kræver særlige afhjælpende foranstaltninger, er, hvor en enkelt (eller i meget store projekter enkelte) økonomisk partner(e) én eller få gange ikke har overholdt forpligtelsen om at anvende brandets layoutprincipper under forudsætning af, at kravet er overholdt af projektet i øvrigt, og at den pågældende partner generelt overholder forpligtelsen. Konstateres en bagatelagtig overtrædelse, skal sagsbehandleren gøre tilsagnsmodtager opmærksom herpå og bede tilsagnsmodtager rette op fremadrettet.

Vurderes det, at der ikke er tale om en bagatelagtig overtrædelse, vil sagsbehandleren skulle anmode tilsagnsmodtager om at foretage afhjælpende foranstaltninger. 

Afhjælpende foranstaltninger består dels i, at tilsagnsmodtager, hvor det er muligt, retter de konstaterede overtrædelser. Det kan f.eks. være at få indsat manglende logo på en hjemmeside eller at oprette et fyldestgørende tilbud på Virksomhedsguiden. Derudover består det i at sikre, at projektet tager relevante og effektive initiativer til at sikre, at lignende overtrædelser ikke opstår fremadrettet. Det kan være initiativer som opdaterede arbejdsgange, skriftlige beskrivelser, løbende intern kvalitetssikring, forbedret onboarding af nye økonomiske partnere eller lignende. Det kan også være at anvende den til enhver tid gældende aftale indgået mellem Erhvervsstyrelsen og et eksternt kommunikationsbureau til at få sparring på kommunikationen af det konkrete projekt eller ved at indkøbe standardiserede kommunikationspakker herfra. Det er tilsagnsmodtagers ansvar at vurdere og redegøre for, hvilke initiativer, projektet vil iværksætte.

Iværksætter tilsagnsmodtager afhjælpende foranstaltninger, skal sagsbehandleren ved førstkommende afrapportering verificere, om foranstaltningerne har vist sig at være både relevante og effektive, og om de har fjernet eller reduceret problemet væsentligt. Er det tilfældet, skal der som hovedregel ikke ske korrektion af støtten. 

Er det ikke tilfældet, skal sagsbehandleren indlede en dialog med tilsagnsmodtager om at iværksætte yderligere afhjælpende foranstaltninger. Tilsvarende gør sig gældende ved senere overtrædelser af kommunikationsforpligtelsen.

Viser det sig, på trods af gentagne forsøg med afhjælpende foranstaltninger, at tilsagnsmodtager ikke overholder kommunikationsforpligtelsen, skal der ske korrektion af en del af støtten. Afslår tilsagnsmodtager i tilfælde af en ikke-bagatelagtig overtrædelse at iværksætte nogen former for afhjælpende foranstaltninger, vil der skulle ske korrektion af en del af støtten. 

Den endelige afgørelse af, hvor stor en del af støtten, der skal korrigeres, træffes først, når det i forbindelse med slutafrapporteringen kan fastslås, at tilsagnsmodtager ikke har truffet relevante og effektive afhjælpende foranstaltninger. Det betyder også, at afhængig af overtrædelsens karakter og omfang, vil den helt eller delvist kunne afhjælpes tilfredsstillende helt frem til slutafrapporteringen. Hvis det konkret inden slutafrapporteringen er klart, at der skal ske korrektion, skal den varsles på det tidspunkt. Bedømmelsen af, hvor stor en del af støtten der skal ske korrektion af, er altid en konkret og individuel vurdering, hvor der blandt andet skal tages hensyn til omfang, alvor og tidsmæssig udstrækning af overtrædelsen.

Af hensyn til en ensartet skønsudøvelse bør sagsbehandleren konkret vurdere, om projektet falder i en af følgende kategorier: 

Korrektion på tre pct. af støtten 

Det vil typisk komme på tale i situationer, hvor sagsbehandleren vurderer, at projektet samlet generelt har overtrådt alle eller langt størstedelen af kravene om kommunikationsforpligtelse i hele eller den største del af projektperioden, herunder hos flere partnere, eller hvor tilsagnsmodtager helt har nægtet at gennemføre afhjælpende foranstaltninger.

Korrektion på to pct. af støtten 

Det vil typisk komme på tale i situationer, hvor sagsbehandleren vurderer, at en større del af projektet har overtrådt to eller flere af kravene i to eller flere afrapporteringsperioder, eller hvor tilsagnsmodtagers afhjælpende foranstaltninger ikke har virket, og tilsagnsmodtager har nægtet at indføre nye og mere relevante og effektive afhjælpende foranstaltninger.

Korrektion på én pct. af støtten 

Det vil typisk komme på tale i situationer, hvor sagsbehandleren vurderer, at en ikke helt ubetydelig andel af de økonomiske partnere har overtrådt en eller flere dele af kommunikationsforpligtelsen, samtidig med, at det ikke er lykkedes med gentagne afhjælpende foranstaltninger at bringe overtrædelsen til ophør eller reparere på denne. Det kan også være situationer, hvor tilsagnsmodtagers afhjælpende foranstaltninger ikke har virket, og tilsagnsmodtager har nægtet at indføre nye og mere relevante og effektive afhjælpende foranstaltninger.

Kapitel
3
Andre relevante links

Hvis jeres projekt også er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og hvis I ønsker at sætte bestyrelsens logo på materiale, er der nogle regler, I skal følge.

Fodnoter

Fodnote1 Se i tekst

I medfør af bekendtgørelse om udpegning af klynger og om administration af støtte under Klyngeprogrammet 2025-2028 fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse § 30, stk. 1  (Bekendtgørelse nr. 299 af 19. marts 2025 om udpegning af klynger og om administration af støtte under Klyngeprogrammet 2025-2028 fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse) samt Bekendtgørelse om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling med senere ændringer § 31, stk. 2 (Bekendtgørelse nr. 285 af 1. marts 2022 om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling med senere ændringer.) og Bekendtgørelse om administration af de decentrale erhvervsfremmemidler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med senere ændringer § 31, stk. 2 (Bekendtgørelse nr. 1358 af 26. september 22 om administration af de decentrale erhvervsfremmemidler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med senere ændringer.)  

Fodnote2 Se i tekst

Jf. Allonge 3 til SBV, st. 22.4