Kompetenceløft for små- og mellemstore virksomheder i Region Sjælland

Projektinformation

  • Startdato

    17.06.2020
  • Slutdato

    30.12.2022
  • Samlede støtteberettigede projektudgifter (kr.)

    8.013.372
  • EU-støtte til projektet (kr.)

    4.700.700
  • Indstillet af

    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
  • Fond og indsatsområde

    Socialfonden, Decentrale erhvervsfremmemidler, Vækstrettet kompetenceudvikling
  • Støttemodtagerens navn

    DTU
  • Støttemodtagers lokalisering (DK-postnummer)

    2750
  • Partnere

    Stevns Erhverv
    Business Faxe Copenhagen
    NÆSTVED ERHVERV A/S

Projektresumé

Ingeniørviden giver kompetenceløft hos små og mellemstore virksomheder

Formålet med projektet er at løfte små og mellemstore virksomheders ingeniørfaglige kompetencer og derved styrke deres konkurrenceposition på det danske og globale marked.

Målet med projektet er at 50 sjællandske virksomheder gennemfører skræddersyede kompetenceudviklingsforløb og anvender de nye kompetencer i virksomhedens drift, hvor mindst 100 medarbejdere i de deltagende virksomheder har et forøget kompetenceniveau umiddelbart efter projektet afslutning. Det er også en forventning at de deltagende virksomheder er mere konkurrencedygtige efter projektdeltagelse, og at de derfor fastholder flere arbejdspladser.

Projektet har fire hovedaktiviteter:

  • Virksomhedsrekruttering og kompetencebehovsafklaring, hvor lokale erhvervscentre, i samspil med DTU, etablerer dialog med virksomhederne, identificerer kompetencebehov hos disse og beskriver en plan for et skræddersyet kompetenceudviklingsforløb.
  • Kompetenceudviklingsforløb, hvor kompetencer hos medarbejdere bliver udviklet sammen med faglige eksperter fra DTU i form af træning, workshops, afprøvning og online undervisning.
  • Forankring af nye kompetencer i virksomheden, hvor DTU faciliterer processer der understøtter anvendelse af nye kompetencer i virksomheden med formål at forankre dem i virksomhedens daglige virke efter deltagelse i projektet.
  • Læringsopsamling og projektledelse, der indeholder projektledelse samt læringsopsamling og sparring med virksomhederne omkring deres videre muligheder for samarbejder med universiteter og andre erhvervsfremmeaktører.

Projektet er udføres af DTU i samarbejde med lokale erhvervscentre og bygger erfaringer fra eksisterende samarbejder med sjællandske virksomheder. Projektpartnerne har stor kontaktflade og kendskab til lokale virksomheders behov, samt DTU kan tilbyde et bredt katalog af kompetencer der kan styrke sjællandske virksomheders konkurrenceposition.

Se evaluering af projektet (PDF)