Vejledning om Nationalt program for EU's Regionalfond - Danmark

I 2021-2027 investerer EU’s Regionalfond 1,8 mia. kr. i aktiviteter, der skaber udvikling i hele landet. Regionalfondsprogrammet 2021-2027 er målrettet udvikling og omstilling af små og mellemstore virksomheder, der spiller en vigtig rolle i at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Derudover investerer EU’s Regionalfond i digitale løsninger, der kan drive virksomhedernes digitale omstilling og fysisk infrastruktur, som kan styrke bæredygtig lokal udvikling.

EU’s Regionalfond medfinansierer projekter, der skal:

• Fremme cirkulær økonomi
• Styrke virksomhedernes innovationskapacitet og udvikling af nye løsninger
• Styrke virksomhedernes konkurrenceevne
• Udvikle en velfærdsteknologisk styrkeposition
• Fremme bæredygtig udvikling af levende bymidter i små og mellemstore byer
• Tiltrække private investeringer gennem udvikling af turismeinfrastruktur
• Drive virksomhedernes digitale omstilling

Hvis I søger et hurtigt overblik, kan I læse en forkortet udgave af programmet for Regionalfonden.

Vær opmærksom på, at den forkortede udgave ikke erstatter det fulde program – dette skal I stadig kende, når I ansøger om fondsmidler. 

Det går godt i store dele af Danmark, men væksten er ulige fordelt. Væksten er særligt steget i de større bykommuner, mens stigningen har været mindre i kommuner længere væk fra en større by. Regionalfondsmidlerne investeres med henblik på at bidrage til at styrke udviklingen og mulighederne for at drive virksomhed i hele Danmark.

Regeringen ønsker, at Danmark tager lederskab på den grønne omstilling. Regeringen har med klimapartnerskaberne sendt et klart signal om, at erhvervslivet har en vigtig rolle i at bidrage til et grønnere Danmark, herunder indsatsen for at realisere regeringens mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledning i Danmark i 2030. Målsætningen skal nås på en måde, hvor man samtidig understøtter arbejdspladser, velfærd, vækst, eksport og konkurrenceevne. Regionalfonden kan bidrage til, at den grønne omstilling kommer ud til de små og mellemstore virksomheder i hele landet.

Beskæftigelsen er i øjeblikket høj i Danmark. Men Danmark og danske virksomheder står over for en række nye udfordringer som følge af den teknologiske udvikling, globaliseringen og ændringer i internationale handelsmønstre. Derfor er der behov for indsatser, der styrker innovation og virksomhedernes omstillingsparathed.

I det følgende belyses den overordnede økonomiske situation i Danmark med særligt fokus på de udfordringer, som regionalfondsindsatsen skal bidrage til at løse.

Danmark hører til blandt verdens rigeste lande, og i 2020 var Danmark blandt de ti mest velstående lande i OECD målt ved BNP pr. indbygger. Den relativt høje velstand i Danmark skyldes især en høj produktivitet, mens arbejdsudbuddet målt i timer pr. indbygger ligger noget under OECD-gennemsnittet (OECD.stat).

1.1.1 Velstand

Figur 1. BNP pr. indbygger, 2019

Velstanden afhænger af, hvor meget vi arbejder, og hvilken værdi vi skaber, når vi arbejder (produktiviteten). På kort sigt kan velstanden både hæves ved, at der arbejdes mere, og ved at produktiviteten hæves. På længere sigt afhænger velstandsudviklingen hovedsageligt af produktivitetsvæksten.

Velstandsniveauet varierer betydeligt på tværs af regionerne. Velstanden er højere i Region Hovedstaden end i resten af landet, jf. Figur 1. Det høje velstandsniveau i Region Hovedstaden skyldes både en relativt høj produktivitet og et relativt højt arbejdsudbud (Erhvervsstyrelsen (2019): Statistik om decentrale vækstvilkår). BNP pr. indbygger er lavest i Region Sjælland.

De regionale forskelle i velstandsniveauet kan i nogen grad tilskrives pendlingsmønstre. En betydelig del af Region Sjællands efterslæb med hensyn til BNP pr. indbygger kan tilskrives pendling til hovedstadsområdet. Mange indbyggere i Region Sjælland pendler til Region Hovedstaden for at arbejde. Disse personer trækker BNP pr. indbygger nedad i Region Sjælland - og opad i Region Hovedstaden - fordi BNP opgøres på arbejdsstedet, mens indbyggertallet opgøres på bopælen. Personer, som pendler fra Region Hovedstaden til Region Sjælland, har den modsatte effekt, men netto er der en meget stor pendling fra Region Sjælland til Region Hovedstaden. Omkring halvdelen af afstanden mellem BNP pr. indbygger i Region Sjælland og landsgennemsnittet kan tilskrives pendling, jf. Figur 2.

Velstandsniveauet i Region Hovedstaden ligger ca. 25 pct. over landsgennemsnittet. Halvdelen af forskellen skyldes højere produktivitet, mens demografien forklarer knap 4 pct. I de tre vestdanske regioner forklares hovedparten af afstanden til landsgennemsnittet af et relativt lavt produktivitetsniveau.

Figur 2. BNP pr. indbygger ift. landsgennemsnittet fordelt på bidrag fra produktivitet, pendling, beskæftigelsesfrekvens og demografi, 2019

For at tage højde for pendling mellem regionerne kan velstandsniveauet også belyses ved erhvervsindkomst pr. indbygger. I modsætning til BNP opgøres erhvervsindkomsten på bopælsadressen ligesom indbyggertallet. De geografiske variationer reduceres betydeligt, når velstandsniveauet belyses ved hjælp af erhvervsindkomsten pr. indbygger, jf. Figur 3. Målt på erhvervsindkomst pr. indbygger ligger Region Sjælland på niveau med Region Midtjylland. Erhvervsindkomsten pr. indbygger er højest i Region Hovedstaden.

Figur 3. Erhvervsindkomst pr. indbygger, 2019

1.1.2 Produktivitet

Produktiviteten er et udtryk for, hvor effektivt de tilgængelige ressourcer udnyttes. Hvis der kan skabes mere (eller samme) værdi uden at øge ressourceforbruget (eller med et mindre ressourceforbrug), er det et udtryk for produktivitetsfremgang. En stærk produktivitetsvækst er central for den langsigtede udvikling i velstanden. Region Hovedstaden har oplevet den kraftigste vækst i produktiviteten fra 2009 til 2019, jf. Figur 4. Produktivitetsudviklingen i Region Sjælland ligger lidt under Region Hovedstaden, men højere end landsgennemsnittet. Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland ligger under landsgennemsnittet.

Figur 4. Gennemsnitlig årlig vækst i produktiviteten, 2009-2019

1.1.3 Vækstpotentiale og velfærdsteknologi

Målt på andelen af alle virksomheder, der udvikler sig til vækstvirksomheder, ligger Danmark under gennemsnittet for OECD-landene (Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, Regeringen 2018).

Europa-Kommissionens landerapport for 2019 fremhæver, at forholdsvis få danske virksomheder kommer ind i solide vækst- og skaleringsforløb, og at beskæftigelsen i vækstvirksomheder ligger under det europæiske gennemsnit. Det anbefales derfor, at der investeres i indsatser, der fremmer vækst og internationalisering samt øget innovation blandt SMV’er.

Danmark er et lille hjemmemarked, og derfor spiller øget internationalisering i de danske virksomheder og international samhandel en afgørende betydning for virksomhedernes konkurrenceevne, produktivitet og vækst. En relativt lille andel af de danske virksomheder retter sig mod det internationale marked. Særligt blandt SMV’er er internationaliseringsgraden lav, og i de seneste ti år er danske virksomheders eksport vokset mindre end i de fleste andre OECD-lande (Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, Regeringen 2018). Analyser viser, at manglende erfaringer, ressourcer og kompetencer, herunder viden om finansiering, er nogle af de centrale udfordringer, der hæmmer SMV’ernes eksport. Hermed findes et uforløst potentiale i at sikre flere internationalt orienterede og eksportparate SMV’er.

Overalt i verden kommer velfærdsstaten under øget pres bl.a. som følge af den demografiske udvikling. Der er et globalt voksende potentiale for afsætning af produkter og løsninger, som kan føre til bedre kvalitet for borgeren og mere omkostningseffektiv sundhed og velfærd. Det velfærdsteknologiske område har et stort potentiale til at bidrage med løsninger på nogle af de store velfærds- og sundhedsmæssige udfordringer både i og uden for Danmark. Det overordnede billede af udviklingen inden for velfærdsteknologien vidner ligeledes om et erhverv i fremgang. I Danmark er der gode muligheder for at bidrage til løsningen af de store udfordringer og dermed styrke væksten. (Strategi for decentral erhvervsfremme 2020-2023). Til trods for det store potentiale ved at udbrede velfærdsteknologi i særligt den offentlige sektor, lider den velfærdsteknologiske sektor under en række specifikke udfordringer, der på forskellig vis hæmmer virksomhedernes vækstpotentiale såvel som den offentlige sektors optag og implementering af nye velfærdsteknologiske løsninger. Kommunernes Landsforening kortlagde i 2017 12 specifikke udfordringer forbundet med udbredelsen af velfærdsteknologi og indfrielsen af teknologiens potentialer for borgere, medarbejdere og kommuner. Disse omhandler blandt andet udfordringer med implementering og realisering af gevinster, manglende kendskab/overblik over nye teknologier og deres potentialer samt et manglende fokus på velfærdsteknologien blandt driftsledere (Barrierer og udfordringer, KL 2017). Udfordringsbilledet bekræftes desuden af virksomhederne, og i partnerskabsprocessen for udarbejdelsen af regionalfondsprogrammet er særligt et velfungerende hjemmemarked blevet fremhævet som en væsentlig forudsætning for, at danske velfærdsteknologiske løsninger kan afsættes på det globale marked.

1.1.4 Innovation

Danske SMV’er og iværksættere har overordnet set en forståelse for vigtigheden og effekten af arbejdet med innovation, men der findes flere barrierer for, at disse målgrupper engagerer sig i innovationsaktiviteter. Barriererne er fx manglende viden om, hvilket innovationspotentiale virksomheden har, og manglende viden om, hvordan man konkret arbejder med innovation. Endelig er manglende viden om, hvilke innovationsaktiviteter der er tilgængelige og relevante for virksomheden, og om, hvilke aktører der er værdi i at samarbejde med, væsentlige barrierer.

Det er afgørende at overkomme disse barrierer for at sikre, at innovation sker i SMV’er og iværksættervirksomheder, så den ønskede vækst, jobskabelse og udvikling kan realiseres. Og det er således med dette udgangspunkt, at Regionalfonden vil investere yderligere i innovation blandt SMV’er og iværksættervirksomheder.

Europa-Kommissionens landerapport for 2019 anbefaler, at dette fx sker via klynger og netværk. Klyngestrukturen i Danmark, som er udformet til at understøtte Danmarks strategi for intelligent specialisering, skal bidrage til at få flere virksomheder i gang med at arbejde med og samarbejde om innovation samt stifte kendskab med det relevante økosystem og øvrige danske innovationssysstem. Men klyngestrukturen skal også understøtte samarbejdsaktiviteteter med højt innovationsniveau, herunder både samarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner, GTS-institutter, offentlige myndigheder og andre virksomheder.

Danske SMV’er og iværksættervirksomheder har meget varierende niveauer af innovationsmodenhed, forstået som forudsætninger for og erfaring med at indgå i samarbejdsaktiviteter om innovation.

Andelen af innovative virksomheder er størst i Region Sjælland og Region Midtjylland, jf. Figur 5.

Figur 5. Andel innovative virksomheder, 2020

Virksomhedernes innovation kan bl.a. styrkes ved at samarbejde med andre virksomheder, forskningsinstitutioner eller lignende om forskning og udvikling. Andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med eksterne om forskning og udvikling er højest i Region Nordjylland, jf. Figur. Opgørelsen af innovative virksomheder, der samarbejder med eksterne om forskning og udvikling er alene baseret på de innovative virksomheder. Den relativ høje andel i Region Nordjylland i forhold til de øvrige regioner er således alene et udtryk for, at relativ mange innovative virksomheder i Region Nordjylland samarbejder med eksterne om forskning og udvikling og ikke, at der samlet set er mange innovative virksomheder i Nordjylland.

Figur 6. Andel innovative virksomheder, der samarbejder med eksterne om forskning og udvikling, 2016

Jf. Figur 7 har virksomheder i Region Hovedstaden de største udgifter til innovation relativt til BNP, mens Region Sjællands virksomheder har de laveste. Region Nordjylland ligger også noget under landsgennemsnittet. Bemærk, at udgifter til innovation her ikke omfatter udgifter til FoU, men derimod udgifter til løn og sociale udgifter, øvrige driftsudgifter, køb af materiel, udstyr og software til innovation, køb af eksterne rettigheder, køb af anden ekstern viden og køb af konsulentydelser.

Figur 7 Virksomhedernes udgifter til innovation i pct. af BNP, 2018

1.1.5 Digitalisering

Danmark er et af de mest digitale lande i verden ifølge Erhvervsministeriets "Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2021". Eksempelvis viser en opgørelse fra Eurostat, at Danmark i 2020 var det tredje mest digitale samfund i EU, kun overgået af Finland og Sverige. Danmark lå dog nr. 1 ved seneste "Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2019". Digitaliseringen understøtter innovation, produktivitet og konkurrenceevne i virksomhederne og har derfor i sidste ende betydning for velstand og velfærd.

Danmark ligger dog lidt efter sammenlignelige lande, når det kommer til anvendelsen af mere avanceret digital teknologi som kunstig intelligens og "Internet of Things". Der er også tegn på, at sammenlignelige lande er længere fremme på avancerede digitale kompetencer og har en højere tilgængelighed af fx IT-specialister. Når det gælder anvendelsen af mere avancerede teknologier, er forskellen mellem små og store virksomheder blevet større de senere år. Der kan således være behov for indsatser, der får SMV’erne tilstrækkeligt i gang med digital omstilling. I en international sammenhæng er de danske SMV’er dog generelt mere digitale end EU-gennemsnittet.

Regeringens Digitaliseringspartnerskab har i oktober 2021 afleveret anbefalinger til, hvordan Danmark bedst udnytter den digitale omstilling. Digitaliseringspartnerskabet har anbefalet 46 konkrete tiltag for at løfte Danmarks digitalisering, herunder anbefales bl.a. et indsatsområde for øget vækst og eksport gennem verdens mest digitale og produktive virksomheder. Hertil peges bl.a. på fire fundamenter for den digitale udvikling: digitale kompetencer, øget og ansvarlig anvendelse af data, stærk cybersikkerhed og tidssvarende digital infrastruktur. Regionalfondsprogrammet kan bidrage til at følge op på en lang række af anbefalingerne.

Som det fremgår af Europa-Kommissionens landerapport fra 2019 har Danmark behov for at investere i yderligere digitalisering af SMV’erne, men også behov for at investere i udviklingen af nye digitale løsninger. Danske virksomheder er langt fremme, når det gælder de basale digitale teknologier (fx regnskab, administration, salg og drift) og anvendelse af industrirobotter.

På den baggrund anvendes Regionalfonden i 2021-2027 først og fremmest til at investere i udviklingen af nye digitale teknologier og i SMV’ernes anvendelse af avancerede teknologier, herunder de digitale.

Danske virksomheders generelt høje digitale niveau udvikles og understøttes dog også gennem Regionalfonden ved investeringer i nye offentlige, digitale løsninger til gavn for SMV’er.

I dag er virksomheders håndtering af data, som skal leveres til det offentlige eller som følge af krav fra det offentlige, præget af tunge manuelle processer, som er kilde til fejl, og som er en barriere for effektiv myndighedskontrol. Det er tidskrævende for både virksomheder og myndigheder. Der er behov for at igangsætte en række initiativer til at understøtte små og mellemstore virksomheders potentiale for yderligere digitalisering og bane vejen for automatiseret brug af finansielle og grønne data. Det vil skabe byrdelettelser for SMV’er, styrke deres konkurrenceevne, gøre dem robuste over for kommende krav til dokumentation af produkters miljø- og klimapåvirkning samt muliggøre en markedsdrevet grøn og cirkulær omstilling.

Udbudsområdet har væsentlige digitale udfordringer, som bl.a. gør det vanskeligere for særligt små virksomheder at byde på offentlige opgaver. Virksomhederne bør ikke bruge unødvendig tid på at afgive tilbud. Offentlige digitale løsninger vurderes at kunne mindske barriererne for virksomheders adgang til udbud. Smidiggørelsen kan blandt andet tage udgangspunkt i at styrke mulighederne for datagenbrug, stordriftsfordele og lavere transaktionsomkostninger for både ordre- og tilbudsgivere.

1.1.6 Turisme

Turisme er en styrkeposition for Danmark og har stor betydning for mange virksomheder og områder i hele landet. Det gælder de klassiske turismevirksomheder som hoteller, campingpladser, restauranter, transportvirksomheder, attraktioner og forlystelser, men også særligt detailhandlen nyder godt af den omsætning, der kommer fra danske og udenlandske turister. Som afledt effekt af turisters forbrug på 132,5 mia. kr., blev det i 2018 til 169.000 fuldtidsjobs jf. figur 8 (VisitDenmark: Turismens økonomiske betydning i Danmark 2018). Turismen er drevet af nye vækstmarkeder, en voksende middelklasse og stigende rejselyst og udgør dermed et markant vækstpotentiale for Danmark i den globale økonomi. På den måde bidrager turismen til levende byer og attraktive lokalsamfund, der kan fremme beskæftigelse og bosætning i hele landet.

I årene frem til COVID-19-pandemien var dansk turisme i kraftig vækst. Antallet af turistovernatninger satte i 2019 rekord for 6. år i træk med 56,1 mio. overnatninger. Men COVID-19-pandemien har haft store konsekvenser for dansk turisme. Pandemien estimeres at have påvirket turismeomsætningen med et tab på omkring 40,6 mia. kr. i 2020 (VisitDenmark: Turismen i Danmark 2021).

På den baggrund er der ifølge Genstartsteam for turisme behov for indsatser, der styrker turismeerhvervets forudsætninger for at gribe og udnytte nye markedsmuligheder på kort og langt sigt. På kort sigt er der med REACT-EU og regeringens sommer- og erhvervspakke mv. i 2021 iværksat tiltag, som skal bidrage til at løfte dansk turisme og oplevelsesøkonomi ud af krisen. På langt sigt er der behov for investeringer af strukturel betydning.

Kyst- og naturturismen er det største forretningsområde i dansk turisme og skaber grobund for vækst og beskæftigelse i områder af Danmark, som er ramt af nedgang i befolkningstallet – blandt andet som følge af manglende beskæftigelsesmuligheder. Turismens betydning er således særligt stor i kyst- og naturturismen og i landdistriktskommunerne, hvor den udgør en stor del af den samlede økonomi (VisitDenmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2019, tabel 1.6.1). Men det er i høj grad storbyturismen, der gennem de senere år har drevet væksten. Målt i antal overnatninger er storbyturismen steget med 119 pct. (4,8 mio. overnatninger) i perioden 2008 til 2019, mens kyst- og naturturismen er steget med 15 pct. (5,3 mio.) (VisitDenmark: Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne i Danmark, 2020 (udgivet af det Nationale Turismeforum)).

Det er afgørende, at der er gode vilkår for udvikling i de områder, hvor turismens vækstpotentiale ikke udnyttes, hvis Danmark skal tiltrække sin andel af de flere turister fremover, så turismebranchen og dens følgeerhverv kan få del i den forventede fremtidige globale stigning i turismen. En forudsætning for denne vækst er, at der kan tilbydes et konkurrencedygtigt og attraktivt turismeprodukt med kapacitet og plads til turisterne.

Figur 8 Beskæftigelse inden for turisme, fuldtid, 2019

Der er gennem de senere år set omfattende hotelinvesteringer i de store byer og ikke mindst i hovedstaden, hvilket er medvirkende til at fastholde forudsætninger for væksten i storbyturismen. I kyst- og naturturismen opleves imidlertid en opbremsning i overnatningskapacitetens udvikling. Antallet af fritidshuse til udlejning er stagneret på omkring 40.000 siden 2016. Kapaciteten og udnyttelsen på landets feriecentre har samtidig været svagt faldende de sidste par år, mens campingpladsernes kapacitet og udnyttelse stort set har været uændret siden 2015 (VisitDenmark: Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne i Danmark, 2020 (udgivet af det Nationale Turismeforum)). Dermed er der risiko for, at manglende investeringer i kapacitet uden for storbyerne bliver en bremse for væksten og dermed for jobskabelse i områderne uden for de større byer.

Dette underbygges af antallet af turismeovernatninger. Mens disse er steget med gennemsnitligt 2,1 pct. årligt siden 2008, er den samlede årlige kapacitetsvækst på tværs af overnatningsformer kun steget med ca. 1,2 pct.

Det danske turismeerhverv spiller en væsentlig rolle for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Gruppen af ufaglærte med en årsindkomst på under 150.000 kr. udgør 59 pct. af det samlede turismeerhverv – mod 39 pct. af det øvrige erhvervsliv (VisitDenmark: Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne i Danmark, 2020, figur 72.). Turismeerhvervet holder dermed en stor koncentration af ufaglærte uden erhvervsfaglig eller videregående uddannelse på arbejdsmarkedet. Ledigheden i turismebranchen som følge af COVID-19-pandemien har derfor ramt de ufaglærte særligt hårdt, hvor de sociale og menneskelige konsekvenser ved at stå uden for arbejdsmarkedet er store. For at genskabe jobs for især ufaglærte er der behov for at investere i infrastruktur, som forbedrer turismeproduktet og forudsætningerne for at tiltrække private investeringer i overnatningskapacitet og oplevelser.

Regionalfondsprogrammet støtter på den baggrund projekter, der kan udvikle forudsætningsskabende turismeinfrastruktur.

Grøn omstilling af danske virksomheder er et vigtigt element for at nå regeringens og EU’s ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasudledninger. Med en national målsætning om at reducere drivhusgasudledninger med 70 pct. frem mod 2030 er det nødvendigt, at flere virksomheder tager del i omstillingen, men også at der tænkes i helt nye løsninger og metoder, som kan komme danske virksomheder til gode, og som kan styrke danske virksomheders konkurrenceevne ved at blive eksporteret til et internationalt marked, der lig Danmark søger nye, innovative løsninger i den grønne omstilling.

I den nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 fremgår en redegørelse af Danmarks nuværende og fremtidige udvikling inden for bl.a. reduktion af drivhusgasudledninger, energieffektivitet og konkurrenceevne. Grøn energi er en dansk erhvervsmæssig styrkeposition. Danmark har en ambitiøs klima- og energipolitik og har sat ambitiøse klimamål frem mod 2030. Men der er også udfordringer. Danmarks forbrug krævede i 2018 indvinding af godt 23 tons naturressourcer pr. person, mens det tilsvarende EU-gennemsnit var 15 tons. Det giver Danmark en udfordring i at fremme ressourceeffektiviteten og omstille sig til en mere cirkulær økonomi. Udvinding og forarbejdning af naturressourcerne er både skyld i ca. halvdelen af de globale udledninger af drivhusgasser og over 90 pct. af det globale tab af biodiversitet. Danskerne har et højt forbrug, og i sidste ende bliver de ting, vi forbruger, til affald. Hvert år genererer vi i Danmark ca. 800 kg husholdningslignende affald pr. indbygger. Det giver Danmark en kedelig topplacering i Europa. Derfor er det afgørende, at vi sikrer både bæredygtigt forbrug og produktion for at nå klimamålene (jf. regeringens Handlingsplan for cirkulær økonomi 2020-2032).

Danmark har en bindende energispareforpligtelse over for EU fra 2021 til 2030, og Danmark er forpligtet til at finde energibesparelser. De nuværende ordninger tager os et stykke ad vejen, men to tredjedele skal stadig findes på nye måder. Det danske energiforbrug skal effektiviseres på en omkostningseffektiv måde for at nå målet om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger frem til 2030 (Klimarådet 2019, Status: Danmarks klimamålsætninger og forpligtelser). Regionalfonden kan i Danmark primært bidrage til energibesparelser gennem støtte til udvikling af innovative produkter og løsninger og udbredelsen af avanceret teknologi.

Omstilling til cirkulær økonomi er en nødvendighed for at nå de klimamål, vi har forpligtet os til. Samtidig har regeringen mål om mindre affald, bedre udnyttelse af naturressourcerne samt mere og bedre genanvendelse. Affald skal i langt højere grad genanvendes, og vi skal generere mindre affald. I stedet skal naturressourcerne bruges bedre og genbruges til nye bæredygtige materialer og produkter. Det kan bl.a. ske gennem udvikling af en cirkulær, bæredygtig bioøkonomi, hvor biologisk materiale produceres bæredygtigt, forarbejdes gennem bl.a. bioraffinering og anvendes til en række formål med høj samfundsøkonomisk gevinst, herunder højværdiprodukter. Dette skal ske på en måde, der fremmer den cirkulære økonomi, ved bl.a. at sikre genbrug, genanvendelse samt recirkulering af næringsstoffer. Optimal anvendelse af biologiske affalds-, rest- og sidestrømme spiller en central rolle, da det kan medvirke til at mindske efterspørgslen efter nye, virgine biomasser og dermed reducere presset på naturressourcerne. De små og mellemstore virksomheder spiller en vigtig rolle i at bidrage til den fælles indsats for at løse klimaudfordringerne. Det gælder både udvikling af nye grønne produkter og services, men også når vi skal gentænke og tilpasse eksisterende produkter og services til cirkulær økonomi. Danmark har en innovativ tilgang til grøn omstilling, der skal bidrage til at bekæmpe miljø- og klimaforandringerne.

Et af de forhold, der bliver fremhævet som en barriere for virksomhederne for at komme i gang med udvikling af cirkulære forretningsmodeller, er manglende konkrete redskaber, rådgivning og sparring mv. om muligheder og fordele forbundet med at komme i gang med cirkulær økonomi. Det kan ligeledes være svært for virksomhederne at have tilstrækkelig viden på både det strategiske og praktiske niveau, som kan vise vejen for, hvordan man med overskuelige tiltag kan få igangsat omstilling til en mere bæredygtig forretning, der kan lønne sig både for virksomhedens økonomi og klimaet (SMVDanmarks klimaanalyse 2020).

COWI’s midtvejsevaluering af regionalfondsprogrammet 2014-2020 peger på, at det kan have en central betydning for virksomhedernes forretningsmodel at omstille til et mere bæredygtigt forbrug af materialer og håndtering af restprodukter. Det vil derfor være fordelagtigt med et øget fokus på virksomheder, der har potentiale for at reducere deres materialeforbrug og især for at udvikle konkurrencedygtige løsninger, som bidrager til, at andre virksomheder og forbrugere opnår en mere effektiv brug af materialer og produkter.

I Danmark arbejder offentlige myndigheder ligeledes aktivt for at sikre bæredygtige løsninger på udfordringer som fx nedbringelse og genanvendelse af affald, spildevandshåndtering, bæredygtigt indkøb mv., som samlet skal bidrage til at nedbringe klimaaftrykket og presset på naturressourcerne. Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi peger fx på kommunerne som centrale aktører med henblik på at styrke genanvendelse gennem offentlige indkøb. Anbefalinger fra Klimapartnerskabet for Service, IT og Rådgivning samt en række rapporter (fx State of Green, Smart Cities, 2020) peger bl.a. også på potentialerne og behovet for demonstration eller skalering af de velfungerende løsninger. Regeringen vil som led i implementeringen af Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi i 2022 fremsætte et lovforslag, som indebærer, at affald til materialenyttiggørelse, herunder genanvendeligt affald, fra husholdninger skal udbydes på det private marked. Lovforslaget vil medføre, at kommunerne fremadrettet ikke må deltage i aktiviteter forbundet med sortering og behandling af affald til materialenyttiggørelse. Regionalfondsprogrammets investeringer i cirkulær økonomi kan styrke SMV’ernes rolle i affaldshåndteringen og giver gode muligheder for, at kommuner og virksomheder kan finde deres roller under de nye rammevilkår.

Med udgangspunkt i ovenstående udfordringer og Europa-Kommissionens anbefalinger om, at Danmark skal sikre en omkostningseffektiv overgang til et lavemissionssamfund og styrke indsatserne for at nå 2030-målet om at reducere drivhusgasemissionerne med 55 pct. (Fit for 55), støtter Regionalfonden indsatser, der bidrager til at fremme cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet. Indsatser, der involverer udvikling eller test af nye løsninger, skal gennemføres i overensstemmelse med Danmarks strategi for intelligent specialisering.

Europa-Kommissionens landerapport for 2019 peger desuden på, at mange danske SMV’er har behov for at øge deres innovationskapacitet og innovationsaktiviteter, herunder anvendelse af avanceret teknologi. I Danmark hænger innovation og grøn omstilling tæt sammen, fordi vejen til indfrielse af klimamålene både skal opnås gennem spredning af kendte teknologier og samarbejdsformer til virksomheder, der ikke anvender dem, og ved at udvikle nye.

Regionalfonden vil bidrage til en reduceret belastning af miljøet, herunder belastning på flora og fauna (jf. Miljøvurdering af regionalfondsprogrammet 2021-2027, COWI 2021). Anvendelse af naturressourcer og efterfølgende affaldsbehandling medfører et pres på miljøet i forbindelse med udvinding, produktion, anvendelse og bortskaffelse. Genanvendelse af affald og høj kvalitet i genanvendelsen betyder, at naturressourcerne anvendes mere effektivt, hvormed man reducerer miljøbelastningen, herunder tabet af biodiversitet. Samtidig vil større ressourceeffektivitet støtte op om EU's Biodiversitetsstrategi, som bl.a. har til formål at bevare den biologiske mangfoldighed og fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Fremme af cirkulær økonomi omfatter 30 % af regionalfondsprogrammets samlede midler.

Danmark har en bystruktur præget af få store byer og mange mindre byer, som danner grundlag for både arbejdspladser, adgang til velfærd, uddannelse m.m. Bymidterne i de mindre og mellemstore byer er udfordret af, at butikkerne lukker, og vigtige funktioner flytter til større byer. Udviklingen sker primært pga. ændrede handelsmønstre og ændringer i detailhandelstrukturen. Der er gennem flere årtier sket en udvikling mod færre, men større butikker, og der er opstået store eksterne koncentrationer af butikker uden for bymidterne. Grundlæggende forandringer i familie- og hverdagsliv nødvendiggør sammen med øget e-handel og konkurrence fra butikker og butikscentre uden for bymidterne en omfattende omstilling af bymidterne. Det er afgørende for såvel den enkelte bys som de omgivende landsbyers og landdistrikters udvikling, at der fastholdes en levende bymidte med de nødvendige funktioner og et attraktivt byliv.

Siden 2006 er hver femte udvalgsvarebutik forsvundet, samtidig med at mere end hver tiende dagligvarebutik er lukket. Det betyder tomme lokaler og færre mennesker i bymidternes gader. Dette påvirker bymidternes andre funktioner negativt og er ofte begyndelsen på en negativ spiral.

Tomme lokaler i bymidten smitter af på de andre funktioner og erhverv i bymidterne. Ejendomspriserne falder, investeringerne i bymidterne stagnerer, og bymidterne mister den vigtige rolle som økonomiske drivkræfter for oplandet og resten af byerne. Som følge heraf bliver det mindre attraktivt at bosætte sig eller etablere virksomhed i og omkring byerne.

Bymidterne udfylder en vigtig funktion som mødested for alle byens borgere og som rammen for sociale og kulturelle mødesteder, oplevelser, fællesskaber og identitet. Bymidterne under støtter dermed den lokale sammenhængskraft. Et af pejlemærkerne i regeringens Vækstplan for Handel og Logistik (2020) er at fastholde levende bymidter i hele landet, da de understøtter udviklingsmulighederne i lokalsamfundene og betingelserne for bosætning og erhverv i de mindre og mellemstore byer.

Bymidterne skal derfor omstilles til en ny virkelighed, hvor detailhandel gradvist fylder mindre i bybilledet, og hvor bymidterne i stedet udgøres af flere andre udadvendte funktioner som spisesteder, wellness, sociale mødesteder og aktiviteter, kultur- og foreningstilbud, frilufts- og sportsaktiviteter eller uddannelsesinstitutioner og andre kommunale funktioner. Nye udadvendte aktiviteter, som tiltrækker en strøm af borgere og turister, vil bidrage til at understøtte den detailhandel, der stadig finder sted i byerne.

Der er brug for at omstille tomme lokaler og ejendomme i bymidterne til nye formål og sikre attraktive byrum og mødesteder, der svarer til fremtidens behov. Det kan være ændringer i bymidternes struktur med et fornyet blik på bevaringsværdige ejendomme, torve, pladser og forbindelser eller nye typer af iværksættere og detailhandelskoncepter. Det vil sige en fysisk omstilling af bymidten. Det forventes, at der afsættes nationale midler til byfornyelse, som også kan understøtte den fysiske omstilling af bymidterne, herunder den bevaringsværdige bygningsarv. 

Danmark vil få flere ekstreme oversvømmelser og øget pres på bl.a. de danske kyster. Om sommeren vil nedbøren være stort set uændret, men med flere og kraftigere nedbørshændelser. Stormfloder og erosion af kysterne øges, og klimaforandringerne vil påvirke hele vandkredsløbet. Med Paris-aftalen i 2015 er der formuleret konkrete målsætninger om tiltag med klimatilpasning, hvor alle lande skal foretage planlægning og implementering af klimatilpasningsindsatser, hvis det er relevant. En bæredygtig håndtering af klimaforandringerne kræver en ambitiøs, effektiv og koordineret indsats, som integrerer byudvikling og klimatilpasning.

Inden for rammerne af EU’s makroregionale strategi for Østersøregionen samarbejder Erhvervsstyrelsen med forvaltningsmyndigheder i andre lande og regioner for at finde løsninger til fælles udfordringer og identificere og implementere potentielle samarbejder. Samarbejdet sker primært i regi af netværket af forvaltningsmyndigheder, hvor der fx koordineres ansøgningsrunder. Netværket bruges også til at skabe synergi mellem programmerne i Østersøregionen og udveksle erfaringer om fælles udfordringer.

Fælles udfordringer er fx landdistriktsudvikling, demografiske forskydninger og klimatilpasning (særligt oversvømmelser). Samtidig er Østersøregionen et økonomisk økosystem præget af en høj grad af vækst, dynamik og innovation, såsom digitale teknologier, miljøteknologier og life science, der alle tre udgør danske styrkepositioner og er udpeget som områder for intelligent specialisering 2020-2023. Potentialet for samarbejde koncentrerer sig om forskning og udvikling, internationalisering af virksomheder, klimatilpasning og udvikling og anvendelse af energiteknologier.

Regionalfondsprogrammet er udarbejdet i overensstemmelse med regeringens handlingsplan for FN’s verdensmål (juni 2021) og støtter op om handlingsplanens initiativer, herunder regeringens fokus på Leave no one behind-princippet. Ifølge Eurostats opgørelse af EU-landenes fremskridt henimod verdensmålene fra 2021 er Danmark på rette vej for langt de fleste verdensmål, og i mange tilfælde bedre på vej end EU-gennemsnittet. Danmark skal dog gøre mere for især fire mål: kvalitetsuddannelse (4), bæredygtige byer og lokalsamfund (11), livet på land (15) og partnerskaber for handling (17). Regionalfondsprogrammet bidrager primært til at forbedre udviklingen for målene 11 og 15. Som det fremgår, investerer Regionalfonden i udviklingen af bæredygtige og levende bymidter målrettet Danmarks mellemstore byer. Dette bidrager til bæredygtige byer og lokalsamfund ved bl.a. at gøre det mere attraktivt at bo og leve i de mindre byer og derved lette presset på de største byer i Danmark. Indsatsen forventes også at bidrage til grønnere byer i takt med, at de mindre byer udvikler sig. Regionalfonden investerer markant i at fremme cirkulær økonomi, hvilket forventes at have en positiv indvirkning på livet på land (mål 15) og særligt biodiversiteten. Investeringerne i bæredygtige byer og turismeinfrastruktur forventes også at bidrage positivt til livet på land ved at sikre bæredygtig tilgængelighed og fysisk udvikling.

Nedenfor kan du se de tre underprioriteter under prioritet 1 Innovation, konkurrenceevne og digitalisering:

• 1.1 Mere forskning og innovation i danske SMV’er Specifik målsætning
• 1.2 Digitale løsninger der gør SMV’er stærkere
• 1.3 Stærkere SMV’er gennem internationalisering, digitalisering og grøn omstilling

Specifik målsætning

i) at styrke forsknings- og innovationskapaciteten og udbredelsen af avancerede teknologier

Fondenes interventioner

Tilknyttede aktionstyper
Europa-Kommissionens landerapport for 2019 fremhæver, at flertallet af danske SMV’er ikke i tilstrækkelig grad ruster sig til fremtiden gennem innovation og omstilling. Kommissionen anbefaler, at SMV’ernes innovationskraft øges ved at forbedre forsknings- og innovationskapaciteten og indførelsen af avancerede teknologier i SMV'er, og at dette fx sker via klynger og netværk. Landerapporten anbefaler også, at Danmark investerer i at udvikle kvalifikationer for intelligent specialisering, industriel om stilling og iværksætteri og skabe synergivirkninger med foranstaltninger til livslang læring. Fra danske virksomheder og det brede partnerskab om fondene efterspørges integrerede projekter, hvor virksomheder tilbydes relevant kompetenceudvikling sammen med andre tiltag. Denne prioritet skal derfor levere investeringer, som svarer på begge anbefalinger fra landerapporten, mens Socialfonden Plus som følge af arbejdsdelingen mellem fondene i Danmark støtter længerevarende kompetenceforløb.

Med innovation forstås implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller væsentligt forbedret proces, en væsentlig ny organisatorisk metode eller en væsentlig ny markedsføringsmetode (OECD, Oslo-Manual). Det er således vigtigt at pointere, at der i regionalfondsindsatsen lægges en bred forståelse af innovation til grund for bedst at kunne understøtte brede og sammenhængende innovationsforløb uanset virksomhedens erfaring eller modenhed til at indgå i arbejdet med innovation.

Indsatsen bygger på en samarbejdslogik, hvor innovation sker i samarbejde og samskabelse med andre, herunder fx videninstitutioner, andre virksomheder eller offentlige aktører. Der kan med indsatsen derfor ydes støtte til en bred række af aktiviteter, som alle øger graden af samarbejde i de danske erhvervsmæssige økosystemer.

Danske SMV’er og iværksættervirksomheder har varierende niveauer af innovationsmodenhed, forstået som forudsætningerne for og erfaringen med at indgå i samarbejdsaktiviteter om innovation.

Der kan derfor støttes længerevarende og skræddersyede innovationsforløb, så indsatsen dels kan rumme virksomheder med høj innovationsmodenhed, som blot er i tvivl om, hvilken anden aktør, de skal samarbejde med for at skabe innovation, dels virksomheder, der i mindre grad har haft kontakt med innovationssystemet, og som fx endnu ikke har fået klarlagt deres innovationspotentiale, og som desuden har brug for et løft af deres innovationsmodenhed.

Regionalfonden kan under iagttagelse af relevante forordninger og i overensstemmelse med Kommissionens vejledning anvendes til medfinansiering af operationer inden for Digital Europa-programmet. Støttede aktiviteter skal falde inden for de indsatstyper, som er beskrevet i denne prioritet og bidrage til regionalfondsprogrammets mål.

Indsatstyper

A. Fremme af innovationskapacitet og samarbejdsprojekter:
Der kan støttes innovationssamarbejdsprojekter, herunder forprojekter og gennemførlighedsundersøgelser, med fokus på produkt-, service-, markedsførings-, proces- eller organisatorisk innovation i samspil mellem virksomheder og med andre nationale og internationale aktører på fagområdet såsom videninstitutioner, iværksættermiljøer, investorer, private rådgivere og myndigheder, fx via samarbejdsbaserede F&U-aktiviteter, B2B-samarbejder, offentlig-privat-samarbejde, konceptudviklingsforløb samt behovs- og potentialeafdækning.

Virksomhedernes udvikling af nye løsninger kan også støttes. Det kan ske gennem ekstern rådgivning om innovation og styrket udnyttelse af avancerede teknologier. Det kan også være samarbejde mellem SMV’er eller iværksættervirksomheder og andre aktører, fx videninstitutioner, om udviklingen af nye løsninger, herunder også løsninger, der styrker den digitale og/eller grønne omstilling, fx kunstig intelligens.

Der skal indgå mindst én SMV eller iværksættervirksomhed i samarbejdsprojektet. Der stilles ikke krav om en bestemt sammensætning af yderligere aktørtyper, der involveres i samarbejdet, da det afgørende er selve samarbejdselementet. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at én klyngeorganisation samarbejder med én SMV eller iværksættervirksomhed.

I forbindelse med samarbejdsprojekterne vil der derudover kunne støttes aktiviteter rettet mod kompetenceudvikling af virksomheders ledelse og medarbejdere med henblik på at øge virksomhedens modenhed til at indgå i innovationsaktiviteter eller anvende nye, avancerede teknologier og/eller åbne nye markeder for virksomheden. Dette har til formål at ruste SMV’er og iværksættere til at indgå i innovationsaktiviteter og dermed øge kontaktfladen mellem SMV’er og iværksættere og det danske innovationssystem. På denne måde er det ikke kun i den regionalfondsfinansierede indsats, der skabes værdi, men også i et bredere perspektiv for virksomhederne og for det danske samfund.

Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, da de på grund af deres karakter ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.

B. Test- og demonstrationsfaciliteter
Det er muligt at støtte etablering af test-, udviklings- og demonstrationsfaciliteter, der er tilgængelige for SMV’er. Regionalfonden kan også støtte tiltag, der understøtter og faciliterer SMV’ernes adgang til og samarbejde om brug af nyetablerede eller eksisterende test-, udviklings- og demonstrationsfaciliteter. Støtten skal skabe merværdi for virksomhederne og ikke blot være etablering af parallel kapacitet til eksisterende tilbud. Indkøb af maskiner, udstyr og anlæg, der bidrager til øget adgang for SMV’er og iværksættervirksomheder til de nævnte typer faciliteter, kan ligeledes støttes, herunder udvidelse af kapacitet. Anvendelse af maskiner og udstyr, som allerede er anskaffet af projektet eller støttemodtageren, støttes ikke. Støttemodtageren er enten en SMV (hvis der alene støttes øget adgang) eller test- og demonstrationsfacilitetens ejer(e) (hvis der støttes etablering eller udvidelse). Der kan godt ydes støtte til SMV’ers betaling for adgang til eksisterende udstyr, fx hos et laboratorium.

Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, idet risikoen for negativ påvirkning af miljø og klima vurderes at kunne håndteres inden for rammerne af gældende lovgivning.

C. Matchmaking, netværksskabelse og viden
For at øge optaget af SMV’er og iværksættere i de relevante økosystemer og innovationssystemer i bred forstand støttes opsøgende arbejde rettet mod bl.a. virksomheder, der ikke tidligere har deltaget i innovationsaktiviteter. Dette kan fx være offentligt åbne konferencer, seminarer, matchmaking-arrangementer, workshops, faglige netværk mv., hvor målgruppen mødes og inspireres til at samarbejde.

Derudover kan generel B2B-matchmaking og kollektive forløb mellem virksomheder og potentielle samarbejdspartnere i ind- og udland støttes for at nedbryde barrierer for samarbejde mellem virksomheder og for at afklare virksomheders potentiale ved at indgå i samarbejdsaktiviteter om innovation. 

Dertil kan idégenereringsforløb mellem virksomheder og med andre aktører støttes for at sikre, at innovationen sker med kobling til relevante problemstillinger, dels på enkeltvirksomhedsniveau, dels på samfundsniveau.

Der kan ydes støtte til innovationsklyngers udveksling af erfaringer og viden samt kommunikation herom, hvis det indgår som led i virksomhedsrettede aktiviteter. Innovationsklyngers udarbejdelse af analyser, som er relevante for at styrke forsknings- og innovationskapaciteten hos SMV’er og udbrede avancerede teknologier, kan også støttes. Innovationsklynger skal i denne forbindelse være udpeget af uddannelses- og forskningsministeren til at varetage klyngeindsatsen for et erhvervs- og teknologiområde i henhold til lov om erhvervsfremme og strategien for decentral erhvervsfremme eller yderligere spirende erhvervs- og teknologiområder. 

Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, da de på grund af deres karakter ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.

Generelle forudsætninger

Store virksomheder

Store virksomheder kan ikke være en del af målgruppen for et projekt, men kan medvirke i én til én-samarbejder, medvirke i bredere samarbejder og styrke økosystemet omkring de deltagende SMV’er. De store virksomheder kan enten indgå som økonomisk partner i projektet eller indkøbes som eksterne leverandører. Store virksomheder indgår i projekter under hensyntagen til statsstøttereglerne.

Formålet med store virksomheders deltagelse skal være at styrke SMV’ens eller iværksættervirksomhedens innovationskapacitet, fx ved at få adgang til værdifuld viden eller test af løsninger. Tidlige innovationspartnerskaber mellem iværksættervirksomheder og SMV’er er centrale for innovation i flere brancher. Iværksætterne og SMV'erne er ofte first movers inden for forretningsanvendelse af ny teknologi, mens de etablerede virksomheder i mange tilfælde er vejen til markedet for de nye idéer.

Statsstøtte

Støtte til rammeprojekter ydes som de minimis-støtte. Støtte til andre typer projekter, hvor fx de deltagende virksomheder allerede er kendt på ansøgningstidspunktet, kan ydes efter gruppefritagelsesforordningen.

De vigtigste målgrupper

Indsatsernes målgruppe er SMV’er og iværksættervirksomheder inden for Danmarks områder for intelligent specialisering, der er beskrevet i Danmarks strategi for intelligent specialisering, jf. lov om erhvervsfremme.

Virksomheder fra primærsektoren kan deltage i projekter, hvis projektet involverer samarbejde mellem disse virksomheder og virksomheder fra andre sektorer. Primærsektoren kan ikke være fokus for indsatsen, og virksomheder fra primærsektoren kan ikke være eneste målgruppe for indsatserne. Primærsektordeltagelse kan fx være relevant ved udvikling af nye løsninger til landbruget, eller hvor primærproduktion leverer input til udvikling af nye løsninger.

Aktioner til sikring af ligestilling, inklusion og ikkeforskelsbehandling

Der er ikke identificeret særlige udfordringer for ligestilling, inklusion og forskelsbehandling for denne prioritet. Alle projekter skal overholde gældende ret, jf. de horisontale grundforudsætninger. Ansøger skal i ansøgningen om midler redegøre for overholdelse af de horisontale principper. Projektansøgninger sagsbehandles af forvaltningsmyndigheden efter en tjekliste, hvor det bl.a. kontrolleres, om projektets aktiviteter overholder principper om ligebehandling. Den danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil fastsætte betingelserne for at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de relevante myndigheder, der er indgang til fondene. Erhvervsstyrelsens og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmesider overholder de gældende danske regler om tilgængelighed for handicappede.

Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det danske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, som projekterne skal overholde, jf. de horisontale grundforudsætninger. I henhold til dansk lov er der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.

Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandling. Af disse årsager vurderes det ikke relevant at opstille yderligere bestemmelser herom i regionalfondsprogrammet eller særlige monitorerings- eller evalueringstiltag, som går videre end kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide.

Offentlige myndigheder skal derudover overholde FN’s handicapkonvention, der fx omtaler universelt design og tilgængelighed til ikke alene bygninger, men til produkter og tjenesteydelser i bred forstand. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at ansøge om og opnå støtte under Regionalfonden.

Vurderes flere ansøgninger at være af samme kvalitet i øvrigt, skal der gives prioritet til ansøgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.

Angivelse af de specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af territoriale redskaber

Der er ikke planlagt anvendelse af territoriale redskaber.

Interregionale og tværnationale aktioner

I Danmark tilstræbes synergi med Horisont Europa (HEU) ved at målrette Regionalfonden til at modne flere danske SMV’er til deltagelse i innovationsprojekter, fx HEU-partnerskaber, med det formål at understøtte danske, innovative virksomheders internationalisering. Erhvervsstyrelsen har et tæt samarbejde om innovationsklyngeindsatser med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der har ressortansvaret for Horisont Europa i Danmark. Alle nationalt udpegede klyngeorganisationer for perioden 2021-2024 er pålagt at gennemføre internationaliseringsaktiviteter. De er derfor et oplagt omdrejningspunkt for internationalt samarbejde på innovationsområdet.

Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan indgå i et projekt for at styrke opfyldelsen af projektets mål. Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan også tilføjes til allerede eksisterende projekter efter behov. Det er også muligt at gennemføre synkroniserede ansøgningsrunder. Internationalt samarbejde skal ske i overensstemmelse med Danmarks strategi for decentral erhvervsfremme og/eller EU’s strategi for Østersøregionen. Særligt relevante geografiske områder for samarbejde på innovationsområdet er fx Tyskland (fx Slesvig-Holsten, Mecklenburg-Vorpommern og Brandeburg-regionen) og Sverige (fx Skåne-Blekinge-regionen), hvor der forudses potentiale for bl.a. klynge-til-klynge-samarbejde for at binde innovationsøkosystemet tættere sammen på tværs af den dansk-svenske grænse. I EU’s strategi for Østersøregionen er der særligt identificeret potentiale for internationalt samarbejde inden for områderne Innovation, Nutri, Hazards, Bio-economy, Safe, Ship og Transport.

Der er også muligheder for samarbejde forud for eller efter projekter i regi af instrumentet til interregionale innovationsinvesteringer (I3), bl.a. med aktører fra Polen, Estland, Letland og Litauen.

Alle danske regioner deltager i grænseoverskridende programmer, hvilket giver mulighed for, at virksomheder m.fl. fra alle regioner kan deltage i projekter under grænseoverskridende Interreg-programmer. Et område, hvor aktiviteter vil kunne finansieres både gennem Interreg og regionalfondsprogrammet, er aktiviteter til sikring af en optimal udnyttelse af mulighederne ved en kommende fast forbindelse over Femern Bælt.

Påtænkt anvendelse af finansielle instrumenter

Støtten ydes som tilskud, da dette er mest efterspurgt blandt danske SMV’er, og da indsatsen ikke involverer produktive investeringer i væsentlig grad. Til innovation og internationalisering savner SMV’er også kapital, men der eksisterer allerede en række relevante finansielle instrumenter i Danmark til at imødekomme dette behov. Via tilskud er det også muligt at reducere SMV’ernes risiko ved private investeringer og tilbyde dem faciliterede indsatser, som kan udløse udvikling og innovation. Usikkerhed om gevinsten fremhæves af mange SMV’er som en primær barriere for, at de ikke investerer mere i innovation. Dette understøttes af input fra partnerskabet og af midtvejsevalueringen af regionalfondsprogrammet 2014-2020, som viste, at SMV’erne har svært ved at tilvejebringe private investeringer, hvilket bl.a. kan skyldes, at indsatserne kræver en længerevarende rekrutterings- og faciliteringsproces.

Indikatorer

Tabel 2. Outputindikatorer

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.1. - Fond: EFRU

Tabel 3. Resultatindikatorer

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.1. - fond: EFRU - refencescenarie eller - værdi: 0 - datakilde: monitorering

Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interventionstype

Tabel 4. Dimension 1 - interventionsområder

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.1. - fond: EFRU

Tabel 5. Dimension 2 - finansieringsform

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.1. - fond: EFRU

Tabel 6. Dimension 2 - territorial gennemførelsesmekanisme og territorialt fokus

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.1. - fond: EFRU

Tabel 8. Dimension 7 - ligestilling mellem kønnene under ESF+*, EFRU, Samhørighedsfonden og FRO

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.1. - fond: EFRU

Specifik målsætning

ii) at udnytte fordelene ved digitalisering for borgere, virksomheder og regeringer

Fondenes interventioner

Tilknyttede aktionstyper

Danmark ligger ifølge landerapporten for 2019 højt i EU med hensyn til virksomheders anvendelse af digitale teknologier. Der er dog fortsat uudnyttede potentialer. Særligt SMV’erne halter efter i anvendelsen. SMV’er er generelt mindre digitale og automatiserede end store virksomheder. Udviklingen af offentlige it-løsninger, som letter de administrative byder for SMV’er, kan være med til at drive SMV’ernes anvendelse af digitale og avancerede teknologier.

Indsatstyperne nedenfor er vurderet som forenelige med DNSH-princippet, da de på grund af deres karakter ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.

Indsatstyper

A. Offentlige aktørers udvikling af nationale it-løsninger

Regionalfonden kan støtte udviklingen og implementeringen af nationale it-løsninger, der er til gavn for virksomheder og særligt SMV’er, mikrovirksomheder og iværksættere. Udviklingen og implementeringen kan forankres i Erhvervsstyrelsen eller andre relevante myndigheder under Erhvervsministeriets ressort, som har mulighed for at indkøbe ekstern bistand efter behov i henhold til de gældende udbudsregler. Erhvervsministeren kan i overensstemmelse med lov om administration beslutte at udmønte midlerne til nedenstående indsatstyper.

Følgende indsatser kan igangsættes:

• Udbredelse af elektronisk fakturering, herunder bl.a. udbredelse af en fælles fakturastandard blandt regnskabssystemudbydere i Danmark, videreudvikling af den offentlige infrastruktur for e-fakturering (Nemhandelsregisteret).
• Udbredelse af digital bogføring, herunder bl.a. at få flere virksomheder til at anvende digitale bogføringssystemer og sikre, at systemerne understøtter automatisering af virksomhedernes bogføring, regnsskab og indberetninger til myndigheder. Der kan etableres en certificeringsordning for udbyderne af bogføringssystemerne, så det understøtter relevante bogførings-krav, IT-sikkerhedsstandarder og opfylder krav som er nødvendige for, at systemet kan fungere sammen med den øvrige digitale infrastruktur, fx understøtte en standardkontoplan og elektronisk fakturering.
• Udarbejdelse af ny fællesoffentlig standardkontoplan, herunder bl.a. en indsats for at standardisere virksomhedernes bogføringsdata, sikre at det bliver muligt for virksomhederne at indberette til myndighederne direkte fra deres bogføringssystemer, samt at myndighederne effektivt kan indhente relevante bogføringsdata fra virksomhederne i kontroløjemed.
• Opgradering og udvidelse af digital infrastruktur for finansielle data, herunder opgradering af den digitale infrastruktur, så større mængder finansielle data kan udveksles på en ensartet og standardiseret måde. Der kan ligeledes igangsættes udvikling af nye digitale dokumentstandarder, fx e-faktura og e-ordre, så flere manuelle arbejdsgange relateret til handels- og bogføringsprocesser kan automatiseres.
• Udvikling af digitaliserede, grønne produktdata, der nemt kan deles med relevante parter, herunder bl.a. en indsats for at udvikle fælles digitale formater for produktdata og en fælles digital infrastruktur, der understøtter omkostningseffektiv deling af produktdata med fx handelsparter i værdikæder, offentlige myndigheder, forbrugere, investorer mv.
• Etablering af offentligt-privat-partnerskab med repræsentanter fra erhvervsorganisationer, relevante myndigheder og udvalgte private interessenter, fx it-serviceleverandører, regnskabssystemudbydere mv. Partnerskabet skal sikre dialog og samarbejde samt en effektiv implementering af ovennævte indsatser.
• Udvikling og implementering af digitale løsninger, der gør udbud mere tilgængelige for SMV’er, mikrovirksomheder og iværksættere. Indsatsen skal smidiggøre udbudsprocessen ved bl.a. at tage udgangspunkt i at styrke mulighederne for datagenbrug, stordriftsfordele og lavere transaktionsomkostninger for både ordre- og tilbudsgivere. Det kan fx ske ved at reducere antallet af systemer og brugergrænseflader, som virksomheder skal anvende. Indsatser skal bidrage til en standardiseret implementering af det europæiske udbudsdokument ESPD og e-forms.

B. Digital erhvervsfremme

Erhvervsstyrelsen fører en fællesoffentlig digital platform, jf. lov om erhvervsfremme, der har til formål at gøre information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet let tilgængelig for virksomheder. Platformen skal bl.a. indeholde et overblik over erhvervsfremmesystemets tilbud samt information, vejledning og erhvervsserviceydelser, der knytter sig til opstart, drift og udvikling af virksomhed. Dermed skal platformen forstærke de effekter, som iværksættere og etablerede virksomheder i dag opnår ved at komme i kontakt med det offentlige erhvervsfremmesystem.

Den Digitale Erhvervsfremmeplatform skal i højere udstrækning medvirke til digitalsering af den erhvervsfremmende indsats blandt en bredere skare af aktører i ”erhvervsfremmeøkosystemet” til gavn for dansk erhvervsliv.

Derfor er den Digitale Erhvervsfremmeplatform blevet videreudbygget således, at den i dag kan fungere som ”stikkontakt” for digitale redskaber, der kan bygges og driftes af en bred skare af aktører med erhvervsfremmende virke. De digitale redskaber kaldes også for ”tredjepartsapplikationer”. En applikation er en selvstændig it-komponent, der afvikler afgrænset indhold på Virksomhedsguiden og/eller en anden hjemmeside knyttet til den Digitale Erhvervsfremmeplatform.

Regionalfonden kan under denne prioritet støtte indsatser, hvor aktører i erhvervsfremmesystemet udvikler digitale redskaber, interaktive guides mv. til dansk erhvervsliv med henblik på at skabe erhvervsfremmende effekter. De digitale redskaber, interaktive guides mv. skal placeres på den Digitale Erhvervsfremmeplatform med henblik på at målrette redskaberne til så mange danske virksomheder som muligt.

Tredjepartsapplikationer på Virksomhedsguiden skal have en erhvervsfremmende og almennyttig karakter. Det vil sige, at indholdet og funktionaliteten skal være rettet mod virksomheder med henblik på at styrke information og viden om opstart, drift og udvikling af virksomhed.

Indholdet og funktionaliteten må ikke direkte eller indirekte anprise bestemte kommercielle produkter eller aktiviteter på markedsvilkår.

Indholdet og funktionaliteten skal tilrettelægges således, at det er åbent og inkluderende uden bindinger for målgruppen.

Nedenfor beskrives krav til indholdet og funktionaliteten i tredjeparts-applikationer. Alle krav skal være opfyldt for at modtage støtte.

Skal have et selvstændigt virke med begrænset back-linking

Det er centralt, at tredjeparts-applikationen i sig selv udgør en ydelse/service, som brugeren får en direkte nytte af. Det vil sige, at applikationen skal have et selvstændigt virke, hvor det ikke er en forudsætning for resultatet, at brugerne skal navigere videre til anden hjemmeside eller lignende. Der må gerne i moderat omfang linkes til digitale ydelser uden for applikationen, men disse links skal have en supplerende karakter.

Skal have interaktive elementer

Tredjeparts-applikationer skal have et interaktivt element. Det vil sige, at brugerne skal kunne have interaktion med indholdet. Det kan være en klikbar guide, et beregningsværktøj og lignende.

Skal være kompatibel med gældende semantik og klassifikation på Virksomhedsguiden

Begreber og definitioner i tredjeparts-applikationernes indhold skal anvendes på samme måde som på Virksomhedsguiden. Det gælder fx begreber og definitioner af selskaber eller finansieringsformer.

Hvis applikationen ønsker at anvende en form for emneklassifikation, er det alene tilladt at anvende emneklassifikationen fra Virksomhedsguiden.

Applikationen skal naturligvis også overholde gældende dansk og EU-ret om ligestilling, inklusion og forskelsbehandling.

De vigtigste målgrupper

A. Digitale løsninger, der gør SMV’er stærkere

Slutbrugerne af løsningerne er SMV’er og andre danske virksomheder. Støttemodtageren er Erhvervsstyrelsen, som er den kompetente nationale myndighed for erhvervsrapportering, eller andre myndigheder under erhvervsministerens ressort.

B. Digital erhvervsfremme

Målgruppen for de udviklede digitale værktøjer, dvs. de forventede brugere, skal være danske virksomheder og iværksættere samt erhvervsfremmeaktører.

Det er en grundlæggende forudsætning for støtte, at aktører, der får til opgave at udvikle og drifte selvstændige digitale redskaber (tredjeparts-applikationer) på den Digitale Erhvervsfremmeplatform, skal være CVR-registrerede juridiske enheder, der kan indgå en tilslutningsaftale med Erhvervsstyrelsen, som har til opgave at føre den Digitale Erhvervsfremmeplatform.

Det forventes, at erhvervshuse, videninstitutioner og andre erhvervsfremmeaktører vil byde på denne type opgaver i samarbejde med underleverandører med nødvendige tekniske kompetencer inden for it-udvikling.

Aktioner til sikring af ligestilling, inklusion og ikkeforskelsbehandling

Der er ikke identificeret særlige udfordringer for ligestilling, inklusion og forskelsbehandling for denne prioritet. Alle projekter skal overholde gældende ret, jf. de horisontale grundforudsætninger. Ansøger skal i ansøgningen om midler redegøre for overholdelse af de horisontale principper. Projektansøgninger sagsbehandles af forvaltningsmyndigheden efter en tjekliste, hvor det bl.a. kontrolleres, om projektets aktiviteter overholder principper om ligebehandling. Den danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil fastsætte betingelserne for at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de relevante myndigheder, der er indgang til fondene. Erhvervsstyrelsens og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmesider overholder de gældende danske regler om tilgængelighed for handicappede.

Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det danske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, som projekterne skal overholde, jf. de horisontale grundforudsætninger. I henhold til dansk lov er der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.

Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandling. Af disse årsager vurderes det ikke relevant at opstille yderligere bestemmelser herom i regionalfondsprogrammet eller særlige monitorerings- eller evalueringstiltag, som går videre end kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide.

Offentlige myndigheder skal derudover overholde FN’s handicapkonvention, der fx omtaler universelt design og tilgængelighed til ikke alene bygninger, men til produkter og tjenesteydelser i bred forstand. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at ansøge om og opnå støtte under Regionalfonden.

Vurderes flere ansøgninger at være af samme kvalitet i øvrigt, skal der gives prioritet til ansøgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.

Angivelse af de specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af territoriale redskaber

Der er ikke udpeget specifikke målområder eller planlagt anvendelse af terrioriale redskaber.

Interregionale og tværnationale aktioner

Udviklere af digitale redskaber (tredjeparts-applikationer) kan blandt andet have glæde af at trække på internationale databaser med henblik på grænseoverskridende benchmark. Erhvervsfremmeplatformen er et nationalt værktøj. Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan dog indgå i et projekt for at styrke opfyldelsen af projektets mål. Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan også tilføjes til allerede eksisterende projekter efter behov. Internationalt samarbejde skal ske i overensstemmelse med Danmarks strategi for decentral erhvervsfremme og/eller EU’s strategi for Østersøregionen.

Påtænkt anvendelse af finansielle instrumenter

Der planlægges ikke anvendelse af finansielle instrumenter, da de udviklede services bliver en del af den offentlige, digitale infrastruktur og derfor bør støttes med tilskud. De udviklede services må ikke have økonomisk aktivitet som mål.

Indikatorer

Tabel 2. Outputindikatorer

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.2. - fond: EFRU

Tabel 3. Resultatindikatorer

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.2. - fond: EFRU - referencescenarie eller -værdi: 0 - måleenhed: årlige brugere - referenceår: 2021

Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interventionstype1

Tabel 4. Dimension 1 - interventionsområder

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.2. - fond: EFRU

Tabel 5. Dimension 2 - finansieringsform

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.2. - fond: EFRU

Tabel 6. Dimension 2 - territorial gennemførelsesmekanisme og territorialt fokus

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.2. - fond: EFRU

Tabel 8. Dimension 7 - ligestilling mellem kønnene under ESF+*, EFRU, Samhørighedsfonden og FRO

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.2. - fond: EFRU

Specifik målsætning

iii) at fremme SMV'ers vækst og konkurrenceevne

Fondenes interventioner

Tilknyttede aktionstyper

Europa-Kommissionens landerapport for 2019 fremhæver, at forholdsvis få danske virksomheder kommer ind i solide vækst- og skaleringsforløb, og beskæftigelsen i vækstvirksomheder ligger under det europæiske gennemsnit. Det anbefales, at der investeres i indsatser, der fremmer vækst og internationalisering samt øget innovation blandt SMV’er.

Derfor investerer prioriteten i indsatser, der skal udløse vækstpotentialet i SMV’erne, løfte produktiviteten og herved skabe nye arbejdspladser. SMV’erne har en tendens til at undervurdere værdien af og derfor underinvestere i tilførsel af viden fra eksterne rådgivere. På den baggrund vil regionalfondsindsatsen fokusere på at identificere SMV’er med vækst- og skaleringspotentiale og hjælpe virksomhederne til at udløse deres vækstpotentialer.

I den sammenhæng er fx en øget digitalisering af virksomhedernes forretningsprocesser med til at understøtte SMV’ernes vækst og konkurrenceevne. Danmark ligger ifølge landerapporten for 2019 højt i EU med hensyn til virksomheders anvendelse af digitale teknologier. Det kan dog i mindre virksomheder være svært at prioritere udviklingsopgaver, der kræver tid, ressourcer, kompetencer samt overblik over nye digitale muligheder. Mange SMV’er har desuden svært ved at tilføre de relevante digitale og tekniske kompetencer gennem rekruttering af eksterne. Dette skyldes, at der generelt er knaphed på medarbejdere med specialiserede digitale kompetencer.

Indsatstyper

Indsatsen kan rumme flere forskellige elementer, men skal fokusere på de vækst- og produktivitetspotentialer, der fx kan være med til at øge virksomhedernes internationale orientering, automatisering, grønne omstilling og digitalisering af virksomhedens produkter og forretningsprocesser i hele værdikæden fra indkøb til after sales service. Indsatser skal bl.a. fokusere på de vækstpotentialer, der er ved at øge SMV’ernes parathed og kapacitet til eksport og internationalisering i en tid præget af stigende global usikkerhed såvel som nye muligheder inden for blandt andet grønne og bæredygtige løsninger. Indsatserne kan fx bidrage til at sikre øget internationalisering hos virksomheder, herunder eksport og e-eksport, ved at understøtte formulering af eksportstrategier, styrket forretnings- og kompetenceudvikling, afklaringer omkring markeder, leverandører, teknologi, distributions- og salgskanaler samt e-handel og platformsbaserede løsninger.

Det er dog fremhævet i midtvejsevalueringen af 2014-2020-programmet og fra flere partnere i partnerskabsprocessen, at virksomhederne - for at forbedre konkurrenceevnen - har behov for sammenhængende tilbud, hvor også kompetenceudvikling indgår.

Regionalfonden kan under iagttagelse af relevante forordninger og i overensstemmelse med Kommissionens vejledning anvendes til medfinansiering af operationer inden for Digital Europa-programmet. Støttede aktiviteter skal falde inden for de indsatstyper, som er beskrevet i denne prioritet og bidrage til regionalfondsprogrammets mål.

A. Støtte til forløb, rådgivning, digitalisering og internationalisering

Der kan iværksættes sammenhængende accelerator-/skaleringsforløb, hvor virksomheder med vækst- og skaleringspotentiale tilbydes intensive, skræddersyede forløb, hvor alle elementer for at udfolde et vækstpotentiale kan inddrages. Det kan foruden kompetenceudvikling inden for internationalisering fx også være støtte til udvikling og implementering af digitale løsninger og automatisering, der kan hjælpe virksomhederne med at styrke deres produktivitet og konkurrenceevne. Kompetenceudvikling skal bestå af kortere supplerende forløb og kan ikke være eneste aktivitet i et givet projekt, idet rene kompetenceudviklingsprojekter støttes af Socialfonden Plus.

Indsatserne kan også bidrage til at øge virksomheders adgang til viden om digitalisering, herunder investering i medarbejdernes digitale kompetencer og til at øge virksomhedernes digitale niveau både i fx produkter, interne processer og services. Det kan være gennem adgang til nye, avancerede digitale teknologier, gennem fx kompetenceudvikling, matchmaking eller udviklingsprojekter eller en kombination heraf. For at sikre at virksomhederne har den nødvendige viden om og forståelse for anvendelse af data og datasikkerhed, kan der ligeledes ske opbygning af viden og kompetenceløft blandt ledelse og medarbejdere. Der kan også være tale om rådgivning eller kollektive forløb, for at virksomhederne bliver robuste og konkurrencedygtige på anvendelse af data og datasikkerhed.

Indsatserne kan fx være:

• forløb ved private rådgivere, herunder voucher ordninger, til processer, digitalisering, internationalisering, grøn omstilling mv.
• kollektive forløb
• mentorordninger
• rådgivning til generations- og ejerskifte, herunder overdragelse til medarbejderejerskab
• udvikling af digitale produkter, services og platformsbaserede forretningsmodeller
• sparring, videndeling, netværk og samarbejder med fx store virksomheder og videninstitutioner
• initiativer, som sigter mod at øge digitaliseringen i virksomheder, fx via e-læringsværktøjer
• én til én-forløb med store virksomheder, der kan bidrage med erfaringer, netværk mv., som kan gavne deltagervirksomhederne med mindre erfaring.

Udviklings- og procesforløbet med virksomhederne, som støttes, kan fx munde ud i enten en ny forretningsmodel, strategi, handlingsplan, vækstplan eller en anden type rapport.

Virksomhederne kan også støttes i udvikling af deres organisatoriske kapacitet for at øge væksten. Ledelse og medarbejdere skal kunne identificere potentialerne i virksomheden. Det betyder, at der i forbindelse med de forskellige indsatser bør fokuseres på, at såvel ledelse som medarbejdere klædes bedre på til at identificere og udnytte virksomhedens nuværende og fremtidige potentiale ved at tilføre viden om ledelse, udvikling og innovationsprocesser samtidig med en generel forståelse af forretnings- og virksomhedsdrift herunder i et internationalt perspektiv. Hermed bliver SMV’erne bedre til at udnytte og kapitalisere på de potentialer, der ligger i bl.a. digitalisering og automatisering flere steder i værdikæderne, og de opnår hermed bedre konkurrencekraft.

Indsatser kan inkludere opfølgning på forløb, så virksomheder kan træde ud af projektet i en periode og vende tilbage senere. Midlertidig udtræden af projektet ændrer ikke på økonomiske partneres juridiske status i relation til interessekonflikter mv.

Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, da de på grund af deres karakter ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.

B. Implementering

Virksomheder kan, uanset geografisk lokalisering, få støtte til implementering af nye forretningsmodeller eller processer og/eller indkøb af maskiner og udstyr. Det kan fx være implementering af digitaliseringstiltag eller tiltag, der fremmer virksomhedens grønne omstilling. Der gives støtte til rådgivning til implementering, maskiner og udstyr, licenser, knowhow, certificeringer og rådgivning i forbindelse hermed.

Der ydes dog ikke støtte til udgifter til implementering af maskiner og udstyr, der alene vedrører installationer, der optimerer bygningsmassens eller produktionsanlægs energiforbrug som eksempelvis varmepumper, LED-pærer, fjernvarme eller anden energiforsyning til virksomhedernes bygninger eller anlæg.

Anvendelse af maskiner og udstyr, som allerede er anskaffet af projektet eller støttemodtageren, støttes ikke.

Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, idet risikoen for negativ påvirkning af miljø og klima vurderes at kunne håndteres inden for rammerne af gældende lovgivning.

Generelle forudsætninger

Store virksomheder

Store virksomheder kan ikke være en del af målgruppen for et projekt, men kan medvirke i én til én-samarbejder og i bredere samarbejder. De store virksomheder kan enten indgå som økonomisk partner i projektet eller indkøbes som eksterne leverandører. Store virksomheder indgår i projekter under hensyntagen til statsstøttereglerne.

Formålet med store virksomheders deltagelse skal være at styrke SMV’ens eller iværksættervirksomhedens konkurrenceevne, fx ved at få adgang til værdifuld viden eller test af løsninger. Det kan fx indebære samarbejde om opdyrkning af samarbejdspartnere i ind- og udland.

Statsstøtte

Støtte til rammeprojekter og kaskadeprojekter ydes som de minimis-støtte. Støtte til andre typer projekter, hvor fx de deltagende virksomheder allerede er kendt på ansøgningstidspunktet, kan ydes efter gruppefritagelsesforordningen. Det bemærkes, at der gælder særlige statsstøtteregler for eksportstøtte.

Investeringer i software, udstyr og maskiner, der er nødvendige for at påbegynde SMV’ers grønne eller digitale omstilling, støttes inden for EU’s statsstøtteregler. Implementering kan uden for de særlige geografiske statsstøtteområder støttes i henhold til de minimis-forordningen eller reglerne om investeringsstøtte til SMV’er i EU’s generelle gruppefritagelsesforordning.

De vigtigste målgrupper

Indsatsens målgruppe er SMV’er og iværksættervirksomheder.

Der kan gives særligt fokus til SMV’er og iværksættervirksomheder med potentiale til at komme ind i solide vækst- og skaleringsforløb.

Indsatsen kan også rettes mod eksisterende virksomheder, hvor en person ønsker at overtage ejerskabet/ledelsen (ejer- /generationsskifte). Det er en anden måde at udleve den selvstændige karrierevej på, som indebærer andre udfordringer og dermed andre kompetencebehov end den typiske iværksættervej. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke ydes støtte til virksomheder, der betegnes som kriseramte virksomheder som defineret i forordning nr. 651/2014, medmindre de er blevet godkendt under reglerne om de minimis-støtte eller de midlertidige statsstøtteregler, der er fastsat for at imødegå ekstraordinære omstændigheder.

Virksomheder fra primærsektoren kan deltage i projekter, hvis projektet involverer samarbejde mellem disse virksomheder og virksomheder fra andre sektorer. Primærsektoren kan ikke være fokus for indsatsen, og virksomheder fra primærsektoren kan ikke være eneste målgruppe for indsatserne.

Aktioner til sikring af ligestilling, inklusion og ikkeforskelsbehandling

Der er ikke identificeret særlige udfordringer for ligestilling, inklusion og forskelsbehandling for denne prioritet. Alle projekter skal overholde gældende ret, jf. de horisontale grundforudsætninger. Ansøger skal i ansøgningen om midler redegøre for overholdelse af de horisontale principper. Projektansøgninger sagsbehandles af forvaltningsmyndigheden efter en tjekliste, hvor det bl.a. kontrolleres, om projektets aktiviteter overholder principper om ligebehandling. Den danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil fastsætte betingelserne for at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de relevante myndigheder, der er indgang til fondene. Erhvervsstyrelsens og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmesider overholder de gældende danske regler om tilgængelighed for handicappede.

Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det danske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, som projekterne skal overholde, jf. de horisontale grundforudsætninger. I henhold til dansk lov er der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.

Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandling. Af disse årsager vurderes det ikke relevant at opstille yderligere bestemmelser herom i regionalfondsprogrammet eller særlige monitorerings- eller evalueringstiltag, som går videre end kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide.

Offentlige myndigheder skal derudover overholde FN’s handicapkonvention, der fx omtaler universelt design og tilgængelighed til ikke alene bygninger, men til produkter og tjenesteydelser i bred forstand. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at ansøge om og opnå støtte under Regionalfonden.

Vurderes flere ansøgninger at være af samme kvalitet i øvrigt, skal der gives prioritet til ansøgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.

Angivelse af de specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af territoriale redskaber

Der er ikke fastsat specifikke målområder eller planlagt anvendelse af territoriale redskaber.

Interregionale og tværnationale aktioner

Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan indgå i et projekt for at styrke opfyldelsen af projektets mål. Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan også tilføjes til allerede eksisterende projekter efter behov. Det er også muligt at gennemføre synkroniserede ansøgningsrunder. Internationalt samarbejde skal ske i overensstemmelse med Danmarks strategi for decentral erhvervsfremme og/eller EU’s strategi for Østersøregionen. Særligt relevante geografiske områder for samarbejde på SMV-området er fx Tyskland (fx Slesvig-Holsten, Mecklenburg-Vorpommern og Brandeburg-regionen) og Sverige (fx Skåne-Blekinge-regionen), hvor der forudses potentiale for danske SMV’ers øgede internationalisering. EU’s strategi for Østersøregionen er der særligt identificeret potentiale for internationalt samarbejde inden for områderne Bio-economy, Tourism, Safe (fx cybersikkerhed), Culture (kapacitetsopbygning hos iværksættervirksomheder).

Alle danske regioner deltager i grænseoverskridende programmer, hvilket giver mulighed for, at virksomheder m.fl. fra alle regioner kan deltage i projekter under grænseoverskridende Interreg-programmer. Et område, hvor aktiviteter vil kunne finansieres både gennem Interreg og regionalfondsprogrammet, er aktiviteter til sikring af en optimal udnyttelse af mulighederne ved en kommende fast forbindelse over Femern Bælt.

Påtænkt anvendelse af finansielle instrumenter

Støtten ydes som tilskud, da dette er mest efterspurgt blandt danske SMV’er, og da der ikke planlægges produktive investeringer i væsentligt omfang (under 20 pct.). Hovedfokus i indsatsen er at understøtte virksomhederne gennem rådgivning og andre faciliterede forløb, som vurderes at skabe mest merværdi. Til internationalisering savner SMV’er også kapital, men der eksisterer allerede en række relevante finansielle instrumenter i Danmark, som imødekommer SMV’ernes behov. Via tilskud er det muligt at reducere SMV’ernes risiko ved private investeringer og tilbyde dem faciliterede indsatser, som kan udløse udvikling og innovation. Dette understøttes af input fra partnerskabet og af midtvejsevalueringen af regionalfondsprogrammet 2014-2020.

"Vækstlåneordningen" tilbyder lån på minimum 1 mio. kr. til SMV'er med vækstambitioner, der fx vil investere i nye produktionsfaciliteter, opdyrke nye markeder, overtage og videreudvikle en etableret virksomhed eller gennemføre grøn omstilling og lancere mere ressourcebesparende produkter. Vækstfonden råder over en løbende ramme på i alt 6 mia. kr.

Indikatorer

Tabel 2. Outputindikatorer

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.3. - fond: EFRU

Tabel 3. Resultatindikatorer

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.3. - fond: EFRU - referencescenarie- eller værdi: 0 - datakilde: monitorering

Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interventionstype

Tabel 4. Dimension 1 - interventionsområder

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.3. - fond: EFRU 

Tabel 5. Dimension 2 - finansieringsform

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.3. - fond: EFRU 

Tabel 6. Dimension 2 - territorial gennemførelsemekanisme og territorialt fokus

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.3. - fond: EFRU 

Tabel 8. Dimension 7 - ligestilling mellem kønnene under ESF+*, EFRU, Samhørighedsfonden og FRO

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.3. - fond: EFRU 

Specifik målsætning

2.vi) at fremme overgangen til en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi

Fondenes interventioner

Tilknyttede aktionstyper

Omstilling til en mere cirkulær og ressourceeffektiv økonomi er afgørende for at nå klimamålene og bidrage til at imødegå klimaforandringerne og nedsætte forbruget af naturressourcer.

Der er et stort potentiale for små og mellemstore virksomheder i at udvikle og anvende grønne, cirkulære løsninger. Det kan være gennem nye cirkulære forretningsmodeller eller processer, samarbejder og værdikædesamarbejder, der bidrager til, at SMV’erne kan overgå til cirkulære løsninger og økonomi. Klimapartnerskabet for Service, IT og Rådgivning og en række rapporter (fx Smart Cities, State of Green 2020) peger på potentialerne og behovet for demonstration eller skalering af velfungerende løsninger.

Med udgangspunkt i ovenstående udfordringer og Europa-Kommissionens anbefalinger om, at Danmark skal sikre en omkostningseffektiv overgang til et lavemissionssamfund og styrke indsatserne for at nå 2030-målet om at reducere emissionerne med 39 pct., skal indsatser under denne specifikke målsætning bidrage til at fremme cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet.

Desuden peger Europa-Kommissionens landerapport for 2019 på, at mange danske SMV’er har behov for at øge deres innovationskapacitet og innovationsaktiviteter, herunder at anvende avanceret teknologi. I Danmark hænger innovation og grøn omstilling tæt sammen, fordi vejen til indfrielse af klimamålene skal opnås gennem spredning af kendte teknologier og samarbejdsformer til virksomheder, der ikke allerede anvender dem, og ved at udvikle nye. Indsatser, der involverer udvikling eller test af nye løsninger, skal gennemføres i overensstemmelse med Danmarks strategi for intelligent specialisering.

Indsatstyper

Det er en forudsætning for støtte under alle indsatstyper, at der arbejdes med at omstille virksomhederne til en mere cirkulær økonomi. Indsatsen skal bidrage til reduktion af virksomhedernes ressourceforbrug og affaldsmængde. Hvis flere virksomheder indgår i et samarbejde om cirkulær økonomi, er det tilstrækkeligt, at én af de involverede virksomheder gennem de støttede aktiviteter kan reducere sit ressourceforbrug eller sin affaldsmængde væsentligt og målbart.

A. Udvikling af cirkulære forretningsmodeller, partnerskaber eller processer

Regionalfonden kan støtte, at SMV’er omstiller sig til mere cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet gennem cirkulære forretningsmodeller, processer og værdikædesamarbejder. Det kan ske ved afklaring og identifikation af virksomhedens potentialer for fx at redesigne produkter, processer, services eller for at reducere eller genanvende affald og genbruge restprodukter. Formålet er, at virksomheden kan identificere både en øget ressourceeffektivitet og ressourcebesparelse samt en økonomisk og konkurrencemæssig gevinst ved at tilrettelægge sin forretningsmodel eller produktions- eller arbejdsprocesser mere cirkulært.

Virksomhedernes behov og potentialer kan afklares i specialiserede forløb, kollektive forløb eller en kombination heraf. Der kan bl.a. ydes støtte til privat rådgivning, sparring, samarbejder og partnerskaber. Ligeledes kan der være behov for samarbejder med store virksomheder, vidensinsitutioner eller andre aktører. De cirkulære forretningsmodeller, arbejdsgange eller processer kan tage udgangspunkt i afgrænsede dele af produktionen/virksomheden eller omfatte hele virksomheden.

Indsatserne kan fx være:

• Identificere og afklare virksomhedens behov og potentialerne for omstilling til eller videreudvikling af cirkulær økonomi for fx at redesigne produkter, processer, services, reducere eller genanvende affald og restprodukter
• Udvikle cirkulære forretningsmodeller, arbejdsgange eller processer
• Øge efterspørgsel og udvikling af markedet og forbrugernes efterspørgsel på bæredygtige og ressourceeffektive løsninger
• Opbygge eller øge kapacitet og overgang til grøn omstilling og cirkulær økonomi gennem adgang til partnerskaber, værdikædesamarbejder, netværksskabelse og symbioser i SMV’er
• Udvikle, etablere og/eller afprøve samt skalere samarbejder, netværk, værdikædesamarbejder og symbioser, som understøtter virksomhederne i omstilling til cirkulær økonomi
• Understøtte samarbejder mellem fx offentlige og private indenfor fx byggeri.

Indsatstyperne er vurderet som forenelige med DNSH-princippet, da de på grund af deres karakter ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.

B. Test og demonstration af cirkulære løsninger

Som led i omstilling af en virksomhed eller en værdikæde kan Regionalfonden støtte test af cirkulære løsninger, forretningsmodeller eller processer for at vurdere konkrete løsninger eller potentialer for virksomhederne i overgangen til cirkulær økonomi. Det kan fx være test og demonstration af cirkulære løsninger, forretningsmodeller eller processer og/eller samarbejds- og udviklingsprojekter.

Det vil være muligt at støtte etablering af test-, udviklings- og demonstrationsfaciliteter, der er tilgængelige for SMV’er. Denne prioritet kan også støtte tiltag, der understøtter og faciliterer SMV’ernes adgang til og samarbejde om brug af nyetablerede eller eksisterende test-, udviklings- og demonstrationsfaciliteter. Støtten skal skabe merværdi for virksomhederne og ikke blot være etablering af parallel kapacitet til eksisterende tilbud. Indkøb af maskiner, udstyr og anlæg, der bidrager til øget adgang for SMV’er og iværksættervirksomheder til de nævnte typer faciliteter, kan ligeledes støttes, herunder udvidelse af kapacitet. Anvendelse af maskiner og udstyr, som allerede er anskaffet af projektet eller støttemodtageren, støttes ikke. Støttemodtageren er enten en SMV (hvis der alene støttes øget adgang) eller test- og demonstrationsfacilitetens ejer(e) (hvis der støttes etablering eller udvidelse). Der kan ydes støtte til SMV’ers betaling for adgang til eksisterende udstyr, fx hos et laboratorium.

Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, idet risikoen for negativ påvirkning af miljø og klima vurderes at kunne håndteres inden for rammerne af gældende lovgivning.

C. Viden om grøn omstilling og cirkulær økonomi

Som led i støtte til omstilling af en virksomhed eller en værdikæde kan Regionalfonden støtte, at SMV’erne får adgang til viden og rådgivning om grøn omstilling, der kan sikre, at SMV’erne finder den rigtige indgang til at starte eller fortsætte grøn, cirkulær omstilling. Det kan ske gennem adgang til viden, kompetenceløft, kompetencer og kapacitet for at kunne omsætte de potentielle gevinster ved cirkulær økonomi.

Kompetenceløft og tilførsel af viden om grønne løsninger og/eller cirkulær økonomi til SMV’erne skal tage afsæt i virksomhedernes behov og må ikke være længerevarende eller kompetencegivende forløb. Der lægges vægt på, at det er tilførsel af ny viden, der er nødvendig for virksomhederne for at kunne indgå i grøn omstilling.

Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, da de på grund af deres karakter ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.

D. Implementering og skalering

Virksomheder kan, uanset geografisk lokalisering, få støtte til implementering og skalering af grønne cirkulære forretningsmodeller eller processer og/eller indkøb af maskiner og udstyr. Der gives støtte til rådgivning til implementering, maskiner og udstyr, licenser, knowhow, certificeringer og rådgivning i forbindelse hermed.

Der ydes dog ikke støtte til udgifter til implementering af maskiner og udstyr, der alene vedrører installationer, der optimerer bygningsmassens eller et produktionsanlægs energiforbrug som eksempelvis varmepumper, LED-pærer, fjernvarme eller anden energiforsyning til virksomhedernes bygninger eller anlæg.

Anvendelse af maskiner og udstyr, som allerede er anskaffet af projektet eller støttemodtageren, støttes ikke.

Investeringer i software, udstyr og maskiner, der er nødvendige for at påbegynde en grønnere omstilling i SMV’erne, kan støttes inden for EU’s statsstøtteregler. Implementering kan uden for de særlige geografiske statsstøtteområder støttes i henhold til de minimis-forordningen eller reglerne om investeringsstøtte til SMV’er i EU’s generelle gruppefritagelsesforordning.

Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, da de kun vil være støtteberettigede, hvis de har en positiv miljøpåvirkning.

Generelle forudsætninger

Store virksomheder

Store virksomheder kan ikke være en del af målgruppen for et projekt, men kan medvirke i én til én-samarbejder, partnerskaber og værdikædesamarbejder. De store virksomheder kan enten indgå som økonomisk partner i projektet eller indkøbes som eksterne leverandører til projektet. Store virksomheder indgår i projekter under hensyntagen til statsstøttereglerne.

Formålet med store virksomheders deltagelse skal være at styrke SMV’ens eller iværksættervirksomhedens arbejde med at fremme cirkulær økonomi, fx ved at give SMV’er adgang til værdifuld viden eller test af løsninger. Det kan fx indebære samarbejde om opdyrkning af samarbejdspartnere i ind- og udland.

Statsstøtte

Støtte til rammeprojekter ydes som de minimis-støtte. Støtte til andre typer projekter, hvor fx de deltagende virksomheder allerede er kendt på ansøgningstidspunktet, kan ydes efter gruppefritagelsesforordningen.

De vigtigste målgrupper

Målgrupperne er henholdsvis SMV’er og iværksættere, der har etableret sig med CVR-nummer.

Der er et særligt potentiale for, at grønne iværksættere kan bidrage til store virksomheders og myndigheders omstilling til cirkulær økonomi.

Store virksomheder kan ikke være en del af målgruppen for indsatserne, men store virksomheder kan fx medvirke i én til én-samarbejder, samarbejder og partnerskaber og bidrage til at styrke økosystemer omkring SMV’erne. De store virksomheder kan aflønnes for deres projektdeltagelse som partnere i projektet eller indkøbes som eksterne leverandører til projektet. Store virksomheder indgår i givet fald i projekter under hensyntagen til statsstøttereglerne. Formålet med store virksomheders deltagelse skal være at styrke SMV’ernes adgang til fx samarbejder, værdikæder, symbioser, viden eller test.

Virksomheder fra primærsektoren kan deltage i projekter, hvis projektet involverer samarbejde mellem disse virksomheder og virksomheder fra andre sektorer. Primærsektoren kan ikke være fokus for indsatsen, og virksomheder fra primærsektoren kan ikke være eneste målgruppe for indsatserne.

Aktioner til sikring af ligestilling, inklusion og ikkeforskelsbehandling

Der er ikke identificeret særlige udfordringer for ligestilling, inklusion og forskelsbehandling for denne prioritet. Alle projekter skal overholde gældende ret, jf. de horisontale grundforudsætninger. Ansøger skal i ansøgningen om midler redegøre for overholdelse af de horisontale principper. Projektansøgninger sagsbehandles af forvaltningsmyndigheden efter en tjekliste, hvor det bl.a. kontrolleres, om projektets aktiviteter overholder principper om ligebehandling. Den danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil fastsætte betingelserne for at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de relevante myndigheder, der er indgang til fondene. Erhvervsstyrelsens og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmesider overholder de gældende danske regler om tilgængelighed for handicappede.

Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det danske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, som projekterne skal overholde, jf. de horisontale grundforudsætninger. I henhold til dansk lov er der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.

Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandling. Af disse årsager vurderes det ikke relevant at opstille yderligere bestemmelser herom i regionalfondsprogrammet eller særlige monitorerings- eller evalueringstiltag, som går videre end kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide.

Offentlige myndigheder skal derudover overholde FN’s handicapkonvention, der fx omtaler universelt design og tilgængelighed til ikke alene bygninger, men til produkter og tjenesteydelser i bred forstand. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at ansøge om og opnå støtte under Regionalfonden.

Vurderes flere ansøgninger at være af samme kvalitet i øvrigt, skal der gives prioritet til ansøgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.

Angivelse af de specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af territoriale redskaber

Der er ikke fastsat specifikke målområder eller planlagt anvendelse af territoriale redskaber.

Interregionale og tværnationale aktioner

Indsatser kan også understøtte virksomheder, der i forbindelse med grøn omstilling og overgangen til cirkulær økonomi har behov for at øge et globalt udsyn, internationale værdikæder og internationalisering. Øget internationalisering kan være nødvendig og vigtig for virksomhederne i en cirkulær omstilling og for at styrke konkurrenceevnen hos virksomhederne. Danske virksomheders løsninger har også et eksportpotentiale, som internationalt samarbejde kan bidrage til at udløse. Danske virksomheder har en styrke på det grønne område og er godt positioneret til på en og samme tid at bidrage til at løse globale udfordringer med klima, bæredygtighed og grøn energi, ansvarligt forbrug og produktion samt vandrensningsteknologi og effektiv vandforsyning.

Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan indgå i et projekt for at styrke opfyldelsen af projektets mål. Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan også tilføjes til allerede eksisterende projekter efter behov. Det er også muligt at gennemføre synkroniserede ansøgningsrunder. Internationalt samarbejde skal ske i overensstemmelse med Danmarks strategi for decentral erhvervsfremme og/eller EU’s strategi for Østersøregionen. Særligt relevante geografiske områder for samarbejde indenfor cirkulær økonomi er fx Tyskland (fx Slesvig-Holsten, Mecklenburg-Vorpommern og Brandeburg-regionen) og Sverige (fx Skåne-Blekinge-regionen), hvor der forudses potentiale for øget samarbejde.

I Østersøstrategiens handlingsplan er det fx særligt relevant med samarbejde inden for områderne Nutri, Hazards, Bio-economy og Ship, men andre områder kan også være relevante.

Alle danske regioner deltager i grænseoverskridende programmer, hvilket giver mulighed for, at virksomheder m.fl. fra alle regioner kan deltage i projekter under grænseoverskridende Interreg-programmer. Et område, hvor aktiviteter vil kunne finansieres både gennem Interreg og regionalfondsprogrammet, er aktiviteter til sikring af en optimal udnyttelse af mulighederne ved en kommende fast forbindelse over Femern Bælt.

Påtænkt anvendelse af finansielle instrumenter

Støtten ydes som tilskud, da dette er mest efterspurgt blandt danske SMV’er for at komme i gang med eller videre med den grønne omstilling. Tilskud gør det også muligt at reducere SMV’ernes risiko ved private investeringer og tilbyde dem at indgå i faciliterede indsatser, som kan fremskynde deres grønne omstilling, dvs. en lille andel forventes at gå til produktive investeringer, da fokus er på klima- og miljøforbedringer. Usikkerhed om gevinsten fremhæves af mange SMV’er som primær barriere for, at de ikke investerer mere i grøn omstilling. Men på den lange bane vil øget ressourceeffektivitet bidrage til virksomhedernes konkurrenceevne.

Der er i partnerskabsprocessen identificeret behov for støtte i form af tilskud. Dette vurderes også at give den bedste synergi til andre nationale og fælleseuropæiske ordninger. Ambitiøs affaldssortering og genanvendelse af materialer forudsætter teknologi og anlæg, der kan adskille sammensatte produkter, fx mælkekartoner. Udfordringen består i, at incitamentet til private investeringer i relevante anlæg forudsætter en vis og stabil mængde af det sammensatte produkt, som skal adskilles med henblik på genanvendelse.

Indikatorer

Tabel 2. Outputindikatorer

Prioritet 2 - specifik målsætning RSO2.6. - fond: EFRU

Tabel 3. Resultatindikatorer

Prioritet 2 - specifik målsætning RSO2.6. - fond: EFRU

Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interventionstype

 Tabel 4. Dimension 1 - interventionsområder

Prioritet 2 - specifik målsætning RSO2.6. - fond: EFRU

Tabel 5. Dimension 2 - finansieringsform

Prioritet 2 - specifik målsætning RSO2.6. - fond: EFRU

Tabel 6. Dimension 2 - territorial gennemførelsesmekanisme og territorialt fokus

Prioritet 2 - specifik målsætning vi) - fond: EFRU

Tabel 8. Dimension7 - ligestilling mellem kønnene under ESF+*, EFRU, Samhørighedsfonden og FRO

Prioritet 2 - specifik målsætning vi) - fond: EFRU

Specifik målsætning

4.vi) at styrke kulturens og den bæredygtige turismes rolle i økonomisk udvikling, social inklusion og social innovation

Fondenes interventioner

Tilknyttede aktionstyper

I Kommissionens landespecifikke henstillinger fra 2020 anbefales Danmark at tilskynde til private investeringer for at fremme den økonomiske genopretning efter COVID-19-pandemien. Turisme er en styrkeposition for Danmark og et vigtigt væksterhverv, der skaber arbejdspladser og omsætning i hele landet. Turismen har stor betydning for, at byer og lokalområder – også uden for højsæsonen – kan have aktivt handelsliv og attraktive kultur- og oplevelsestilbud.

Frem til 2020 var dansk turisme i kraftig vækst, og turismen udgør fortsat et markant vækstpotentiale for Danmark. Internationale prognoser forventer fortsat global vækst i turismen frem mod 2030, såvel som en øget efterspørgsel efter bæredygtige løsninger.

Hvis den danske turismebranche og dens følgeerhverv skal have del i den forventede fremtidige vækst, er det afgørende, at der er attraktive vilkår for udvikling i områder, hvor turismens vækstpotentiale ikke udnyttes. En forudsætning for denne vækst er, at der kan tilbydes et bæredygtigt, konkurrencedygtigt og attraktivt turismeprodukt med kapacitet, plads og faciliteter til turisterne, som matcher deres efterspørgsel.

Manglende investeringer i turismeproduktet uden for storbyerne er imidlertid en bremse for væksten og jobskabelsen og for fastholdelsen af arbejdspladser. Mange lokalområder oplever et markant investeringsefterslæb og en nedslidning af turismeproduktet, hvilket gør det fortsat vanskeligere at tiltrække investeringer og imødekomme den stigende efterspørgsel.

Turismeerhvervet har en høj koncentration af ufaglærte uden erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Derfor har ledigheden i turismebranchen ramt de ufaglærte særligt hårdt, for hvem de sociale og menneskelige konsekvenser ved at stå uden for arbejdsmarkedet er store.

Indsats

Indsatser under denne prioritet skal sikre fornyelse og forbedring af turismeproduktet ved at gøre områder mere attraktive, så de styrker turismen og bidrager til at drive en bæredygtig udvikling i området. Indsatsen skal udmøntes i lokale projekter, der fremhæver et områdes potentialer med respekt for natur, miljø og kultur. Projekter skal endvidere understøtte en transformation af området, så det inspirerer til ophold, aktiviteter, events og anden kommerciel aktivitet. Derigennem skabes bedre forudsætninger for at forlænge højsæsonen for at tiltrække yderligere investeringer med henblik på bl.a. at fastholde, genskabe og etablere nye jobs til især ufaglærte på kanten af arbejdsmarkedet med sociale og samfundsøkonomiske gevinster til følge.

Projekter under dette indsatsområde skal være af strukturel betydning. Det betyder, at projektet skal forbedre lokale forudsætninger for vækst i turismen væsentligt og målbart samt have betydning for den lokale beskæftigelse. Projekter kan enten være koncentreret på en bestemt lokalitet eller være sammenhængende på flere lokaliteter, der indgår som en samlet oplevelse. "Strukturel betydning" indebærer også, at projektet skal være et led i implementeringen af en bredere områdefornyelse og/eller som led i realisering af en helhedsorienteret strategi eller plan, der er udviklet i samspil mellem erhverv og civilsamfund. Dermed skabes et grundlag for kommercielle investeringer, hvor private virksomheder og/eller investorer er med til at udforme projekter, der fokuserer på at genskabe og etablere nye jobs for især ufaglærte på arbejdsmarkedet.

Projekter skal understøtte en økonomisk, miljømæssigt, socialt og kulturelt bæredygtig vækst i områdets turisme.

Projekteksempler:

• Etablering eller fornyelse af havnemiljøer, der faciliterer aktiviteter, ophold, og kommercielle tilbud på havnen, herunder fx udlejning af vandsportudstyr, klatrevægge, skaterbane/sportsbane (fx med overfladevands-opsamling), havnebad, udspring, bade- og omklædningsfaciliteter, sauna mv., der inviterer til, at turister og borgere kan bruge vandet aktivt.
• Etablering af en sammenhængende og varieret oplevelsesrute, fx en strandpromenade, der formidler et steds kultur og historie, naturens kvaliteter mv. og binder eksisterende- og nye byrum, oplevelsespunkter og funktioner sammen.
• Etablering eller udvikling af naturområder, herunder etablering af adgang til og brug af naturen, fx gennem større tematiserede legeområder, opholds- og grillpladser, multi- og aktivitetsområder mv.

Regionalfondens prioritet har fokus på at fremme tiltrækning af private investeringer i strategisk, fysisk udvikling. Ved udvælgelsen af projekter skal der lægges vægt på, at:

• Indsatser er grønne og inkluderer bæredygtige hensyn til nærmiljøet, herunder fungerer inden for de gældende rammer for kystsikring og klitfredede og strandbeskyttede arealer. Det kan fx betyde, at indsatser indeholder elementer, der beskytter naturen mod klimaforbundne risici eller menneskelig påvirkning, etablerer grønne og klimavenlige faciliteter til turisterne og lignende (miljømæssig bæredygtighed).

Derudover kan der fx lægges vægt på, at:

• Indsatser bygger på en effektkæde for, hvordan dets gennemførsel tiltrækker private investeringer og bidrager til at øge beskæftigelsen lokalt (økonomisk bæredygtighed).
• Indsatser understøtter og fremmer dialog med private virksomheder og/eller investorer, og at projektet har lokalbefolkningens opbakning og engagement (social bæredygtighed).
• Indsatser direkte eller indirekte har til formål at formidle områdets historie, kultur eller identitet (kulturel bæredygtighed).
• Indsatser indgår i en bredere områdefornyelse af strukturel betydning.

Endelig skal de støttede projekter have potentiale for synergi med Socialfonden Plus’ indsatser for kompetenceudvikling, fx digitale kompetencer, og iværksætteri, hvis adgang til kvalificeret arbejdskraft og lokal oplevelseskapacitet er identificeret som udfordringer for realisering af det stedbundne potentiale for vækst i turismen.

Indsatser kan indeholde investeringer i digitalisering, i det omfang det indgår som en integreret del af eller er nødvendigt for at udløse potentialet i den fysiske investering.

Hvor det er relevant, kan Regionalfonden støtte investeringer, der med succes kombinerer bæredygtighed, æstetik og rummelighedsprincipper i det nye europæiske Bauhaus-initiativ med henblik på at finde inkluderende, bæredygtige og attraktive løsninger på klimaudfordringer til en overkommelig pris.

Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, idet risikoen for negativ påvirkning af miljø og klima vurderes at kunne håndteres inden for rammerne af gældende lovgivning, og da miljø- og klimamæssig bæredygtig indgår som vurderingskriterium i udvælgelsen af projekter.

De vigtigste målgrupper

Målgrupperne for indsatsen er virksomheder, kommuner, turismeorganisationer, destinationsselskaber og offentligt lignende aktører i turismeerhvervet i bred forstand, som er aktører, der bidrager til udvikling af byer og bymidter, landdistrikter og kystområder gennem turismeerhvervene.

Virksomheder fra primærsektoren kan deltage i projekter, hvis projektet involverer samarbejde mellem disse virksomheder og virksomheder fra andre sektorer. Primærsektoren kan ikke være fokus for indsatsen, og virksomheder fra primærsektoren kan ikke være eneste målgruppe for indsatserne.

Aktioner til sikring af ligestilling, inklusion og ikkeforskelsbehandling

Der er ikke identificeret særlige udfordringer for ligestilling, inklusion og forskelsbehandling for denne prioritet. Alle projekter skal overholde gældende ret, jf. de horisontale grundforudsætninger. Ansøger skal i ansøgningen om midler redegøre for overholdelse af de horisontale principper. Projektansøgninger sagsbehandles af forvaltningsmyndigheden efter en tjekliste, hvor det bl.a. kontrolleres, om projektets aktiviteter overholder principper om ligebehandling. Den danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil fastsætte betingelserne for at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de relevante myndigheder, der er indgang til fondene. Erhvervsstyrelsens og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmesider overholder de gældende danske regler om tilgængelighed for handicappede.

Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det danske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, som projekterne skal overholde, jf. de horisontale grundforudsætninger. I henhold til dansk lov er der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.

Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandling. Af disse årsager vurderes det ikke relevant at opstille yderligere bestemmelser herom i regionalfondsprogrammet eller særlige monitorerings- eller evalueringstiltag, som går videre end kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide.

Offentlige myndigheder skal derudover overholde FN’s handicapkonvention, der fx omtaler universelt design og tilgængelighed til ikke alene bygninger, men til produkter og tjenesteydelser i bred forstand. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at ansøge om og opnå støtte under Regionalfonden.

Vurderes flere ansøgninger at være af samme kvalitet i øvrigt, skal der gives prioritet til ansøgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.

Angivelse af de specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af territoriale redskaber

Der er ikke på forhånd fastsat specifikke målområder.

Interregionale og tværnationale aktioner

Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan indgå i et projekt for at styrke opfyldelsen af projektets mål. Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan også tilføjes til allerede eksisterende projekter efter behov. Det er også muligt at gennemføre synkroniserede ansøgningsrunder. Internationalt samarbejde skal ske i overensstemmelse med kapitlet om turisme i Danmarks strategi for intelligent specialisering og/eller EU’s strategi for Østersøregionen.

Internationalt samarbejde kan fx indebære fælles investering i infrastruktur, som binder en eller flere destinationer sammen på tværs af landegrænser, fx den dansk-tyske grænse. Der kan også indgås samarbejder med projekter i andre lande end Danmark, hvor de udenlandske projekter handler om at udvikle turismeerhverv, -oplevelser og/eller -kapacitet, som kan bidrage til realiseringen af regionalfondsprogrammets indsatsmål.

Påtænkt anvendelse af finansielle instrumenter

Der påtænkes ikke anvendelse af finansielle instrumenter. Støtten ydes som tilskud, da finansielle instrumenter ikke vurderes egnet til at indfri de ønskede mål, idet der i vidt omfang vil blive tale om investeringer i "fælles goder".

Indikatorer

Tabel 2. Outputindikatorer

Prioritet 3 - specifik målsætning RSO4.6. - fond: EFRU

Tabel 3. Resultatindikatorer

Prioritet 3 - specifik målsætning RSO4.6. - fond: EFRU - refencescenarie eller -værdi: 0 - datakilde: monitorering

Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interventionstype

Tabel 4. Dimension 1 - interventionsområder

Prioritet 3 - specifik målsætning RSO4.6. - fond: EFRU

Tabel 5. Dimension 2 - finansieringsform

Prioritet 3 - specifik målsætning RSO4.6. - fond: EFRU

Tabel 6. Dimension 2 - territorial gennemførelsesmekanisme og territorialt fokus

Prioritet 3 - specifik målsætning RSO4.6. - fond: EFRU

Tabel 8. Dimension 7 - ligestilling mellem kønnene under ESF+*, EFRU, Samhørighedsfonden og FRO

Prioritet 3 - specifik målsætning RSO4.6. - fond: EFRU

Specifik målsætning

5.i) at fremme en integreret og inklusiv social, økonomisk og miljømæssig udvikling, kultur, naturarv, bæredygtig turisme og sikkerhed i byområder

Fondenes interventioner

Tilknyttede aktionstyper

Europa-Kommissionens landerapport fra 2019 peger på, at Danmark bør investere i SMV’ernes kapacitet til at absorbere viden udefra og indføre ny teknologi.
I de mindre og mellemstore byer på 4.000 – 20.000 indbyggere er der ifølge prognoser stor risiko for, at butikslivet forsvinder. Kommuner, som ikke har en stor handelsby, og som eventuelt er under yderligere pres fra større handelsbyer i nabokommunerne, får svært ved at fastholde de hverdagsfunktioner, der skal til at for sikre et attraktivt og bæredygtigt byliv.

Samtidig er bymidterne naturlige, sociale mødesteder for borgere med forskellig baggrund og bidrager dermed til sammenhængskraften i samfundet. Under COVID-19-krisen har det vist sig, hvor vigtige byernes pladser og grønne områder er. Borgerne har haft behov for mødesteder med god plads til at holde afstand.

Bymidterne har både direkte og indirekte betydning for, hvor virksomheder vælger at placere sig. Mange virksomheder foretrækker bymæssige omgivelser med service, og samtidig er attraktive bymidter med til at tiltrække bosætning, som har betydning for udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Hvis det fortsat skal være attraktivt at drive og etablere virksomhed og bosætte sig i landdistrikterne, er det derfor vigtigt, at bymidterne især i de mellemstore byer omstilles, så der kan fastholdes et bæredygtigt byliv på trods af et faldende antal fysiske butikker.

Partnerskabet for levende bymidter har peget på, at problemstillingen i bymidterne er yderst kompleks, da den går på tværs af brancher, fagområder og myndigheder. Derfor kræver det en bred, tværfaglig og langsigtet indsats, hvis man skal omstille bymidterne fra de traditionelle handelscentre til multifunktionelle, bæredygtige aktivitetscentre. Projekter under indsatsen kan fx følge op på Partnerskab for levende bymidter og understøtte, at byer og lokalområder også uden for højsæsonen kan have arbejdspladser, åbne butikker og attraktive kultur- og oplevelsestilbud til såvel besøgende som områdets borgere.

Indsatstyper

Nedenfor er fire typer indsatser, der kan støttes med regionalfondsmidler for at fremme bæredygtige og levende bymidter.

A. Facilitere etablering af formelle privat-offentlige bysamarbejder

Erfaringer viser, at det er en lang og kompliceret proces at etablere et bredt og formelt bysamarbejde. Kommuner kan derfor i samarbejde med relevante aktører ansøge om midler til en tidsbegrænset indsats med at facilitere og kompetenceudvikle nøglepersoner, der kan medvirke til etablering af formelle bysamarbejder. Det kan være i form af kompetenceudviklingsforløb, konsulentbistand eller tidsbegrænset sekretariatsbetjening af erfagrupper på tværs af kommuner. Projekter i byrummene, hvor private og offentlige aktører går sammen om finansiering og udførelse, kan fx være mhp. at afholde events og koncerter, der kan samle beboerne eller tiltrække folk udefra, og gøre det mere tilgængeligt. Samarbejdet kan også omfatte indsatstyperne B, C og D nedenfor.

B. Strategisk udvikling af byerne

For at kunne skabe levende og bæredygtige byer er der i mange kommuner brug for en langsigtet, strategisk planlægning. Bystrategien skal udarbejdes af de relevante urbane, lokale og territorielle myndigheder eller organer. Den skal indeholde en helhedsorienteret analyse af det geografiske områdes udfordringer, udviklingsbehov og potentiale, en beskrivelse af inddragelsen af det lokale bymidtesamarbejde i udformning og gennemførelse af strategien samt eventuelle planlagte projekter. Det kræver ofte udarbejdelse af forskellige analyser forud for den egentlige strategi. Kommuner kan søge midler til indsatser, der kan underbygge vidensgrundlaget for de strategiske beslutninger, der skal træffes om bymidtens udvikling.

Kommunen (og eventuelle partnere) skal – for den pågældende by – udarbejde en bystrategi, der i relevant omfang beskriver en integreret indsats i forhold til økonomiske, klima- og miljømæssige, demografiske og sociale udfordringer i de enkelte byområder. Bystrategien skal også i relevant omfang tage højde for at fremme sammenhængen mellem by og land og være baseret på relevante socioøkonomiske analyser. Danmark har i en årrække nationalt finansieret helhedsorienterede indsatser for bæredygtig byudvikling. Bæredygtighed er desuden integreret i byplaner og lokale verdensmåls-strategier. Bystrategien kan eventuelt dække et geografisk område, som indeholder flere byer, og flere kommuner kan gå sammen om at udarbejde en eller flere bystrategier for et antal byer.

Hvis der allerede foreligger en helhedsorienteret bystrategi for den pågældende by eller byer, kan der søges støtte til de to indsatstyper/faser nedenfor. Forvaltningsmyndigheden kan også beslutte at åbne for ansøgninger til alle fire faser, så der iværksættes projekter, der først udvikler bystrategier og derefter implementerer bystrategierne.

C. Midler til omstilling af bymidteerhverv, herunder kompetenceudvikling

For at kunne ruste byernes erhverv, herunder detailhandelserhvervet, så de i højere grad kan tilpasse sig de løbende forandringer med øget nethandel, fraflytning, nye markedsbehov mv., er der brug for at stille udviklingsmidler til rådighed for de lokale erhvervsdrivende. Det kan fx være kompetenceudviklingsmidler eller erhvervsudviklingsmidler inden for digital omstilling, markedsføring, kundeservice, oplevelsesøkonomi, turisme, grøn omstilling, cirkulær økonomi mv.

Indsatstyperne A, B og C er vurderet som forenelige med DNSH-princippet, da de på grund af deres karakter ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.

D. Midler til fysisk omstilling

De fysiske rammer spiller en vigtig rolle for at fastholde og understøtte levende og bæredygtige bymidter. Kommuner kan derfor – gerne i samarbejde med andre aktører – få støtte til udvikling af bæredygtige byer. Det kan fx være til anlæg/faciliteter, der skaber samlende byrum med fokus på rent og bæredygtigt miljø, klimatilpasning samt grønne områder og bæredygtigt byliv. Det kan også være til bevaring og/eller fornyelse af vigtige kulturmiljøer eller bygninger eller til etablering af velfærdscentre i sammenhæng med det øvrige bymidteliv.

I disse fysiske projekter kan eventuelt indgå udvikling af nye løsninger gennem lokale SMV’er. Det kan stilles som krav, at midler til bymidtefornyelse så vidt muligt bør gå til projekter, hvor der også er indtænkt biodiversitet, klimaforebyggelse eller klimatilpasning.

Hvor det er relevant, kan Regionalfonden støtte investeringer, der med succes kombinerer bæredygtighed, æstetik og rummelighedsprincipper i det nye europæiske Bauhaus-initiativ med henblik på at finde inkluderende, bæredygtige og attraktive løsninger på klimaudfordringer til en overkommelig pris.

Indsatstype D er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, da bæredygtighed og grønne løsninger er forudsat ved anlæg/faciliteter, og derfor ikke forventes at have væsentlige langsigtede negative miljøpåvirkninger.

Krav til organisering og udvælgelse af aktiviteter

De relevante kommuner har ansvaret for gennemførelsen af den integrerede bystrategi, ligesom de forestår opgaven med at udvælge projekter og aktiviteter, der skal have støtte fra Regionalfonden. Der nedsættes et indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling (se sektion om partnerskab), som kan indstille om anvendelsen af midlerne.

Kun kommuner kan i udgangspunktet være tilsagnsmodtagere (på vegne af partnerskaber på tværs af fx landsdele). Andre aktører, fx organisationer, kan dog være tilsagnsmodtagere, hvis de agerer i partnerskab med relevante kommuner. De samlede helhedsorienterede indsatser i kommunen kan være:

• udviklet af en kommunes forvaltning, der sender en ansøgning og implementerer aktiviteterne i sammenhæng med resten af den integrerede strategi,
• udviklet af en række aktører uden for den kommunale forvaltning, som går sammen om en række aktiviteter, som kommunen støtter op om og er tilsagnsmodtager på vegne af, eller
• en blanding af de to former.

Aktiviteterne i en by eller byer kan gennemføres i partnerskaber på tværs af landsdele mellem fx kommuner, virksomheder, handelsstandsforeninger, civilsamfund, ejendomsejere mv. Der kan indgå aktører i partnerskaberne, som ikke er lokale, fx landsdækkende organisationer.

Når en kommune skal udvælge konkrete projekter og aktiviteter, der skal støttes af Regionalfonden, skal der som minimum lægges vægt på:

• At det tydeligt fremgår, hvilke aktiviteter Regionalfonden skal støtte.
• At der opstilles en klar og om muligt evidensbaseret effektkæde, som forklarer, hvordan indsatsen konkret vil bidrage til bæredygtig byudvikling og levende bymidter, herunder hvordan den regionalfondsfinansierede indsats bidrager til at løse udviklingsmæssige udfordringer i de udvalgte byer eller byområder, som en del af en strategi for en samlet integreret eller byplanmæssig indsats i de pågældende byer eller byområder.
• At ansøgningen til Regionalfonden beskriver, hvordan de aktiviteter, som Regionalfonden skal støtte, hænger sammen med den integrerede bystrategi.
• At ansøgningen beskriver, hvordan den integrerede bystrategi implementeres, herunder særligt de aktiviteter, der finansieres af Regionalfonden.

Statsstøtte

Statsstøtte til kommercielle aktiviteter i projekterne ydes som de minimis-støtte.

De vigtigste målgrupper

Indsatsens vigtigste målgruppe er SMV’er og enkeltmandsvirksomheder i bymidter. Det omfatter især detailhandel, men også spisesteder og liberale erhverv.

Der skal deltage virksomheder fra byen, som er målet for indsatsen, mens virksomheder fra andre områder kan deltage, fx som samarbejdspartnere.

Virksomheder fra primærsektoren kan deltage i projekter, hvis projektet involverer samarbejde mellem disse virksomheder og virksomheder fra andre sektorer. Primærsektoren kan ikke være fokus for indsatsen, og virksomheder fra primærsektoren kan ikke være eneste målgruppe for indsatserne.

Aktioner til sikring af ligestilling, inklusion og ikkeforskelsbehandling

Der er ikke identificeret særlige udfordringer for ligestilling, inklusion og forskelsbehandling for denne prioritet. Alle projekter skal overholde gældende ret, jf. de horisontale grundforudsætninger. Ansøger skal i ansøgningen om midler redegøre for overholdelse af de horisontale principper. Projektansøgninger sagsbehandles af forvaltningsmyndigheden efter en tjekliste, hvor det bl.a. kontrolleres, om projektets aktiviteter overholder principper om ligebehandling. Den danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil fastsætte betingelserne for at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de relevante myndigheder, der er indgang til fondene. Erhvervsstyrelsens og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmesider overholder de gældende danske regler om tilgængelighed for handicappede.

Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det danske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, som projekterne skal overholde, jf. de horisontale grundforudsætninger. I henhold til dansk lov er der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.

Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandling. Af disse årsager vurderes det ikke relevant at opstille yderligere bestemmelser herom i regionalfondsprogrammet eller særlige monitorerings- eller evalueringstiltag, som går videre end kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide.

Offentlige myndigheder skal derudover overholde FN’s handicapkonvention, der fx omtaler universelt design og tilgængelighed til ikke alene bygninger, men til produkter og tjenesteydelser i bred forstand. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at ansøge om og opnå støtte under Regionalfonden.

Vurderes flere ansøgninger at være af samme kvalitet i øvrigt, skal der gives prioritet til ansøgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.

Angivelse af de specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af territoriale redskaber

Danmark har en bystruktur præget af få store og mange mindre byer, som danner grundlag for både arbejdspladser, adgang til velfærd, uddannelse mm.
Målområder er primært byer i Danmark med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere, sekundært byer over 20.000 indbyggere.
I de små byer, der har fra 1.000 indbyggere og op til omkring 4.000 indbyggere, er det svært at opretholde et større udbud af udvalgsvarebutikker. I flere af disse byer er der ikke længere basis for et byliv med både butikker og andre former for privat og offentlig service, og de indgår derfor ikke i målområdet.

De større byer med over 20.000 indbyggere oplever også tomme butikslokaler, men kan ofte pga. deres indbyggertal fastholde et pænt udbud af både privat og offentlig service.

Herimellem findes en række mindre og mellemstore byer, der har fra 4.000 indbyggere og op til 20.000 indbyggere. I byer af denne størrelse er det realistisk, med de rette indsatser, at kunne fastholde en række private og offentlige servicefunktioner samt et idræts-, kultur- og foreningsliv, der tilsammen kan danne grundlag for et egentligt byliv. Der bor næsten en million danskere i disse byer. Der er i alt 119 byer i Danmark med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere, mens der kun er 35 byer med flere end 20.000 indbyggere.

Byer med mere end 20.000 indbyggere kan være målområde for støtte, hvis de oplever udfordringer i samme grad som de mindre byer, fx med hensyn til tomme lokaler, faldende omsætning i butikkerne eller faldende kundestrøm i bymidten. Byer under 4.000 indbyggere kan ikke være målet for indsatsen, men virksomheder fra andre områder kan deltage, fx som samarbejdspartnere.

I udmøntningen af programmet kan midler eventuelt målrettes byer og byområder, der udpeges i regi af en national ordning. Det kan fx være en forsøgsordning for byer, der giver kommuner mulighed forat ansøge om at få en konkret afgrænset bymidte i kommuneplanen sat fri af eksisterende bindinger, lovgivninger og praksis, så længe det ikke strider mod grundloven og internationale konventioner. Formålet kan være at afprøve nye initiativer og tiltag, der kan understøtte kommunens arbejde med stærke lokalsamfund med en levende og aktiv bymidte efter lokale behov.

Interregionale og tværnationale aktioner

Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan indgå i et projekt for at styrke opfyldelsen af projektets mål. Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan også tilføjes til allerede eksisterende projekter efter behov. Det er også muligt at gennemføre synkroniserede ansøgningsrunder. Internationalt samarbejde skal ske i overensstemmelse med Danmarks strategi for decentral erhvervsfremme og/eller EU’s strategi for Østersøregionen.

Der findes mange byer, som har gode erfaringer med at lave bymidtesamarbejder eller konkrete Business Improvement Districts (BID’s), der er en metode til at skabe rammen for samarbejde på tværs af aktører i en by. EU-programmet URBACT støtter erfaringsudveksling mv. mellem byer og andre aktører, og projekter støttet af Regionalfonden kan med fordel trække på erfaringer, netværk og viden fra URBACT. Det kan både være forud for, parallelt med eller efter gennemførelsen af et projekt støttet af Regionalfonden.

Konkrete eksempler på samarbejdsbyer er Canterbury, Storbritannien (BID-samarbejde med lovgivning), Hamborg og øvrige Slesvig-Holsten, Tyskland (BID-samarbejder med lovgivning), samt i Sverige: Västervik (succesfuldt frivilligt bysamarbejde i Västervik Citysamverkan) og Linköping, Östersund, Karlskrona og Åmål.

Påtænkt anvendelse af finansielle instrumenter

Der påtænkes ikke anvendelse af finansielle instrumenter. Støtten ydes som tilskud, da finansielle instrumenter ikke vurderes egnet til at indfri de ønskede mål, idet der i vidt omfang vil blive tale om investeringer i partnerskabsdannelse og fælles goder.

Indikatorer

Tabel 2. Outputindikatorer

Prioritet 4 - specifik målsætning RSO5.1. - fond: EFRU

Tabel 3. Resultatindikatorer

Prioritet 4 - specifik målsætning RSO5.1. - fond: EFRU - referencescenarie eller -værdi: 0 - datakilde: monitorering

Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interventionstype

Tabel 4. Dimension 1 - interventionsområde

Prioritet 3 - fond: EFRU

Tabel 5. Dimension 2 - finansieringsform

Prioritet 3 - specifik målsætning RSO5.1. - fond: EFRU

Tabel 6. Dimension 2 - territorial gennemførelsesmekanisme og territorialt fokus

Prioritet 3 - specifik målsætning RSO5.1. - fond: EFRU

Tabel 8. Dimension 7 - ligestilling mellem kønnene under ESF+*, EFRU, Samhørighedsfonden og FRO

Prioritet 4 - specifik målsætning RSO5.1. - fond: EFRU

Specifik målsætning

iii) at fremme SMV'ers vækst og konkurrenceevne

Interventioner fra fondene

Tilknyttede aktionstyper

Europa-Kommissionens landerapport for 2019 fremhæver, at forholdsvis få danske virksomheder kommer ind i solide vækst- og skaleringsforløb, og beskæftigelsen i vækstvirksomheder ligger under det europæiske gennemsnit. Det anbefales derfor, at der investeres i indsatser, der fremmer vækst og internationalisering blandt SMV’er. I 2020 anbefalede Kommissionen Danmark at investere i at øge sundhedssystemets modstandsdygtighed, herunder ved at afhjælpe manglen på sundhedspersonale.

Danmark har et velfærdssamfund i verdensklasse, der er bygget op over generationer. Velfærden presses dog af, at andelen af ældre medborgere er stigende, og flere lever med kroniske lidelser. Samtidigt opleves der rekrutteringsudfordringer og konkret mangel på sundhedsfagligt personale i sundhedssektoren og på ældreområdet. Ovenstående er ikke noget unikt dansk fænomen, og mange europæiske lande står over for de samme udfordringer som i Danmark.

Velfærdsteknologi udgør et stort erhvervspotentiale for danske SMV’er, hvilket dels er afspejlet i udpegningen af life science og velfærdsteknologi som et af Danmarks områder for intelligent specialisering 2020-2023, dels som følge af den relativt store offentlige sektor i Danmark.

Til trods for det store potentiale ved at udbrede velfærdsteknologi i særligt den offentlige sektor, lider den velfærdsteknologiske sektor under en række specifikke udfordringer. Disse omhandler blandt andet udfordringer med implementering og manglende kendskab/overblik over nye teknologier og deres potentialer (Barrierer og udfordringer, KL 2017).

Indsatstyper

A. Fokus på indkøb, implementering og skalering af velfærdsteknologi

Der kan ydes støtte til at understøtte indkøb, implementering og skalering af velfærdsteknologiske løsninger inden for social-, ældre- og sundhedsområdet. Der lægges vægt på ansøgninger, der har et klart fokus på implementering af velfærdsteknologiske løsninger, der kan afhjælpe rekrutteringsudfordringer, øger kvaliteten for borgeren og/eller gør hverdagen nemmere for medarbejderne og samtidig kan demonstrere et stort markedspotentiale for virksomhederne.

Der kan eksempelvis søges om midler til:

• Implementeringsunderstøttelse af en specifik velfærdsteknologisk løsning, eksempelvis gennem test og afprøvningsforløb mellem virksomhederne, sundhedsfaglige medarbejdere og vidensinstitutioner
• Understøttelse af indkøb af velfærdsteknologiske løsninger herunder innovative udbud/innovationspartnerskaber om velfærdsteknologi, med afsæt i et konkret formuleret behov
• Udvikling af ”totalløsninger” hvor flere leverandører går sammen for at udbyde en løsning, der dækker flere aspekter af et behov i sundheds- og omsorgssektoren.

Der kan eksempelvis søges om midler til at understøtte velfærdsteknologiske SMV’ers salg til det offentlige, herunder samarbejder med vidensinstitutioner ift. evaluering og certificering af velfærdsteknologier.

Indsatserne kan bidrage til at øge virksomheders adgang til det danske hjemmemarked for velfærdsteknologiske løsninger hvilket på sigt vil øge deres muligheder for eksport.

Indsatstypen er vurderet som forenelige med DNSH-princippet, da de på grund af deres karakter ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.

B. Specialiserede testfaciliteter

Det er muligt at støtte etablering af specialiserede test-, udviklings- og demonstrationsfaciliteter, der er tilgængelige for SMV’er. Denne prioritet kan også støtte tiltag, der understøtter og faciliterer SMV’ernes adgang til og samarbejde om brug af nyetablerede eller eksisterende test, udviklings- og demonstrationsfaciliteter.

Støtten skal skabe merværdi for virksomhederne og ikke blot være etablering af parallel kapacitet til eksisterende tilbud. Indkøb af maskiner, udstyr og anlæg, der bidrager til øget adgang for SMV’er og iværksættervirksomheder til de nævnte typer faciliteter, kan ligeledes støttes, herunder udvidelse af kapacitet. Anvendelse af maskiner og udstyr, som allerede er anskaffet af projektet eller støttemodtageren, støttes ikke.

Støttemodtageren er enten en SMV (hvis der alene støttes øget adgang) eller test- og demonstrationsfacilitetens ejer(e) (hvis der støttes etablering eller udvidelse). Der kan godt ydes støtte til SMV’ers betaling for adgang til eksisterende udstyr, fx hos et laboratorium.

Test- og afprøvningsmiljøerne bør være funderet i et samarbejde med vidensinstitutioner og som udgangspunkt kun fokusere på et afgrænset område inden for velfærdsteknologi som fx telemedicin, medicinhåndtering, skærmbesøg og lignende.

Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, idet risikoen for negativ påvirkning af miljø og klima vurderes at kunne håndteres inden for rammerne af gældende lovgivning.

Generelle forudsætninger

Store virksomheder

Store virksomheder kan ikke være en del af målgruppen for et projekt, men store virksomheder kan medvirke i én til én-samarbejder, medvirke i bredere samarbejder og styrke økosystemet omkring de deltagende SMV’er. De store virksomheder kan enten indgå som økonomisk partner i projektet eller indkøbes som eksterne leverandører til projektet. Store virksomheder indgår i projekter under hensyntagen til statsstøttereglerne.

Formålet med store virksomheders deltagelse skal være at styrke SMV’ens eller iværksættervirksomhedens konkurrenceevne, fx ved at få adgang til værdifuld viden eller test af løsninger. Det kan fx indebære samarbejde om opdyrkning af samarbejdspartnere i ind- og udland.

Statsstøtte

Støtte til rammeprojekter ydes som de minimis-støtte. Støtte til andre typer projekter, hvor fx de deltagende virksomheder allerede er kendt på ansøgningstidspunktet, kan ydes efter gruppefritagelsesforordningen.

De vigtigste målgrupper

Indsatsernes målgruppe er SMV’er og iværksættervirksomheder inden for velfærdsteknologi, som er et af Danmarks områder for intelligent specialisering, der er beskrevet i Danmarks strategi for intelligent specialisering, jf. lov om erhvervsfremme. Velfærdsteknologi afgrænses i overensstemmelse med strategien bredt som teknologiske løsninger, der skaber velfærd og frihed.

Offentlige myndigheder, herunder kommuner, med et ledelsesmæssigt forankret fokus på velfærdsteknologi og hvor velfærdsteknologi er en prioritet i driften, vil blive prioriteret. Ligeledes vil ansøgninger med et klart element af offentligt-privat samarbejde blive prioriteret.

Virksomheder fra primærsektoren kan deltage i projekter, hvis projektet involverer samarbejde mellem disse virksomheder og virksomheder fra andre sektorer. Primærsektoren kan ikke være fokus for indsatsen, og virksomheder fra primærsektoren kan ikke være eneste målgruppe for indsatserne.

Aktioner til sikring af ligestilling, inklusion og ikkeforskelsbehandling

Der er ikke identificeret særlige udfordringer for ligestilling, inklusion og forskelsbehandling for denne prioritet. Alle projekter skal overholde gældende ret, jf. de horisontale grundforudsætninger. Ansøger skal i ansøgningen om midler redegøre for overholdelse af de horisontale principper. Projektansøgninger sagsbehandles af forvaltningsmyndigheden efter en tjekliste, hvor det bl.a. kontrolleres, om projektets aktiviteter overholder principper om ligebehandling. Den danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil fastsætte betingelserne for at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de relevante myndigheder, der er indgang til fondene. Erhvervsstyrelsens og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmesider overholder de gældende danske regler om tilgængelighed for handicappede.

Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det danske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, som projekterne skal overholde, jf. de horisontale grundforudsætninger. I henhold til dansk lov er der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.

Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandling. Af disse årsager vurderes det ikke relevant at opstille yderligere bestemmelser herom i regionalfondsprogrammet eller særlige monitorerings- eller evalueringstiltag, som går videre end kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide.

Offentlige myndigheder skal derudover overholde FN’s handicapkonvention, der fx omtaler universelt design og tilgængelighed til ikke alene bygninger, men til produkter og tjenesteydelser i bred forstand. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at ansøge om og opnå støtte under Regionalfonden.

Vurderes flere ansøgninger at være af samme kvalitet i øvrigt, skal der gives prioritet til ansøgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.

Angivelse af de specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af territoriale redskaber

Der er ikke planlagt anvendelse af territoriale redskaber.

De interregionale, grænseoverskridende og tværnationale aktioner

Virksomheders deltagelse i samarbejde med stærke, internationale aktører har generelt en positiv betydning for deres konkurrenceevne og markedsadgang. Samarbejde med potentielle kunder uden for Danmark er samtidig en forudsætning, hvis dansk velfærdsteknologi skal være i verdensklasse.

Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan indgå i et projekt for at styrke opfyldelsen af projektets mål. Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan også tilføjes til allerede eksisterende projekter efter behov. Det er også muligt at gennemføre synkroniserede ansøgningsrunder. Internationalt samarbejde skal ske i overensstemmelse med Danmarks strategi for decentral erhvervsfremme og/eller EU’s strategi for Østersøregionen. Særligt relevante geografiske områder for samarbejde på velfærdsteknologiområdet er fx Tyskland, Sverige (fx Örebro, Västmanland, Värmland, Dalarna), Spanien og Finland (fx Satakunta samt tredjelande som Canada, USA, Kina og Japan, hvor der forudses potentiale for samarbejde om spredning af velfærdsteknologiske løsninger.

I EU’s strategi for Østersøregionen er der særligt identificeret potentiale for internationalt samarbejde inden for området Innovation.

Alle danske regioner deltager i grænseoverskridende programmer, hvilket giver mulighed for, at virksomheder m.fl. fra alle regioner kan deltage i projekter under grænseoverskridende Interreg-programmer.

Påtænkt anvendelse af finansielle instrumenter

Støtten ydes som tilskud, da der allerede eksisterer en række relevante finansielle instrumenter på det danske marked og da der ikke forventes produktive investeringer. Via tilskud er det også muligt at reducere SMV’ernes risiko ved private investeringer.

"Vækstlåneordningen" tilbyder lån på minimum 1 mio. kr. til SMV'er med vækstambitioner, der fx vil investere i nye produktionsfaciliteter, opdyrke nye markeder, overtage og videreudvikle en etableret virksomhed eller gennemføre grøn omstilling og lancere mere ressourcebesparende produkter. Vækstfonden råder over en løbende ramme på i alt 6 mia. kr.

Små Vækstkautioner: Garantiprodukt, der dækker 75 pct. af udlån op til 2 mio. kr. fra kreditinstitutter, leasingselskaber mv. til SMV’er. Små Vækstkautioner tilbydes til virksomheder, som har behov for finansiering til forretningsudvikling, men som ikke kan stille tilstrækkeligt med sikkerhed. Der tilføres årligt 24,1 mio. kr. til at dække tab på ordningen frem til udgangen af 2023.

Indikatorer

Tabel 1. Outputindikatorer

Prioritet 5 - specifik målsætning RSO1.3. - fond: EFRU 

Tabel 2. Resultatindikatorer

Prioritet 5 - specifik målsætning RSO1.3. - fond: EFRU - referencescenarie eller -værdi: 0 - referenceår: 2021 - datakilde: monitorering

Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interventionstype

Tabel 1. Dimension 1 - interventionsområde

Prioritet 1 - specifik målsætning RSO1.3. - fond: EFRU

Generelt vil der være tale om at gennemføre de nødvendige aktiviteter som medlemsstaten er forpligtet til i henhold til nationale regler samt forordningerne, jf. den generelle forordnings afsnit VI om Forvaltning og Kontrol, art. 69, og kapitel II om Standard forvaltnings- og kontrolsystemer, hvor forvaltnings- (herunder betalingsfunktionen) og revisionsmyndighedens opgaver er beskrevet. Hertil kommer de opgaver, der i forordningen er beskrevet vedrørende evaluering, information, synlighed og kommunikation. Generelt kan der være tale om opgaver i tidligere, nuværende og kommende programmer, som kan støttes i henhold til forordningens art. 36.

Medlemsstaten er fx forpligtet til:

• At fastlægge udvælgelseskriterier og støtteberettigelsesregler
• At udbyde midlerne i eventuelle ansøgningsrunder med henblik at modtage ansøgninger
• At gennemgå ansøgninger og udarbejde sagsfremstilling til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, så der kan foretages udvælgelse og indstilling til forvaltningsmyndigheden eller træffes afgørelse af forvaltningsmyndigheden selv uden indstilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
• At træffe afgørelse i sager, der er indstillet til støtte eller afslag
• At tjekke indkomne projektregnskaber, herunder følge op på aktiviteter og milepæle, samt videreformidle tilskud til de endelige støttemodtagere
• At vejlede ansøgere og støttemodtagere om regler, herunder statsstøtte- og udbudsregler, dokumentationskrav og forretningsgange
• At vedligeholde og udvikle IT-systemer til brug for ansøgninger, sagsbehandling, økonomistyring, resultatmåling, information og kontrol af projekterne
• At gennemføre kontrol, eventuelt med ekstern bistand, af de støttede projekter og de administrative systemer/myndigheder
• At støtte myndigheder eller andre, der får delegeret dele af forvaltningsopgaven, fx dele af arbejdet med information, vurdering og indstilling af ansøgninger, samt at følge op på og vurdering af resultater. Der kan også være tale om sekretariatsbistand til udvalg, der lokalt arbejder med projektstrategier/-idéer, eller øge kapaciteten hos andre i partnerskabet, hvis der opstår behov
• At udarbejde materiale til de obligatoriske gennemførelses- og årsrapporter, herunder materiale til årsmøde med Europa-Kommissionen
• At sekretariatsbetjene Overvågningsudvalget og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vedrørende gennemførelsen af programmet
• At følge op på og om nødvendigt anmode om ændringer i programmet eller planlægge og drøfte indhold for programmer i kommende programperioder
• At revidere evalueringsplanen og sikre støtte til og gennemførelse af evalueringer
• At sikre grundlaget for betalingsanmodninger og ansøge Europa-Kommissionen om midlerne

Udgifterne vil bl.a. omfatte løn, ekstern konsulentbistand, udgifter til møder, seminarer, konferencer og lignende, udgifter til kurser og uddannelse, rejser og ophold, indkøb af materialer og udstyr, herunder IT-udstyr, samt yderligere driftsudgifter.

Forvaltningsmyndighedens indkøb er omfattet af regeringens strategi Grønne indkøb for en grøn fremtid (2020). Strategiens initiativer bidrager til regeringens arbejde med FN’s verdensmål. Blandt andet anvendes miljømærker, som stiller krav til bæredygtig produktion. Forvaltningsmyndigheden har fokus på energieffektivitet ved brug af totalomkostningsværktøjer.

Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, da de på grund af deres karakter ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.

Tabel 2. Outputindikatorer

Prioritet 5 - fond: EFRU

Tabel 8. Dimension 1 - interventionsområde

Prioritet 5 - fond: EFRU

Tabel 11. Finansieringsramme pr. fond og national medfinansiering

Tabel 12. Grundforudsætninger

Tabel 13. Programmyndigheder

Den danske partnerskabsproces blev indledt i foråret 2019, hvor der blev afholdt syv interessentworkshops på tværs af landet for at samle input til programmerne og strategien for decentral erhvervsfremme. I 2019 blev der desuden afholdt to nationale arrangementer, der samlede op på de regionale workshops. Samlet set deltog over 700 personer i processen. Erhvervsstyrelsen har i 2020 og 2021 afholdt bilaterale møder med faglige organisationer, erhvervsorganisationer, videninstitutioner og civilsamfund samt nationale og lokale offentlige myndigheder, ligesom styrelsen har holdt oplæg om regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse den 10. marts og 29. september 2021.

Inddragelsen af partnerskabet er sket via præsentation af forordningsmæssige rammer og overordnet programindhold, som partnerskabet har haft mulighed for at kommentere på og medvirke til kvalificeringen af, hvorefter programudkastene er tilpasset efter behov. Inddragelsen af partnerskabet har således været en iterativ proces, hvor det er tilstræbt at fastlægge indholdet i de operationelle programmer under hensyntagen til de relevante interesser i lyset af bl.a. de danske udfordringer og den øvrige nationale indsats.

I partnerskabsdialogen er der generelt udtrykt opbakning til de overordnede rammer for programmet.

Programmet har været i offentlig høring i perioden 19. november 2021 – 17. december 2021.

Resultatet af høringen viser, at der generelt er opbakning til programmets prioriteter. Flere høringssvar efterspørger integrerede projekter, hvor fx kompetenceudvikling i virksomheder kombineres med produktudvikling og innovation.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling og overvågningsudvalget, som alle sekretariatsbetjenes af forvaltningsmyndigheden, er omdrejningspunktet for at sikre inddragelse af relevante partnere i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmet. Med inddragelse af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som omdrejningspunkt for udmøntning, prioritering og indstilling af regionalfondsmidlerne kan sammenhængen mellem den EU-finansierede og den decentrale erhvervsfremmeindsats sikres.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse indstiller, jf. lov om erhvervsfremme, til erhvervsministeren om anvendelsen af regionalfondsmidlerne, medmindre andet fremgår under prioritetens interventioner eller national lovgivning. Det gør sig for det første gældende for digitale løsninger, der gør SMV’er stærkere, hvor implementeringen nødvendigvis må ske i regi af den relevante nationale myndighed. For det andet gælder det prioritet 4 Levende og bæredygtige bymidter, hvor et indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling indstiller om anvendelsen af midlerne, jf. lov om administration.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse består af 17 medlemmer. Medlemmerne af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udpeges for op til 4 år ad gangen med mulighed for genudpegning én gang. Fordelingen af medlemmer er således:

• 1 formand, der skal være fra erhvervslivet, udpeges af erhvervsministeren.
• 5 kommunale medlemmer udpeges af kommunekontaktrådene.
• 6 medlemmer fra erhvervslivet, herunder mindst 1 fra en lille eller mellemstor virksomhed og 1 fra en turismevirksomhed, udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra erhvervsorganisationer.
• 1 regionalt medlem udpeges af regionsrådene.
• 2 medlemmer repræsenterer medarbejdersiden og udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra arbejdstagerorganisationer.
• 1 medlem fra en videninstitution udpeges af uddannelses- og forskningsministeren.
• 1 medlem, der repræsenterer staten, udpeges af erhvervsministeren.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til formål at understøtte en sammenhængende decentral erhvervsfremmeindsats, herunder at der er sammenhæng mellem den decentrale og den statslige indsats. Bestyrelsen har bl.a. til opgave at styrke koordinationen mellem den kommunale og den nationale erhvervs- og vækstpolitik og bidrage til en sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan nedsætte et eller flere bevillings-, indstillings- eller ekspertudvalg til behandling af ansøgninger.

Indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra de lokale myndigheder og organisationer, som fastsættes i bekendtgørelse om administration af tilskud vedrørende bæredygtig byudvikling fra Den Europæiske Regionalfond.

Overvågningsudvalget nedsættes i overensstemmelse med forordningen om fælles bestemmelser.

I gennemførelsen af programmet har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at iværksætte ansøgningsrunder og lignende procedurer, mens overvågningsudvalget godkender udvælgelseskriterier mv. i overensstemmelse med forordningen om fælles bestemmelser. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har planlagt en række inddragende møder med partnerskabets interessenter i 2. halvår 2021 og 1. halvår 2022 for at modtage input til programmets gennemførelse.

Overvågningsudvalget følger implementeringen af programmerne. Dette sker dels som minimum via årlige møder, og dels ved at udvalgets medlemmer har mulighed for at foreslå evaluerings- og analysetiltag til sikring af programmernes succesfulde gennemførelse, ligesom udvalget kan kræve andre former for tilpasninger eller revision af programmerne. I forbindelse med drøftelse af udvalgte emner, fx evalueringer, udvælgelseskriterier eller kommunikation, vil udvalgets medlemmer blive inviteret til at deltage i undergrupper, som følger forvaltningsmyndighedens arbejde mere detaljeret.

I overvågningsudvalget deltager relevante ministerier, regionale og kommunale parter, relevante interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter samt (som observatør) Europa-Kommissionen.

Anerkendelse af resultaterne af EU-medfinansieringen er centralt i kommunikationsindsatsen.

Kommunikationsindsatsen har tre overordnede mål. Den skal:

• Bidrage til bredt kendskab til fondene i Danmark
• Understøtte effektiv implementering af programmerne
• Sikre transparens i forbindelse med fondenes investeringer og indsats

Kommunikationsaktiviteter målrettet offentligheden sætter fokus på den værdi, fondene skaber lokalt og regionalt, og bidrager derved til kendskab og anerkendelse af regionalfondsindsatsen. Projekters kommunikationsindsats bidrager ligeledes hertil, og forvaltningsmyndigheden understøtter derfor indsatsen med tiltag og værktøjer, der klæder projekterne på til at løfte kommunikationsopgaven.

Kommunikation målrettet aktuelle og potentielle støttemodtagere øger effekttænkningen og understøtter effektiv gennemførsel af projekter.

En transparent og inkluderende kommunikation skaber tillid til, at fondene bidrager til bedre vilkår og tilfører merværdi for danske virksomheder og arbejdstagere – og at midlerne anvendes efter gældende regler.

Kommunikationsindsatsen er målrettet:

• Den brede offentlighed
• Aktuelle og potentielle støttemodtagere, fx erhvervshuse, videninstitutioner, uddannelsesinstitutioner, klynger, erhvervskontorer, turismedestinationsselskaber, kommuner, virksomheder m.fl.
• Aktuelle og potentielle deltagere og partnere i projekter, fx SMV’er, iværksættere, studerende m.fl.
• Øvrige interessenter, fx brancheforeninger, arbejdsmarkedets parter, myndigheder m.fl.

Kommunikation målrettet offentligheden – fx med fokus på projekter af strategisk betydning - skal bidrage til bredt kendskab til fondene og sikre transparens, mens kommunikation målrettet aktuelle og potentielle støttemodtagere samt projektdeltagere primært skal understøtte en effektiv implementering af programmerne. Endelig skal kommunikation målrettet øvrige interessenter især bidrage til gennemsigtighed vedrørende fondenes investeringer og merværdi.

Kommunikationskanal fastlægges på baggrund af formål, indhold og målgruppe.

Tabel 1. Kanaler

Forvaltningsmyndigheden udarbejder en årlig kommunikationsplan og rapporterer om gennemførelsen til overvågningsudvalget.

Kommunikationsindsatsen evalueres årligt på baggrund af nedenstående indikatorer.

Tabel 2. Indikatorer

Forvaltningsmyndigheden afsætter min. 0,3 pct. af de samlede programmer til kommunikationsindsatsen. Omkostninger er relateret til programhjemmesiden, medieovervågning, konferencer, kampagner m.v.

Danmark anvender ikke enhedsomkostninger mv., der ikke er knyttet til omkostningerne.

Etableringen og udviklingen af 8 lokale erhvervsfyrtårne skal danne grundlag for fremtidens styrkepositioner i Danmark og kræver lokalt engagement fra et bredt sæt af aktører.

Regeringen ønsker, at Regionalfonden investerer mindst 300 mio. kr. i realiseringen af de otte lokale erhvervsfyrtårne. Dette skal supplere de midler, som er afsat til implementering af anbefalinger nationalt og fra REACT-EU. Følgende operationer forventes gennemført fra 2022:

Nordjylland skal være international foregangsregion for fremtidens grønne erhverv og vise verden de store klimagevinster og vækst- og beskæftigelsesmuligheder, der kan høstes ved at videreudvikle, sammentænke, anvende og eksportere nye grønne teknologier.

Midtjylland skal være foregangsregion for verdensførende, innovative, bæredygtige og effektive vandteknologiske løsninger inden for udvikling, demonstration, produktion og skalering af vandteknologi samt løsninger til en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030.

Sydjylland skal være en international, grøn energimetropol, der fastholder og udbygger den eksisterende styrkeposition inden for grøn energi med det formål at udvikle, teste og demonstrere fremtidens grønne teknologier og sektorkoblingsløsninger, herunder PtX.

Fyn skal være et internationalt epicenter for udviklingen af fremtidens industri, som skaber, tester og producerer nye digitale, robotteknologiske og autonome løsninger.

Sjælland og øerne skal være verdensledende inden for udviklingen af biosolutions, der bidrager til at løse klima- og miljøudfordringer og samtidig skaber vækst, arbejdspladser og eksport.

Femern Bælt-forbindelsen skal skabe vækst, arbejdspladser og eksport på Sjælland og øerne ved at øge attraktiviteten for erhvervsliv og turisme. Viden fra byggeriet skal gøre lokale virksomheder til førende i Europa inden for udviklingen af grønt byggeri af store infrastrukturprojekter.

Hovedstaden skal være en globalt førende sundhedshovedstad, der binder vækst i life science og velfærdsteknologi sammen med bedre og mere lighed i sundhed.

Bornholm skal være Østersøens grønne transporthub, centrum for havvind og test-ø for grøn energi. Gennem etablering af en af verdens to første energiøer og en videreudvikling af test- og udviklingsmiljøet vil fyrtårnet levere et markant bidrag til den grønne omstilling.