Nyhed

Informationsmøder om annoncering af støtte til PtX, pyrolyse og CCUS- projekter ved Fonden for Retfærdig Omstilling

Fonden for Retfærdig Omstilling åbner for puljer med ialt 300 mio. kr. til Power-to-X, CCUS og Brun bioraffinering (pyrolyse). Er det interessant for din virksomhed? Så kan du tilmelde dig informationsmøde enten den 17. eller 18. april, hvor du kan høre mere om muligheden for støtte til f.eks. udviklings-, demonstrations- og skaleringsprojekter samt kompetencefremmende tiltag.

  • 4. marts 2024
  • Grøn og cirkulær omstilling
  • Nye ansøgningsrunder
  • Arrangementer, webinarer, konferencer og kampagner
Billede af tre deltagere på seminar

Foto: iStock.com/Frazao Studio Latino

Er din virksomhed interesseret at få støtte til udvikling af grønne løsninger og ny teknologi? 

Fonden for Retfærdig Omstilling åbner i 2024 op for ansøgninger inden for:

  • Udvikling af værdikæder inden for Power-to-X
  • Udvikling af lokale værdikæder for CO2-fangst, -anvendelse, og -lagring (CCUS)
  • Udvikling af brun bioraffinering såsom pyrolyse

Vi afholder informationsmøder den 17. april i Vojens og den 18. april i Aalborg, hvor du kan høre mere om de kommende ansøgningsrunder og få en snak om udfordringerne ved udvikling af grønne løsninger. Se program nedenfor.

Tilmeld dig informationsmøde

Bemærk at der vil være et begrænset antal pladser.

webinar den 8. maj vil vigtige opmærksomhedspunkter for ansøgningsrunden Udvikling af værdikæder inden for Power-to-X, herunder vilkår for administration af tilskud, statsstøtte m.m. blive gennemgået. Tilmeld dig webinaret her

Frem til 2027 udmønter Fonden for Retfærdig Omstilling 636 mio. kr. i Nord- og Sydjylland til grønne løsninger. Fonden er administreret af Erhvervsstyrelsen, der afholder arrangementerne i samarbejde med Erhvervshus Sydjylland og Erhvervshus Nordjylland. 

Læs mere om Fonden for Retfærdig Omstilling



Program den 17. april i Vojens, kl. 12-16 hos Erhvervshus Sydjylland

TidIndhold
11:30-12:00Ankomst
12:00-12:15 Velkomst Formanden for Fonden for Retfærdig Omstilling Peter Hansen, Borgmester Jesper Frost (Esbjerg Kommune) og Erhvervshus direktør Mads Sandemann

12:15-12:30

 

Intro til Fonden for Retfærdig Omstilling v. Pernille von Lillienskjold, kontorchef i Erhvervsstyrelsen
12:30-13:30 

Fagligt indlæg om:

PtX, CCUS og Brun bioraffinering (HTL og pyrolyse), v. Preben Birr-Pedersen, formand for IDA Energi

13:30-14.15 Pause og netværk
14:15-15:45 Virksomhedspræsentation v. Alex Manstrup Brøndum, Vrejlev Energi og temasessioner (PtX, CCUS og pyrolyse)
15:45-16.00Opsamling og afslutning


Program den 18. april i Aalborg, kl. 10-14 hos Erhvervshus Nordjylland

TidIndhold
9:30-10:00Ankomst
10:00-10:15 Velkomst v. Formanden for Fonden for Retfærdig Omstilling Peter Hansen, Borgmester Mogens Gade (Jammerbugt Kommune), og Erhvervshus direktør Lars Erik Jønsson
10:15-10:30Intro til Fonden for Retfærdig Omstilling v. Pernille von Lillienskjold, kontorchef i Erhvervsstyrelsen
10:30-11:30 

Fagligt indlæg om:

PtX, CCUS og Brun bioraffinering (HTL og pyrolyse), v. Preben Birr-Pedersen, formand for IDA Energi

11:30-12:15 Frokost/netværk
12:15-13:45 Virksomhedsoplæg v. Alex Manstrup Brøndum, Vrejlev Energi og temasessioner (PtX, CCUS og pyrolyse)
13:45-14.00 Opsamling og afslutning