Det er foreningen Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, der står bag projektet "Etablering af HVr testcenter". Foreningen har fået tilsagn om 5,96 mio. kr. i tilskud fra Erhvervsstyrelsen til etablering af et testcenter for husstandsvindmøller med henblik på kommerciel drift af centeret.
Støtten er ydet til dækning af foreningens udgifter til etablering af centeret, herunder anlæg, udstyr, konsulentydelser, revision og løn til centerets personale.
Projektets navn: Etablering af HVr testcenter.
Tilsagnsmodtager: Foreningen Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, CVR-nr.: 72 29 12 12.
Projektperiode: 1. august 2018 - 31. december 2021.
Tilskud: 5.960.005,44 kr.
Tilsagnsgiver: Erhvervsstyrelsen, CVR-nr: 10150817
Nationalt retsgrundlag: Bekendtgørelse nr. 820 af 28. juni 2016 af lov om erhvervsfremme og regional udvikling, § 2, stk.1 nr. 5 og nr. 7 samt § 2, stk. 2.
Statsstøtteforordning: Artikel 22 (Etableringsstøtte) i KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 [EUT L 187 af 26.6.2014] som ændret ved KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/1084 af 14. juni 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 for så vidt angår støtte til havne- og lufthavnsinfrastruktur, anmeldelsestærskler for støtte til kultur og bevarelse af kulturarv samt støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter samt regionale driftsstøtteordninger for regionerne i den yderste periferi og om ændring af forordning (EU) nr. 702/2014 for så vidt angår beregning af støtteberettigede omkostninger [EUT L 156 af 20.06.2017].