Projektresumé
Projektet styrker elevernes sociale trivsel i den faglige del af undervisningen, hvilket kræver en anden didaktik. Didaktiske VidenPersoner (DVP) faciliterer opdatering af trivselsstrategi og omlægning af undervisningen til trivselsfremmende faglige læringsfællesskaber (TFL) på skolerne og deltager aktivt i forankring i undervisningen gennem øget viden, observation og sparring til lærerne.
Grundelementerne er relationen mellem elev og lærer og problembaserede, praksisnære cases relateret til faget. TFL udvikler elevernes samarbejdsevner, selvindsigt, styrkesider, initiativ og handlemod og gør det muligt for dem at opleve, at læring sker gennem træning af det uperfekte med plads til konstruktiv, faglig usikkerhed, hvorved faglig stolthed skabes.
Desuden styrkes overgangen fra grundskole til grundforløb og videre til hovedforløb samt skolernes SPS-indsats.
Projektet omfatter ca. 50 uddannelser på grundforløb 1 og 2 hos i alt 12 partnerskoler.