Unge i centrum Aalborg - Styrket vejledningsindsats for unge udsatte i forhold til valg af, start på og gennemførelse af ungdomsuddannelse

Projektinformation

  • Startdato

    15.06.2017
  • Slutdato

    31.12.2021
  • Samlede støtteberettigede projektudgifter (kr.)

    6.669.922
  • EU-støtte til projektet (kr.)

    3.191.375
  • Indstillet af

    Vækstforum Nordjylland
  • Fond og indsatsområde

    Socialfonden, Inklusion via. udd. og beskæftigelse
  • Støttemodtagerens navn

    Aalborg Kommune
  • Støttemodtagers lokalisering (DK-postnummer)

    9000
  • Partnere

    Tech College Aalborg
    Aalborg Kommune
    Aalborg Handelsskole
    Professionshøjskolen University College Nordjylland

Projektresumé

I projektet "Unge i Centrum Aalborg" er det overordnede mål at revitalisere området for ungevejledning i UU-Aalborg, for herved at udvikle, afprøve og implementere styrkede vejledningsindsatser, der øger udsatte unges grundlag for valg, påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse.

Indsatser der forventes at blive forankret hos aktørerne efterfølgende

Det forventes, at minimum 1.100 unge deltager i projektet, og at 682 unge er i uddannelse umiddelbart efter deltagelse i projektet. Det forventes ydermere, at 240 unge får kompetencer til selv at opsøge vejledning umiddelbart efter deltagelse i projektet.

Projektet abonnerer på en differentieret tilgang til målgruppen af udsatte unge. Derfor er der opsat en række af hovedaktiviteter, der skal understøtte formålet gennem projektets output og effekter.

  • Etablering af ressourcecenter for ungevejledning i Uddannelseshuset – Vejledningscafé.
    • Udvikling og afprøvning af gruppeorienterede vejledningsforløb.
    • Horisontale vejledningsforløb for helt særlige grupper af udsatte unge.
    • Særlige forløb for unge, der frafalder deres uddannelse fra gymnasiale- eller erhvervsuddannelser.
  • Udvikling og afprøvning af Head and Hands on - oplevelsesbaserede gruppeorienterede vejledningsevents i samarbejde med fritidscentre.
    • Erhvervsskolernes opfølgende vejlednings-/uddannelsesforløb på fritidscentrene m.fl. samt UU Aalborgs individorienterede opfølgende vejledning for de udsatte unge. Følgeforskning i samarbejde med professionshøjskole.
  • Kompetenceudvikling for ansatte i uddannelseshuset og hos andre ungeaktører.


Formålet med aktiviteterne i projektet er at gøre deltagerne i stand til bedre at vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er tale om vejledningsforløb, arbejde med mestring, arbejde med valgkompetencer, arbejde med overblik og karrierelæring - evnen til at vælge og tilrettelægge sit liv.

Flere af forløbene vil kunne tilpasses de unge, indholdsmæssigt som strukturelt, og flere af forløbene vil foregå i de unges fællesskaber.

De styrkede vejledningsforløb, både i vejledningscafeen og i de unges fællesskaber - Head and Hands on - vil med projektet kunne give værdifulde erfaringer omkring, hvad der skal til for at få flere til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, evt. via et forløb på FGU.