Nyhed

Velkommen til vores nye hjemmeside

Erhvervsstyrelsen er forvaltningsmyndighed for Regionalfonden og Socialfonden Plus i 2021-2027. Vi arbejder for at gøre det let at finde information om fondene og materiale til projektadministration. Derfor er vi glade for at præsentere en helt ny hjemmeside til vores mange daglige brugere.

  • 22. marts 2022
  • Arrangementer, webinarer, konferencer og kampagner
Forside af hjemmesiden

I dag er vi gået i luften med vores nye hjemmeside, og den byder på meget andet end nyt navn, nye farver og nyt design.

Nu kan I blandt andet abonnere på særligt indhold, fx nyt om indsatser under fondene og nye regler og ansøgningsrunder. Det vil især komme vores store brugergruppe af eksisterende og potentielle operatører til gode.

Se, hvilke nyhedstyper du kan abonnere på

En anden nyhed er oversigten over kommende ansøgningsrunder. Oversigten bliver opdateret løbende og minimum hvert kvartal. Den skal gøre det lettere for potentielle operatører at holde sig ajour med kommende indsatser under de nye EU-programmer. 

Se oversigten over kommende ansøgningsrunder

Vi har også gjort det lettere for jer at finde frem til materiale om ansøgning, opstart, afrapportering og afslutning. Som noget nyt har vi lavet en tringuide, der giver et hurtigt overblik over projektforløb fra ansøgning til afslutning. En del af materialet til den nye programperiode for 2021-2027 er endnu ikke færdigt, og derfor vil hjemmesiden løbende blive opdateret, i takt med at materialet bliver klar. 

Materiale til vores mange 2014-2020-projekter ligger også på den nye hjemmeside. 
Find materiale til 2014-2020-projekter

Vi håber, at I bliver glade for den nye hjemmeside.

Venlig hilsen
Erhvervsstyrelsen