Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Erhvervsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Erhvervsstyrelsen
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
CVR-nr.: 10150817
Telefon: 35 29 17 00
Mail: de@erst.dk
Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.
Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:
- På e-mail: dpo@em.dk
- På telefon: 33 92 33 50
- Ved brev: Erhvervsministeriet, Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K, att. Databeskyttelsesrådgiver
Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- For at kunne modtage dit bidrag til at afdække tilfælde af fejl, misbrug og svig og derved styrke Erhvervsstyrelsens kontrolindsats i projekter, der opnår EU-tilskud fra Regionalfonden, Socialfonden Plus eller Fonden for Retfærdig Omstilling.
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, artikel 74, stk. 1, litra c)
samt - Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) artikel 6, stk. 1, litra c og e; og
- Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) § 11, stk. 1.
Kategorier af personoplysninger
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
- Almindelige personoplysninger, herunder identifikationsoplysninger.
- Fortrolige personoplysninger (CPR-nummer)
Modtagere eller kategorier af modtagere
Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:
- Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger til politiet, anklagemyndigheden, Rigsrevisionen, EU-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret, European Anti-Fraud Office og andre offentlige myndigheder til varetagelse af deres opgaver efter deres respektive lovgivninger.
Hvor dine personoplysninger stammer fra
- Personoplysningerne kommer fra indberetning via Erhvervsstyrelsens whistleblowerordning for Regionalfonden, Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling.
Opbevaring af dine personoplysninger
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi vil opbevare dine personoplysninger. Dog kan vi oplyse dig om, at vi vil lægge vægt på Erhvervsstyrelsens dokumentationsforpligtelse mv., når vi skal fastlægge, hvor længe oplysningerne vil blive opbevaret.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Erhvervsstyrelsen.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på Datatilsynets hjemmeside.