Projektresumé
Projektet etableres i et samarbejde mellem nordjyske erhvervsskoler og forberedende grunduddannelser (FGU). Det er projektets formål at styrke overgangen fra FGU til EUD med flere forberedende og støttende indsatser og derved øge de unges muligheder for at starte på og fastholdes i en erhvervsuddannelse.
Fokus vil være på aktiviteter på tværs af FGU- og EUD-institutioner således at eleverne får et bedre kendskab til erhvervsskolen før skolestart, men også medarbejderne på tværs får kendskab til hinandens undervisningsmetoder og pædagogiske tilgange. Dette inkluderer jobshadowing, fælles kompetenceudvikling ift. didaktik, pædagogik, coaching og vejledning samt udviklingen og afprøvning af nye metoder og tilgange, der understøtter en lettere overgang fra FGU til EUD.