Sjællandsk innovation

Frem til den 5. februar. 2026 kl. 12.00 har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbent for ansøgninger til “Sjællandsk innovation”. Med ansøgningsrunden vil bestyrelsen accelerere udviklingen af innovative SMV’er i Region Sjælland ved at tilbyde finansiering og skabe adgang til relevante innovationsaktiviteter for derigennem at styrke sjællandske SMV’ers produktivitetsudvikling.

Der er afsat i alt 83 mio. kr. til indsatsen. Samtlige af disse midler er øremærket af EU til Region Sjælland.

  • Opdateret 26. november 2025
Åben

Info om indsatsen

  • Indsatsområde

    1.1    Mere forskning og innovation i danske SMV'er, EU’s Regionalfond.

    Det specifikke mål for indsatsområdet er at styrke forsknings- og innovationskapaciteten samt udbrede anvendelsen af avancerede teknologier. Indsatsen bygger på en samarbejdslogik, hvor innovation skal ske i samarbejde og samskabelse med andre, herunder f.eks. vidensinstitutioner, andre virksomheder eller offentlige aktører. 
     

  • Finansiering

    Op til 83 mio. kr. fra EU´s Regionalfond. Alle midler er øremærket af EU til Region Sjælland.

  • Målgruppe

    Indsatsen skal komme SMV’er i Region Sjælland til gavn. 
    Potentielle ansøgere kan være: 

    SMV’er i Region Sjælland, der samarbejder med en videninstitution,
    Kommuner, der samarbejder med sjællandske SMV’er,
    Nationalt udpegede klyngeorganisationer,
    Offentlige aktører,
    Private aktører,
    GTS’er,
    Videninstitutioner (kan søge indsatsen: Etablering, udvidelse og/eller tilpasning af test, demonstrations- og udviklingsfaciliteter (TDU)

  • Projektperiode

    Projektet kan påbegyndes fra tilsagnsaccept og afsluttes senest den 31. december 2028.

  • Ansøgningsperiode

    26. november 2025 til 5. februar 2026 kl. 12.00

Vi befinder os i en ny virkelighed, hvor demografiske ændringer i storskala, grøn omstilling, nye teknologier og ikke mindst krig, handelssanktioner og geopolitiske spændinger præger dagsordenen. Det stiller danske virksomheder over for store udfordringer, men for de virksomheder, der tør tænke nyt og formår at omstille sig, åbner det også helt nye muligheder. Den stigende efterspørgsel på avancerede teknologier og løsninger, herunder “dual use”-teknologier kræver, at især små og mellemstore virksomheder tør innovere og omstille sig. I denne nye kontekst er innovation og produktudvikling ikke længere et valg, men en nødvendighed for at bevare konkurrenceevnen, øge produktiviteten og skabe vækst. 

Med indsatsen Sjællandsk innovation får sjællandske SMV’er nu mulighed for at stå stærkere og styrke deres innovationskraft gennem målrettede indsatser, der muliggør innovationssamarbejder på tværs af aktører og videninstitutioner, adgang til TDU-faciliteter eller mulighed for at etablere og opføre nye TDU-faciliteter. 

På baggrund af ovenstående indkalder Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ansøgninger inden for temaet ”Sjællandsk innovation”, hvor der kan søges om EU-støtte på op til 83 mio. kr. fra Regionalfonden. Alle midlerne er øremærket Region Sjælland. Fysiske anlæg (TDU-faciliteter) skal derfor placeres i Region Sjælland, ligesom virksomheden, der får den primære gavn af innovationssamarbejder, skal være bosiddende i Region Sjælland (P-nummer i Region Sjælland). Der er ikke krav om, at de samarbejdende partnere i innovationssamarbejder, som fx videninstitutioner, GTS’er eller andre virksomheder, er bosiddende i Region Sjælland. 

Samlet udbyder Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse op til 83 mio. kr. med denne annoncering. Indsatsen finansieres af EU's Regionalfond og alle midlerne er øremærket Region Sjælland via prioritet 1.1 Mere forskning og innovation i danske SMV'er. Samtlige af disse midler er øremærket Region Sjælland. 

For indsatsområde 1 (innovationssamarbejder og indsatsområde) indsatsområde 2 (adgang til TDU-faciliteter) er der et minimumsstøttebeløb på 3 mio. kr. For etablering af TDU-faciliteter er der et minimumsstøttebeløb på 5 mio. kr.    

Projektadministration må maksimalt udgøre 10 pct. af det samlede budget og rapporterede forbrug ved slutregnskabet. 
Den samlede støtteprocent kan maksimalt udgøre 60 pct., men den endelige støtteprocent kan blive lavere og vil afhænge af projektets statsstøttehjemmel. 

Projektets øvrige finansiering kan være kontante tilskud fra såvel private som offentlige givere, eller ske som projektpartnernes egenfinansiering, herunder gennem timer m.v., jf. vejledning om støtteberettigelse.

Ansøgninger vil blive vurderet ud fra følgende tre kriterier:

  • Resultater og effekter
  • Strategisk relevans/fokus
  • Forenkling

Kriterierne uddybes i annonceringsmaterialet.

Ansøgningen skal indsendes via det elektroniske ansøgningsskema (kræver MitID Erhverv).

Ansøgningsfristen er den 5. februar 2026 kl. 12.00. 

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer at behandle ansøgningerne på sit møde den 5. maj 2026.

Har du brug for vejledning?

Erhvervsstyrelsen vejleder om rammerne for annonceringen, regler for støtteberettigelse mv.

For yderligere information om annonceringen kan Karen Bang Cramer eller Stine Vad Bovtrup. 
Hvis du efter webinaret overvejer at ansøge, kan du skriftligt henvende dig til Karen Bang Cramer eller Stine Vad Bovtrup med henblik på vejledning om projektidéer og ansøgningsprocessen. Det vil være en fordel, hvis du kort beskriver din projektidé, når du tager skriftlig kontakt.

Infomøde og yderligere svar på spørgsmål

Der blev afholdt infomøde om annonceringen mandag den 17. marts 2025 fra kl. 12.30-14.00.

Der afholdes webinar den 5. december 2025 kl. 10.00.

Tilmeld dig webinaret

Vejledning til kontoplan

Når I indsender jeres ansøgning, skal I vælge den kontoplan, der passer bedst til projektets indsatsområde og de planlagte udgifter. Der skal vælges mellem kontoplan 7 pct, 20 pct. eller 40 pct.

Hjælp til ansøgningsprocessen

Vi har samlet alle de vigtigste vejledninger og dokumenter til ansøgning af projekter med EU-medfinansiering under fanen "Hjælp til projekter". 

Gå til vejledningsoverblikket
Karen Bang

Kontakt

Karen Bang Cramer
Email: KarCra@erst.dk
Telefon: 3529 1955

Billede af Stine

Kontakt

Stine Vad Bovtrup
Email: StiBov@erst.dk
Telefon: 3529 17 77